Business angels — alt hvad du behøver at vide om engleinvestorer i Danmark

Business angels — alt hvad du behøver at vide om engleinvestorer i Danmark

Hvad er en busi­ness angel? Hvilken bag­grund har de? Hvor meget investerer de, hvad investerer de i og hvor­for kaldes de egentlig for “engle”? Key­stones har arbe­jdet pro­fes­sionelt med busi­ness angels i Dan­mark siden årtusin­deskiftet. Få ekspert­ernes svar set inde fra her.

 

Def­i­n­i­tion: Hvad er en busi­ness angel?

En busi­ness angel (også kaldet engle, for­ret­ningsen­gle, uformel investor, angel investor eller englein­vestor) kan defineres som:

  • En risikovil­lig pri­vat­in­vestor, som investerer i unoterede virk­somheder i de tidlige stadier — typisk star­tups og vækstvirksomheder.
  • En for­muende per­son, som har opt­jent sine midler ved udvikling, drift, ledelse eller salg af én eller flere virk­somheder og nu er klar til at rein­vestere i nye opstartsvirksomheder.
  • En aktiv ejer, der til­fører sin invester­ing værdi og øver ind­fly­delse i virk­somhe­den f.eks. via bestyrelsesar­be­jde og/eller den daglige ledelse, med bidrag i form af tid, netværk, erfar­ing og kompetencer.
  • En netværk­sori­en­teret investor, som investerer egen for­mue, gerne i syn­dikat med andre engle og typisk på bag­grund af indi­vidu­elle, per­son­lige og uformelle vurderinger.

Hvor­for kaldes de for “engle”?

Begre­bet “engel” opstod på Broad­way og blev brugt til at beskrive en særlig gruppe risikovil­lige vel­ha­vere, som til­førte kap­i­tal til dyre teater­pro­duk­tioner. En pro­fes­sor og forsker ved Uni­ver­sity of New Hamp­shire, William Wet­zel, lavede i 1978 et studie om, hvor­dan amerikanske iværk­sæt­tere rejste kap­i­tal. Han ind­førte i den sam­men­hæng engle-begrebet omkring denne type uformelle inve­storer, som også af kap­i­tal­hun­grende virk­somheder kunne opfattes som “frelsende engle”.

Hvilken bag­grund har en busi­ness angel?

Titlen som busi­ness angel behøver ikke udelukkende være for­be­holdt suc­ces­rige iværk­sæt­tere, som har opbygget og solgt en virk­somhed. Denne bag­grund er hverken en forud­sæt­ning for at kalde sig busi­ness angel eller for at kunne agere som busi­ness angel. Ej heller er en bag­grund som iværk­sæt­ter en forud­sæt­ning for at blive optaget i en engle­gruppe, –netværk eller –syn­dikat. I prak­sis har de fleste busi­ness angels opt­jent deres for­mue på meget forskel­lig vis og med forskel­lige bag­grunde. Her er nogle eksempler:

  • Topled­eren, som har opbygget for­mue gen­nem flere års højtlønnede stillinger.
  • Erhvervs– og kar­ri­ereper­so­nen, som har flere års funk­tionærbag­grund fra diverse still­inger og virk­somheder og nu søger nye/flere udfor­dringer, og som råder over ekstra tid og måske et min­dre investeringsbeløb.
  • Ejerled­eren, hvis virksomhed(er) skaber over­skud nok til, at der kan investeres i nye projekter.
  • Succes-iværksætteren, som har opbygget og solgt et startup.
  • Ejen­dom­sin­ve­storen, som har flere suc­ces­fulde ejen­domssalg bag sig.
  • Busi­ness englen, som allerede har investeret i og evt. solgt op til flere virksomheder.
  • Arvin­gen, som for­val­ter en familiefond.
  • Pen­sion­is­ten, som har et over­skud af tid, penge og erfaringer.

Mange englein­ve­storer i Dan­mark har direk­tørbag­grund, mens færre fak­tisk har erfar­ing med at starte egen virksomhed.

Hvor meget investerer busi­ness angels?

Busi­ness angels kan typisk investere alt fra 50.000 kr. til 1 mio. kr. pr. invester­ing i unoterede virk­somheder. Det er sjældent, at én busi­ness angel investerer mere end 1 mio. kr., da de gerne vil sprede deres investeringer. F.eks. investere 2–500.000 kr. i 3–5 star­tups over en årrække. Selvom spred­ning er tilrådeligt, så er det stadig kun få busi­ness angels, som fak­tisk har investeret i mere end 10 sel­sk­aber. Det indik­erer en busi­ness angel-undersøgelse, som Key­stones har været med til at gennemføre.

Mange busi­ness angels investerer også gerne sam­men med andre englein­ve­storer i såkaldte syn­dikater, hvor den sam­lede invester­ingspulje typisk løber mellem 1–5 mio. kr. fra 10–20 forskel­lige investorer.

Ifølge busi­ness angel-undersøgelsen er de aktive englein­ve­storer tilbø­jelige til at investere i alt ca. 2 mio. kr. i løbet af et år.

Hvor meget tid investerer busi­ness angels i deres porteføljevirksomheder?

Mere end hver tredje busi­ness angel bruger gerne mere end 3 dage om ugen på deres virk­somhed. Generelt kan tids­for­bruget svinge. Kom­mer virk­somhe­den f.eks. i vanske­ligheder eller passerer en kri­tisk milepæl, så kan inve­stor­erne have et stærkt inci­ta­ment til at skyde yderligere tid ind. Enten for at reduc­ere risikoen for at tabe alle de investerede midler eller for at opti­mere vær­dien af sin invester­ing og dens afkastmuligheder.

Hvilke virk­somheder investerer busi­ness angels i?

Busi­ness angels investerer typisk i teknolo­givirk­somheder inden­for en bred vifte af brancher, dog sjældent i videns– og kap­i­tal­tunge områder som life sci­ence. Der sker flest investeringer inden­for ICT (infor­ma­tion and com­mu­ni­ca­tion tech­nol­ogy), mens investeringer inden for indus­tri, medico, design, detail, biotek og clean­tech er en sjælden­hed. Der investeres sjældent i buyout/omstrukturering og generationsskifte.

Investeringerne opfylder ofte føl­gende kriterier:

  • Virk­somhe­den må gerne have opnået proof-of-concept og proof-of-business
  • Har omsæt­ning, gerne niveau 1–10 mio. kr.
  • Virk­somhe­dens kap­i­tal­be­hov er på 0,5–5 mio. kr. og åbent for syndikeringer
  • Vær­dian­sæt­telse er afstemt med markeds­forhold­ene — typisk 5–10 mio. kr. og helst under 30 mio. kr.
  • Ofte inden­for inve­storens eget faglige domæne
  • Gerne baseret inden­for en times kørsel fra investor
  • Mulighed for at investor kan få en aktiv rolle (oftest bestyrelse)
  • Sandsyn­lig afkast/exit-muligheder lig­ger inden­for en over­skuelig tidshorisont
  • I opstarts– eller væk­st­fasen med behov for kap­i­tal og kom­pe­tencer til markedsudvikling
  • Har et skalér­bart for­ret­nings­grund­lag, et solidt væk­st­po­ten­tiale og et godt ledelsesteam

Hvor udbredte er busi­ness angels i Danmark?

Ifølge den sen­este opgørelse fra Væk­st­fonden, Key­stones og Dan­BAN, er der i Dan­mark flere end 4.000 busi­ness angels. De danske busi­ness angels har en sam­let porte­følje på flere end 20.000 sel­sk­aber, hvo­raf cirka 10.000 er forskel­lige sel­sk­aber. Porte­føl­je­sel­sk­aberne beskæftiger sam­let flere end 100.000 medar­be­jdere. De danske busi­ness angels vare­tager flere end 9.000 bestyrelsesposter.

Læs under­søgelsen her

Hvor­dan investerer busi­ness angels?

Engle-investorernes midler er typisk plac­eret i et hold­ingsel­skab, der er udgangspunkt for deres invester­ing i, udvikling og til sidst salg af virksomheder.

Busi­ness angels investerer deres egen for­mue til forskel fra f.eks. ven­ture kap­i­tal inve­storer og fonde, som er pro­fes­sionelt for­valt­ede fondsmi­dler, som fordeler risiko og vur­derer risiko på vegne af offentlige eller pri­vate inve­storer. Englein­ve­storer investerer typisk på bag­grund af per­son­lige og uformelle vurderinger.

Virk­somhed­erne udvælges ofte i forbindelse med delt­agelse ved netværk og møder, hvor virk­somheder pitcher for inve­stor­erne. Men investeringerne vælges også ud fra per­son­ligt netværk og tillids­fulde rela­tioner. Mange busi­ness angels delt­ager i invester­ingsrun­der, fordi det blev dem anbe­falet af en betroet medinvestor.

Busi­ness angels investerer ofte sam­men, hvilket giver dem en vis ind­fly­delse på virk­somhe­den. Der­for er den enkelte busi­ness angels ejeran­del ofte under f.eks. 10%.

Hvor­dan bliver man busi­ness angel?

Busi­ness angel er ikke en beskyt­tet titel, men der er selvføl­gelig nogle forud­sæt­ninger for suc­ces. Har man begrænset eller ingen investér­bar kap­i­tal, så kan man starte med at investere sin tid, også kaldet sweat equity. F.eks. gen­nem en founder vesting-aftale, hvor man opt­jener mede­jer­skab ved at forpligte sig til nogle timers arbe­jde og/eller resul­tater over en aftalepe­ri­ode. Beløn­ningsmod­eller som denne eller war­rants er langt fra sjældent i Key­stones netværket.

Har man både de faglige, økonomiske, per­son­lige og tidsmæs­sige forud­sæt­ninger for at enl­gein­vestere, så er det blot at gå på jagt efter den første invester­ing. Man kan med fordel indlede kar­ri­eren ved at melde sig ind i Key­stones eller lade sig inspirere af føl­gende vejledninger:

Hvor­for investerer busi­ness angels i star­tups?

I Key­stones taler vi dagligt med mange angel inve­storer. Årsagerne til, at pri­vate inve­storer plac­erer store for­muer i denne type risik­able aktiver, er typisk:

  • Fagligt og per­son­ligt afkast udover de økonomiske afkastmuligheder.
  • Tæt­tere kon­takt til eller kon­trol med den bagvedliggende værdisk­a­belse i virk­somhe­den i mod­sæt­ning til f.eks. noterede virksomheder.
  • Glæ­den ved at gøre en forskel: man bidrager til nye arbe­jd­spladser og er ofte med til at løse et prob­lem eller behov hos et sti­gende antal kun­der eller brugere lokalt såvel som internationalt.
  • Netværk til ligesind­ede, der bræn­der for at bygge nye virksomheder.
  • Høj risiko kan skabe høje afkast. Man hører oftere om suc­ce­serne end om den enorme over­repræsen­ta­tion af fiaskoer.

Hvilke type aftaler indgår busi­ness angels?

Der er mange måder, at skrue aftalen sam­men på. Hvad der er bedst, afhænger helt af sit­u­a­tio­nen. Her er nogle eksempler:

  • Sim­ple ejerandele
  • Kon­vert­ible gælds­breve (prak­tisk hvis man vil undgå at forhan­dle værdiansættelse)

Mere sjældent optræder:

  • Optioner/warrants/founder vest­ing
  • KISS (keep it sim­ple securities)
  • SAFE (sim­ple agree­ment of future equity)

KISS og SAFE er udbredt i Sil­i­con Val­ley. Denne artikel giver et godt ind­b­lik: SAFE vs KISS, the evo­lu­tion of con­vert­ible notes.

Hvilke betingelser stiller busi­ness angels?

Herun­der er der en række ret­tigheder og forhold, som parterne og deres advokater ofte forhan­dler om (her ser vi udelukkende på de sim­ple invester­ings og ejeraftaler):

  • Vær­dian­sæt­telse
  • War­rants og køberettigheder
  • Arbe­jds­forplig­telse
  • Forkøb­sret
  • Køberet og anvisningsret
  • Med­sal­gsret og medsalgspligt
  • Stem­meret
  • Deadlock-mekanisme
  • Lock-up peri­ode
  • Bilæggelse af uenighed mellem parterne
  • Mis­lighold­else
  • Kunde og konkurrenceklausul
  • Hem­me­lighold­else
  • Udvand­ing
  • Rap­por­ter­ingspligt

Hvor højt et afkast kræver busi­ness angels?

Én invester­ings­gevinst skal gerne kom­pensere for de øvrige investeringer­stab. Mange investeringer går tabt med sel­sk­aber, som ikke lykkes. Fordi en stor pro­cent­del af investeringer er tabt helt, søger pro­fes­sionelle englein­ve­storer investeringer, der har poten­tiale til at returnere den oprindelige invester­ing plus de øvrige investeringer i porte­føl­jen. Mål­sæt­nin­gen er der­for ofte at kunne se et poten­tielt afkast på 10–20 gange den oprindelige invester­ing inden for 5–7 år gen­nem en defineret exitstrategi.

Hvor højt et afkast realis­erer busi­ness angels i praksis?

Selvom afkastkravet kan være højt, så er det realis­erede afkast langt fra lige så højt viser sta­tis­tikken. Det er de fær­reste, som er så heldige. Vores under­søgelser viser, at kun ca. hver 10. investor får pen­gene mere end 10 gange igen, mens den gen­nem­snitlige mul­ti­pel er i niveau 2,6–3,4x.

Hvor­for vil busi­ness angels kræve høje afkast?

Afkast og risiko bør følges ad. Angel inve­storer vil kom­penseres med et højt afkast for at løbe de tilsvarende ekstremt høje risici, der er for­bun­det med englein­vesteringer. For eksem­pel løber busi­ness angels en risiko på føl­gende områder:

  1. Kap­i­taltab — de fleste star­tups fejler. Investerer man i de tidlige stadier, er det sta­tis­tisk set mere sandsyn­ligt, at man vil miste al den investerede kap­i­tal, end at man vil se kap­i­talud­bytte eller en profit.
  2. Illik­viditet — man vil sandsyn­ligvis ikke være i stand til at sælge sine andele før og med­min­dre virk­somhe­den købes af et andet sel­skab eller bliver børsnoteret; og selvom virk­somhe­den er købt af en anden virk­somhed eller børsnoteres, kan investerin­gen fort­sat være illikvid.
  3. Raritet i udbytte — det er usandsyn­ligt, at man mod­tager nogen form for afkast, før man kan sælge sine andele. Selv for en vel­lykket for­ret­ning er det usandsyn­ligt, at det sker i en årrække fra det tid­spunkt, hvor man fore­tager sin investering.
  4. Fortyn­d­ing — investeringer vil ofte blive udvan­det ved frem­tidige kap­i­talud­videlser i virk­somhe­den. De nye andele til nye inve­storer kan være for­bun­det med visse for­trin­sret­tigheder i forhold til udbytte, sal­gsprovenu og andre forhold. Udøvelsen af ​​disse ret­tigheder kan være uhen­sigtsmæs­sige for den som investerede tidligere.

Fordele ved at søge kap­i­tal fra busi­ness angels

  • De tager ofte en hur­tig investeringsbeslutning.
  • Der er ikke nød­vendigvis lange formelle due dilligence-processer.
  • De er flek­si­ble og kan være yderst risikovillige.
  • Udover kon­tan­ter kan busi­ness angels bidrage med tid, kom­pe­tencer, værdi­fulde erfaringer og netværk.

Ulem­per ved at søge kap­i­tal fra busi­ness angels

  • De investerer meget lokalt.
  • Kan være svære at forhan­dle med i forhold til val­u­a­tion. Det er deres egne og ikke andres midler, de investerer med.
  • De investerer ikke regelmæs­sigt og søger ikke nød­vendigvis aktivt efter muligheder.
  • Det rette match kan være vanske­ligt at identificere.
  • Per­son­lige forhold og den gode kemi kan have stor betydning.

Analyser

Læs busi­ness angel analyser og under­søgelser her

Lit­ter­atur

Der er dags dato kun skrevet én bog om busi­ness angels i Dan­mark, hvor­for det stadig er et område, der står i skyggen af lit­ter­atur mål­ret­tet iværk­sæt­tere. Bogen hed­der “Angel Busi­ness — Sådan får du suc­ces med at investere i star­tups” og er for­fat­tet af busi­ness angel og Keystones-medlem Thomas Marschall. Bogen føl­ger med som offi­ciel medlems­bog, når man teg­ner medlem­skab af Keystones.

Netværk og grup­per for busi­ness angels i Danmark

Er du busi­ness angel eller overve­jer du at blive det? Bliv medlem af Keystones.

Læs om Key­stones her