Nu kan du få skattefradrag for investering i startups. Måske er du allerede investor på aktiemarkedet og har netop overvejet at investere i startups, der ikke er børsnoteret. Du ved, at det er risikabelt. Men også, at det har nogle fordele. Vi har lavet en grundig gennemgang af, hvordan de to investeringsalternativer adskiller sig fra hinanden. Resultatet har vi sammenfattet i denne guide med 15 fordele og ulemper ved at investere i startups versus børsnoterede aktier.

 

Få artiklens vigtigste budskaber på 2,5 min. Frederik har fulgt begge verdener på nært hold. Her er hans top 5 punkter.

Hvad gør du med de sidste 1-5% af din formue?

I Danmark har investering i startups traditionelt set været en elitesport for velhavere. Men den nye Investorfradragslov fra 2019 skal være med til at gøre investering i startups til en folkesport.

Denne guide er skrevet til dig, der måske har investeret lidt i ejendomme, pension, obligationer, investeringsforeninger og aktier og som nu overvejer at bruge de sidste 1-5% af din formue på investering i startups.

Startups tilbyder afkast på flere bundlinjer

Mange investorer har kastet deres kærlighed på startups. Det har de, fordi de forventer, at startups tilbyder faglig indsigt, personlig udvikling, netværk og nogle gange endda livsmening: afkast på flere bundlinjer. Det står lidt i modsætning til aktier, som mest handler om spekulation og profitræs. Holder disse antagelser? Det gennemgår vi nu.

1. Højere risici og højere afkast

Der er statistisk set en betydelig chance for, at pengene går tabt ved investering i en enkelt startup. Derfor bør man både sprede sine investeringer på flere startups samt yde en aktiv indsats dér, hvor det vil skabe størst værdi.

Som en tommelfingerregel er aktiemarkedets årlige afkast omtrent 10% og det er kun ca. hver 10. aktieinvestor, der formår at slå aktiemarkedets afkast. Til sammenligning viser undersøgelser, at ca. hver 10. startup-investor i Danmark får pengene mere end 10 gange igen, mens den gennemsnitlige multipel er i niveau 2,6-3,4x. Med andre ord: de investorer, som har succes med startup-investeringer, opnår afkast på mellem 200% og 1000%.

Læs også: Analyse: Hvad er afkastet af investering i startups?

Læs også: Danskere som tjente stort på investering i startups

2. Forhandling om prissætning

Startups er ikke en “take-it-or-leave-it-deal” ligesom aktier. Når du investerer i startups, så får du i de fleste tilfælde mulighed for at forhandle om prisen. Det gør du ikke med aktier. De prissættes ganske automatisk ud fra aktiemarkedets udbud og efterspørgsel. Startups prissætning afspejler, hvad iværksætter og investor nu engang bliver enige om. På startup-markedet er der også rift om investorerne, så den lille investor har langt mere at skulle have sagt. I praksis har iværksætteren på forhånd gjort sig nogle overvejelser om, hvorvidt virksomheden er 5, 10 eller 20 mio kr. værd. Det kan være baseret på mange værdisætningsindikatorer: discounted cash flow-modeller, multipel-modeller, peer-analyser, Keystones’ Høker Kalkule, mavefornemmelser, seneste investeringsrunder, værdien af kunder/brugere, kapitalbehov divideret med den udbudte %-andel, værdien af de investerede timer og penge mm. Når værdien er præsenteret for investorerne, kan de vælge at acceptere den, undersøge om dens antagelser holder (due dilligence) eller give et modbud.

3. Nemmere ledelsesevaluering

Det er svært at evaluere ledelseskvalitet på aktiemarkedet. At komme helt tæt på personerne bag ved forretningen. Der bliver ingen prøveperiode, hvor I tester hinanden af. Der bliver ingen tur i bowlinghallen, impulsive kaffe-besøg en tirsdag formiddag, rundbordssamtaler og brainstorms med hele ledelsesteamet. Du må stole på hierarkiet, aktionærernes og HR-eksperternes valg af ledelse og følge stjernerne fra afstand. Evaluere dem på overfladen via årsrapporter, analyser og nyhedsstrømme. Desuden hviler aktieselskabets succes ikke kun på topledelsen, men på summen af flere tusinde ansattes handlinger. Det gør ikke evalueringen af menneskerne bag forretningen mindre kompliceret.

I et startup er der nærkontakt. Du kommer ind i førerbunkeren og du behøver måske kun at evaluere 5-10 mennesker gennem møder, workshops, prøve-samarbejde mv.

4. Ingen likviditet og derfor lang tidshorisont

På børsen har investorerne den fordel, at der er handelsvolumen i markedet – også kaldet “marketability”. De har langt bedre mulighed for at købe og sælge deres aktier end udenfor børsen.

Startup-investering er langsigtet investering med en horisont på f.eks. 3-7 år, før virksomheden bliver opkøbt eller børsnoteret. Men fordi du ikke frit kan købe og sælge startup-andele og fordi din tidshorisont derfor er fastlåst, så er det også rimeligt, at du kompenseres med en lavere værdisætning i sammenligning med børsnoterede virksomheder. Denne rabat kaldes “likviditetspræmie”. Så snart et startup senere hen går på børsen, f.eks. på First North eller Spotlight Stork Market, vil værdien tage et spring op, bl.a. fordi likviditetspræmien træder ud af kraft.

5. Du kan påvirke “kursen” (værdiskabelsen)

På startup-markedet sidder du på den anden side af analyseskærmen. Du overvåger ikke værdiudsving. Du skaber dem. På aktiemarkedet kan du ikke selv tilføre en aktie værdi. Det kan du derimod godt med startups. Her har du direkte kon­takt med eller kon­trol med den bagvedliggende værdisk­a­belse i virk­somhe­den. Du har mulighed for at pleje din investering, reducere risici og optimere afkast gennem “value add”. Ikke alene gennem dine evner til at overvåge, analysere og bygge portefølje. Men også gennem din egen evne til at bygge virksomhed, dvs. eksekvere på f.eks. marketing, kommercialisering, salg, internationalisering, rekruttering, kapitalfremskaffelse, processer, partnerskaber og altså selv aktivt tilføre værdi til din investering.

6. Timing er mindre afgørende. Mindre bekymring om bobler

Aktiemarkedet bliver nemt gearet af kredit og værdien af dine investeringer påvirkes dagligt af spekulative bølger, økonomiske cyklusser og nogen gange bobler, som hurtigt kan koste investorerne dyrt, hvis de er gået ind på det forkerte tidspunkt. Man skal være OBS på, om man investerer i et “bullish” eller “bearish” marked. Timing er ikke på samme måde et problem ved en startup-investering.

Startup-værdier flyder ikke frit på markedet og bliver derfor ikke offer for aktiebobler, nationalbanksudtalelser, væksttal fra USA eller Kina, en skuffende regnskabssæson osv. Værdierne i startup-markedet kan ganske vist drives op/ned i forbindelse med en investeringsrunde, hvis der er over/underudbud af risikovillig kapital. Men der foretages ikke spekulative daglige handler. Der er ikke tradingrobotter, copytradere, swingtradere og daytradere som går i selvsving. Værdien af dit startup manifesteres først ved den næste investeringsrunde og først der, behøver du bekymre dig om, hvorvidt den er steget eller faldet.

7. Bedre teknologi-adgang

Går man på opdagelse efter ny teknologi at investere i og søger rundt i aktiemarkedet efter det, så vil man før eller senere opleve, at meget af den sjove udvikling foregår langt væk fra aktiemarkedet. Det er ikke nødvendigvis på C25 eller Nasdaq, at du får hænderne dybt ned i deeptech, AI, VR, robotics, blockchain og andre mere eller mindre hypede begreber. Det er i videns- og forskningsparkerne, innovationsmiljøerne, acceleratorerne, inkubatorerne, netværkene, engle- og ventureselskabernes porteføljer, startup-events kontorfællesskaberne mv. at mange af tingene sker. Du vil finde investeringsmuligheder, som måske først rammer børsen om mange år eller måske aldrig ender på børsen, fordi de bliver opkøbt inden da.

8. Begrænset markedsadgang. Langvarig porteføljeopbygning og højere minimumsinvesteringer

En forskel på investering i startups versus aktier er, at der ikke er lige adgang til de mest attraktive investeringer i startups. Alle kan se de samme aktier på diverse aktieindeks. Men ikke alle kan se de samme startups. Der er ingen startup-indeks. Intet samlet marked for alle startups. Her må du i stedet source dit dealflow på egen hånd via f.eks. medlemskab af et netværk som Keystones. Få inspiration til flere sourcing-muligheder her.

Aktiemarkedets veludviklede teknologi betyder også, at der er væsentligt kortere vej fra investeringsbeslutning til investering. Man kan med ganske få klik og på få minutter opbygge og justere sin portefølje. En investering i et startup kan tage op til flere måneder (se eksempel på investeringsproces her), så det at opbygge en portefølje af startups kan sagtens tage et år, og det er praktisk svært hvis ikke umuligt at skifte ud i sine porteføljeselskaber.

Ydermere så giver aktiemarkedet adgang til, at man frit kan investere alt mellem få hundrede kroner og flere millioner, hvis man ønsker. Beløbsgrænserne er ikke trukket hårdt op. Men det er de derimod ofte i startup-markedet. I Keystones er en minimumsinvestering typisk 50.000 kr. og der sættes også øvre grænser under hensyn til kapitalbehov, ejerinteresser, udvanding og værdiansættelse.

9. Bedre informationsadgang – sådan da

Et vinderkriterie på aktiemarkedet er information. At være modtager af mest muligt information – hurtigst muligt. Her består dit “cockpit” af en handelsplatform med kurver, indeks, handelstickere og meget mere. En strøm af data, nyheder og rapporter skal overvåges og tolkes jævnligt for, at du kan vinde.

På startup-markedet er data også vigtigt. Google Analytics, Google- og Facebook annoncer om man vil. Men du er ikke på samme måde underlagt informationens tøjler. Dit cockpit består af en glødende telefon, en proppet indboks og du kan være optaget af alt fra canvassalg, kunde- og partnermøder til excel-modeller, juridiske dokumenter og ppt-præsentationer.

Børsnoterede aktier er underlagt langt højere regnskabskrav, rapporteringskrav og investor relations standarder. Dette skaber en høj gennemsigtighed til gavn for investorerne. Omvendt skelnes der skarpt mellem intern information (insiderviden) og markedsinformation. Der er ting du må vide og ikke må vide om den børsnoterede virksomhed.

For startups er de høje informationsstandarder sjældent nødvendige. Typisk kan du blot kontakte ledelsen direkte, hvis du vil vide noget. Du kan gøre din indflydelse gældende og holde dig informeret via en plads i bestyrelse, advisory board eller via en repræsentant i et syndikat. Dette er dog ingen garanti for, at alle nødvendige informationer kommer frem i lyset. Dit startup dækkes ikke af en hær af finansjournalister og analytikere verden over, som har endevendt virksomhedens marked og potentiale, konkurrenter, regnskaber, strategi osv. Hos startups har du kun ledelsen at læne dig op af. Der er ingen kollektiv “second opinion” eller “wisdom of the crowd” til at skabe mere gennemsigtighed.

10. Mere livsmening

Det lyder som en kliché – men vi hører det ofte. Mange mennesker bliver radikale. De søger selvrealisering. Særligt omkring et rundt alderstal. Deres handlinger skal gerne stemme overens med deres livsværdier. Det gælder også, når de investerer. De er bevidste om deres korte tid på jorden, så hvorfor ikke investere sin tid og sine penge, hvor det giver mest værdi for dem selv og andre mennesker, hvor det føles rigtigt og hvor hjertet er?

11. Mere en investering i mennesker end i en forretning

I et startup er der sjældent en 100% kørende forretning. Så i mangel på 5-års regnskaber, analyse, grafer, tal og historik at tolke på, må du i stedet tolke på de mennesker, der netop skal ud i markedet og skabe tal og historie. Det er på med fremtidsbrillerne og få lært teamet at kende, så du kan vurdere, om du har tillid til deres fremtidige eksekveringsevne. Er de her mennesker dygtige nok til at skabe en god forretning? Er du god til mennesker, så har du måske også bedre chancer som investor i startups.

12. Glæ­den ved at være med fra start og gøre en forskel

Man bidrager til nye arbe­jd­spladser. Du ved, hvem der bliver ansat for dine penge. Du er ofte med til at løse et prob­lem eller behov hos et sti­gende antal kun­der eller brugere lokalt såvel som inter­na­tion­alt. Du er med til at skabe noget nyt. Måske vil dit startup en dag ændre hele brancher eller samfund. Til sammenligning bidrager din investering i aktiemarkedet måske til et enkelt nanosekunds udsving i en aktiekurve.

Der er stoltheden. Har man været med fra start, så har man en del af æren, uanset hvor stor en succes det en dag bliver.

Der er rejsen. For mange investorer er det at opleve processen på tæt hold stærkere end selve målet. Ingen tunge, politiske og bureaukratiske processer.

Der er forældre-instinktet. Den urgamle forplantningsdrift og forældre-instinkt bliver aktiveret. Opstartsprocessen skaber lykke, tilfredshed og mening, fordi den næsten kan sammenlignes med barnets første leveår. Du er medforældre til et hektisk livsforløb fyldt med tigerspring og børnesygdomme. Udviklingen og væksten er afhængig af dig og kan måles på dagsniveau. Milepæle passeres på uge- eller månedsniveau. Virksomhedens værdi når hele tiden nye højder. Alt sammen med din hjælp.

13. Netværk til ligesind­ede

Du møder hurtigt folk, der bræn­der for at bygge nye virksomheder. Du bliver en del af et særligt miljø af både unge og gamle ildsjæle med en dyb indsigt i et væld af brancher og fagområder. Det er livsbekræftende for mange at blive en del af den dynamik, energi og netværk som iværksættermiljøet byder på.

14. Return on Learning (ROL)

Investering i startups er ikke bare et spørgsmål om return on investment (ROI) men også et spørgsmål om return on learning (ROL). Uanset det økonomiske udfald af dine investeringer, vil du altid forlade dem meget klogere. Du bliver på kort tid betydeligt klogere på nye fagområder, teknologier, processer, forretningsmodeller mm. Det kan du også blive i aktiemarkedet men til forskel bliver du hos startups testet på din viden og evner. Aktieselskabernes ansatte kommer ikke og spørger om dine råd. Men hos startups sker dette ofte. Din viden og dine evner skal i spil. Du vil blive udfordret til at forstå nye problemstillinger, tænke løsninger og levere kvalificeret sparring til gavn for virksomheden og i sidste ende dit afkast.

15. Per­son­lig udvikling

Mange iværksættere praktiserer flittigt selvudviklingsindustriens mange råd og anbefalinger for at holde faklen højt. Du træder lige ind i “self development”-suppedasen og mon ikke, du vil blive inspireret? Du vil tilmed opnå personlig udvikling af at møde mange nye mennesker fra miljøet, at løbe betydelige risici og måske at fejle. Den succesfulde startup-investor skal opdyrke og pleje et bredt netværk. Deltage i startup-events, konkurrencer, investornetværk og tage møder jævnligt med mange iværksættere, før der investeres. Statistisk set kan pengene regnes for tabt allerede den dag, du investerer dem. Måske har du tilmed opgivet dit trygge liv som lønmodtager for at hellige dig iværksættertilværelsen. Man hører oftest om succeshistorierne. Men de er blot toppen af isbjerget. 80-90% af sandheden og det der foregår under overfladen består af fejl, fiaskoer, kriser, konflikter, konkurser, dilemmaer og benhårdt arbejde. Du kan som investor blive nødsaget til at lægge ekstra tid og energi i virksomhederne for at sikre deres overlevelse. Men alt dette er også kilder til personlig udvikling.

 

Kom godt i gang med investering i startups

Læs mere her