Business angels – alt hvad du behøver at vide om engleinvestorer i Danmark

Business angels – alt hvad du behøver at vide om engleinvestorer i Danmark

Hvad er en business angel? Hvilken baggrund har de? Hvor meget investerer de, hvad investerer de i og hvorfor kaldes de egentlig for “engle”? Keystones har arbejdet professionelt med business angels i Danmark siden årtusindeskiftet. Få eksperternes svar set indefra her.

 

Definition: Hvad er en business angel?

En business angel (også kaldet engle, forretningsengle, uformel investor, angel investor eller engleinvestor) kan defineres som:

  • En risikovillig privatinvestor, som investerer i unoterede virksomheder i de tidlige stadier – typisk startups og vækstvirksomheder
  • En formuende person, som har optjent sine midler ved udvikling, drift, ledelse eller salg af én eller flere virksomheder og nu er klar til at reinvestere i nye opstartsvirksomheder
  • En aktiv ejer, der tilfører sin investering værdi og øver indflydelse i virksomheden f.eks. via bestyrelsesarbejde og/eller den daglige ledelse med bidrag i form af tid, netværk, erfaring og kompetencer
  • En netværksorienteret investor, som investerer egen formue, gerne i syndikat med andre engle og typisk på baggrund af individuelle, personlige og uformelle vurderinger

Hvorfor kaldes de for “engle”?

Begrebet “engel” opstod på Broadway og blev brugt til at beskrive en særlig gruppe risikovillige velhavere, som tilførte kapital til dyre teaterproduktioner. En professor og forsker ved University of New Hampshire, William Wetzel, lavede i 1978 et studie om, hvordan amerikanske iværksættere rejste kapital. Han indførte i den sammenhæng engle-begrebet omkring denne type uformelle investorer, som også af kapitalhungrende virksomheder kunne opfattes som “frelsende engle”.

Hvilken baggrund har en business angel?

Titlen som business angel behøver ikke udelukkende være forbeholdt succesrige iværksættere, som har opbygget og solgt en virksomhed. Denne baggrund er hverken en forudsætning for at kalde sig business angel eller for at kunne agere som business angel. Ej heller er en baggrund som iværksætter en forudsætning for at blive optaget i en englegruppe, -netværk eller -syndikat. I praksis har de fleste business angels optjent deres formue på meget forskellig vis og med forskellige baggrunde. Her er nogle eksempler:

  • Toplederen, som har opbygget formue gennem flere års højtlønnede stillinger
  • Erhvervs- og karrierepersonen, som har flere års funktionærbaggrund fra diverse stillinger og virksomheder og nu søger nye/flere udfordringer og som råder over ekstra tid og måske et mindre investeringsbeløb
  • Ejerlederen, hvis virksomhed(er) skaber overskud nok til, at der kan investeres i nye projekter
  • Succes-iværksætteren, som har opbygget og solgt et startup
  • Ejendomsinvestoren, som har flere succesfulde ejendomssalg bag sig
  • Business englen, som allerede har investeret i og evt. solgt op til flere virksomheder
  • Arvingen, som forvalter en familiefond
  • Pensionisten, som har et overskud af tid, penge og erfaringer

Mange engleinvestorer i Danmark har direktørbaggrund, mens færre faktisk har erfaring med at starte egen virksomhed.

Hvor afgørende er business angels for danske startups?

Den første investering, som en virksomhed modtager, kommer overvejende fra business angels. I de virksomheder, der modtager investeringer, er business angels den første investor i 93 pct. af tilfældene. Således er det kun 6 pct. af virksomhederne, der modtager deres første investering fra venturefonde og kun 3 pct. fra innovationsmiljøerne. Det skriver Vækstfonden i en 2018-rapport om kapitalmarkedet i Danmark. Tallene indikerer således, at business angels har en uhyre stor betydning som fødselshjælper for danske startups.

Dog er engleinvesteringer (som første investering) ikke et springbræt til f.eks. venturefonde. Faktisk er det kun knap 1 ud af 100 virksomheder, hvor deres første investering kom fra engle, som senere hen bliver finansieret af en venture fond, påpeger rapporten. Dette giver dog et misvisende billede, da venturefondene helt generelt finansierer en minimal brøkdel af danske startups. I stedet bør man se på den pulje af virksomheder, som VC-fondene faktisk har finansieret. Her hævder Vækstfondens analyse, at 11% af porteføljevirksomhederne tidligere har modtaget investering fra en business angel.

Hvor meget investerer business angels?

Danske business angels investerer årligt 6 mia. kr. i privat risikovillig kapital. Business angels kan typisk investere alt fra 50.000 kr. til 1 mio. kr. pr. investering i unoterede virksomheder. Det er sjældent, at én business angel investerer mere end 1 mio. kr., da de gerne vil sprede deres investeringer. F.eks. investerer 2-500.000 kr. i 3-5 startups over en årrække. Selvom spredning er tilrådeligt, så er det stadig kun få business angels, som faktisk har investeret i mere end ti selskaber. Det indikerer en business angel-undersøgelse, som Keystones har været med til at gennemføre.

Mange business angels investerer også gerne sammen med andre engleinvestorer i såkaldte syndikater, hvor den samlede investeringspulje typisk løber mellem 1-5 mio. kr. fra 10-20 forskellige investorer.

Ifølge business angel-undersøgelsen er de aktive engleinvestorer tilbøjelige til at investere i alt ca. 2 mio. kr. i løbet af et år.

Hvor meget tid investerer business angels i deres porteføljevirksomheder?

Mere end hver tredje business angel bruger gerne mere end tre dage om ugen på deres virksomhed. Generelt kan tidsforbruget svinge. Kommer virksomheden f.eks. i vanskeligheder eller passerer en kritisk milepæl, så kan investorerne have et stærkt incitament til at skyde yderligere tid ind. Enten for at reducere risikoen for at tabe alle de investerede midler eller for at optimere værdien af sin investering og dens afkastmuligheder.

Hvilke virksomheder investerer business angels i?

Business angels investerer typisk i teknologivirksomheder inden for en bred vifte af brancher, dog sjældent i videns- og kapitaltunge områder som life science. Der sker flest investeringer inden for ICT (information and communication technology), mens investeringer inden for industri, medico, design, detail, biotek og cleantech er en sjældenhed. Der investeres sjældent i buyout/omstrukturering og generationsskifte.

Investeringerne opfylder ofte følgende kriterier:

  • Virksomheden må gerne have opnået proof-of-concept og proof-of-business
  • Har omsæt­ning, gerne niveau 1–10 mio. kr.
  • Virksomhedens kap­i­tal­be­hov er på 0,5–5 mio. kr. og åbent for syndikeringer
  • Vær­dian­sæt­telse er afstemt med markedsforholdene – typisk 5-10 mio. kr. og helst under 30 mio. kr.
  • Ofte inden ­for inve­storens eget faglige domæne
  • Gerne baseret inden­ for en times kørsel fra investor
  • Mulighed for at investor kan få en aktiv rolle (oftest bestyrelse)
  • Sandsyn­lige afkast/exit-muligheder lig­ger inden ­for en over­skuelig tidshorisont
  • I opstarts– eller væk­st­fasen med behov for kap­i­tal og kom­pe­tencer til markedsudvikling
  • Har et skalérbart forretningsgrundlag, et solidt væk­st­po­ten­tiale og et godt ledelsesteam

Hvor udbredte er business angels i Danmark?

Ifølge den seneste opgørelse fra Vækstfonden, Keystones og DanBAN, er der i Danmark 4.500 business angels. Heraf udgør antallet af “aktive” engle – dvs. business angels som har mindst to selskaber i deres portefølje og én bestyrelsespost, knap 2200. Porteføljeselskaberne beskæftiger samlet flere end 65.000 medarbejdere.

Læs undersøgelsen her

Hvordan investerer business angels?

Engle-investorernes midler er typisk placeret i et holdingselskab, der er udgangspunkt for deres investering i, udvikling af og til sidst salg af virksomheder.

Business angels investerer deres egen formue til forskel fra f.eks. venture kapital investorer og fonde, som er professionelt forvaltede fondsmidler, som fordeler risiko og vurderer risiko på vegne af offentlige eller private investorer. Engleinvestorer investerer typisk på baggrund af personlige og uformelle vurderinger.

Virksomhederne udvælges ofte i forbindelse med deltagelse ved netværk og møder, hvor virksomheder pitcher for investorerne. Men investeringerne vælges også ud fra personligt netværk og tillidsfulde relationer. Mange business angels deltager i investeringsrunder, fordi det blev dem anbefalet af en betroet medinvestor.

Business angels investerer ofte sammen, hvilket giver dem en vis indflydelse på virksomheden. Derfor er den enkelte business angels ejerandel ofte under f.eks. 10%.

Hvordan beskattes business angels i Danmark?

Typisk vil en business angel opnå et afkast, når virksomheden sælges eller i sjældne tilfælde, når den betaler udbytte.

Beskatning ved salg: De fleste business angels investerer via et holdingselskab for at opnå skattemæssige fordele. Hvis der ikke er et holdingselskab, vil man blive beskattet privat af hele avancen. Hvis der derimod er et holdingselskab, så er det holdingselskabet, der sælger anparterne og dette kan gøres skattefrit. Det har tidligere været et krav, at holdingselskabet skulle eje mindst 10% over tre år. Men dette er ikke længere gældende og et holdingselskab kan således frit sælge en virksomhed skattefrit. Pengene kan herefter opspares i holdingselskabet og reinvesteres eller mod betaling af udbytteskat udbetales privat til ejeren.

Beskatning ved udbytte: Virksomheden kan udbetale udbytte til holdingselskabet – helt uden at skulle betale udbytteskat. Men kravet er, at holdingselskabet ejer mindst 10% af virksomheden. Hvis holdingselskabet ejer mindre end 10% af en virksomhed (hvilket ofte er tilfældet), skal det af de første 52.900 kr. betale 27% i udbytteskat (2018-sats). Hvis udbyttet overstiger 52.900 kroner, skal der betales 42% i udbytteskat for det beløb, der er over 52.900 kr. (2018-sats). Dette beløb beskattes yderligere, hvis det skal trækkes ud som udbytte til investors private konto. Således beskattes den “lille mand” i ejerkredsen væsentligt hårdere end dem, som ejer over 10%. Det kan i praksis skabe en skævvridning og interessekonflikter i ejerkredsen. Loven beskrives ofte som “Iværksætterskatten”.

Generelt er den danske skat af kapitalindkomster på det højeste niveau i verden – 42%. Til sammenligning er niveauet på 30% i Sverige og Norge. Det har fået eksperter til at bekymre sig om, at den høje danske kapitalskat reducerer risikovilligheden og lysten til at foretage alternative investeringer. Først i 2019 vedtog regeringen Investorfradragsloven, der giver skattefradrag for visse typer investeringer i startups.

Danmarks Investorfradragslov – virker den?

I februar 2019 blev Investorfradragsloven indført med henblik på at stimulere private investeringer i danske startups. Investerer du f.eks. 400.000 kr. i startups, så kan du trække 60.000 kr. fra i skat. Ordningen er inspireret af f.eks. SEIS i England, der har været testet succesfuldt siden 2011. Den danske version er dog en miniature udgave af SEIS og giver kun et lille fradrag under relativt restriktive forhold. F.eks. skal investeringen foretages direkte privat og altså ikke via holding eller f.eks. et syndikeringsselskab, som det oftest er tilfældet.

Ordningen kan i bedste fald anses for at være en slags “begynderpakke” for private, som overvejer investering i startups og som endnu ikke har etableret holding-selskab til formålet (læs Keystones’ analyse af Investorfradragsloven her). I Keystones tyder alt på, at der stort set ikke er nogen medlemmer, som har benyttet sig af ordningen endnu i forbindelse med deres investeringer i startups.

Læs Investorfradragsloven her

Hvordan bliver man business angel?

Business angel er ikke en beskyttet titel, men der er selvfølgelig nogle forudsætninger for succes. Har man begrænset eller ingen investérbar kapital, så kan man starte med at investere sin tid, også kaldet sweat equity. Dette kan f.eks. vvære gennem en founder vesting aftale, hvor man optjener medejerskab ved at forpligte sig til nogle timers arbejde og/eller resultater over en aftaleperiode. Belønningsmodeller som denne eller warrants er langt fra sjældent i Keystones netværket.

Har man både de faglige, økonomiske, personlige og tidsmæssige forudsætninger for at engleinvestere, så er det blot at gå på jagt efter den første investering. Man kan med fordel indlede karrieren ved at melde sig ind i Keystones eller lade sig inspirere af følgende vejledninger:

Hvorfor investerer business angels i startups?

I Key­stones taler vi dagligt med mange angel inve­storer. Årsagerne til, at pri­vate inve­storer plac­erer store for­muer i denne type risik­able aktiver, er typisk:

  • Fagligt og per­son­ligt afkast udover de økonomiske afkast­mu­ligheder
  • Tæt­tere kon­takt til eller kon­trol med den bagvedliggende værdisk­a­belse i virk­somhe­den i mod­sæt­ning til f.eks. noterede virk­somheder
  • Glæ­den ved at gøre en forskel: man bidrager til nye arbe­jd­spladser og er ofte med til at løse et prob­lem eller behov hos et sti­gende antal kun­der eller brugere lokalt såvel som inter­na­tion­alt
  • Netværk til ligesind­ede der bræn­der for at bygge nye virksomheder
  • Høj risiko kan skabe høje afkast. Man hører oftere om succeserne end om den enorme overrepræsentation af fiaskoer

Hvilke type aftaler indgår business angels?

Der er mange måder at skrue aftalen sammen på. Hvad der er bedst, afhænger helt af situationen. Her er nogle eksempler:

  • Simple ejerandele
  • Konvertible gældsbreve (praktisk hvis man vil undgå at forhandle værdiansættelse)

Mere sjældent optræder:

  • Optioner/warrants/founder vesting
  • KISS (keep it simple securities)
  • SAFE (simple agreement of future equity)

KISS og SAFE er udbredt i Silicon Valley. Denne artikel giver et godt indblik: SAFE vs KISS, the evolution of convertible notes.

Hvilke betingelser stiller business angels?

Herunder er der en række rettigheder og forhold, som parterne og deres advokater har mulighed for at forhandle om (her ser vi udelukkende på de simple investerings- og ejeraftaler):

  • Værdiansættelse
  • Warrants og køberettigheder
  • Arbejdsforpligtelse
  • Forkøbsret
  • Køberet og anvisningsret
  • Medsalgsret og medsalgspligt
  • Stemmeret
  • Deadlock-mekanisme
  • Lock-up periode
  • Bilæggelse af uenighed mellem parterne
  • Misligholdelse
  • Kunde- og konkurrenceklausul
  • Hemmeligholdelse
  • Likvidationspræferencer
  • Udvanding
  • Rapporteringspligt

Hvor højt et afkast kræver business angels?

Én investeringsgevinst skal gerne kompensere for de øvrige investeringerstab. Mange investeringer går tabt med selskaber, som ikke lykkes. Fordi en stor procentdel af investeringer er tabt helt, søger professionelle engleinvestorer investeringer, der har potentiale til at returnere den oprindelige investering plus de øvrige investeringer i porteføljen. Målsætningen er derfor ofte at kunne se et potentielt afkast på 10-20 gange den oprindelige investering inden for 5-7 år gennem en defineret exitstrategi.

Hvor højt et afkast realiserer business angels i praksis?

Selvom afkastkravet kan være højt, så er det realiserede afkast langt fra lige så højt viser statistikken. Det er de færreste, som er så heldige. Vores undersøgelser viser, at kun ca. hver 10. investor får pengene mere end 10 gange igen, mens den gennemsnitlige multipel er i niveau 2,6-3,4x.

På et samfundsmæssigt plan kommer pengene næsten 10 gange igen for hver krone, der investeres – ifølge en undersøgelse fra Deutche Bank tilbage fra 2010.

Læs også: “Analyse: Hvad er afkastet af investering i startups?

Hvorfor vil business angels kræve høje afkast?

Afkast og risiko bør følges ad. Angel investorer vil kompenseres med et højt afkast for at løbe de tilsvarende ekstremt høje risici, der er forbundet med engleinvesteringer. For eksempel løber business angels en risiko på følgende områder:

  1. Kapitaltab – de fleste startups fejler. Investerer man i de tidlige stadier, er det statistisk set mere sandsynligt, at man vil miste al den investerede kapital, end at man vil se kapitaludbytte eller en profit
  2. Illikviditet – man vil sandsynligvis ikke være i stand til at sælge sine andele før og medmindre virksomheden købes af et andet selskab eller bliver børsnoteret; og selvom virksomheden er købt af en anden virksomhed eller børsnoteres, kan investeringen fortsat være illikvid
  3. Raritet i udbytte – det er usandsynligt, at man modtager nogen form for afkast, før man kan sælge sine andele. Selv for en vellykket forretning er det usandsynligt, at det sker i en årrække fra det tidspunkt, hvor man foretager sin investering
  4. Fortynding – investeringer vil ofte blive udvandet ved fremtidige kapitaludvidelser i virksomheden. De nye andele til nye investorer kan være forbundet med visse fortrinsrettigheder i forhold til udbytte, salgsprovenu og andre forhold. Udøvelsen af ​​disse rettigheder kan være uhensigtsmæssige for den, som investerede tidligere

Fordele ved at søge kapital fra business angels

  • De tager ofte en hurtig investeringsbeslutning
  • Der er ikke nødvendigvis lange formelle due dilligence-processer
  • De er fleksible og kan være yderst risikovillige
  • Udover kontanter kan business angels bidrage med tid, kompetencer, værdifulde erfaringer og netværk

Ulemper ved at søge kapital fra business angels

  • De investerer meget lokalt
  • Kan være svære at forhandle med i forhold til valuation. Det er deres egne og ikke andres midler, de investerer med
  • De investerer ikke regelmæssigt og søger ikke nødvendigvis aktivt efter muligheder
  • Det rette match kan være vanskeligt at identificere
  • Personlige forhold og den gode kemi kan have stor betydning

Analyser

Læs business angel analyser og undersøgelser her

Litteratur

Der er dags dato kun skrevet én bog om business angels i Danmark, hvorfor det stadig er et område, der står i skyggen af litteratur målrettet iværksættere. Bogen hedder “Angel Business – Sådan får du succes med at investere i startups” og er forfattet af business angel og Keystones-medlem Thomas Marschall. Bogen følger med som officiel medlemsbog, når man tegner medlemskab af Keystones.

Netværk og grupper for business angels i Danmark

Er du business angel eller overvejer du at blive det? Bliv medlem af Keystones.

Læs om Keystones her