Onsdag den 14. juni 2023 kl. 9-15 i Lyngby
At være en del af en startup bestyrelse adskiller sig væsentligt fra bestyrelsesarbejde i etablerede og større virksomheder.
Meget er anderledes: Den løbende sparring med CEO, forberedelsen af bestyrelsesmødet, afviklingen af møderne, coachingen af iværksætter-teamet og rapportering og opfølgning.
En iværksætter-ledelse har sjældent ressourcer til at levere den perfekte informationspakke til en bestyrelse 14 dage før mødet. Så som bestyrelsesmedlem skal du være dygtig til at stille spørgsmål.
Samtidig er langt de fleste startups ejerledede virksomheder, hvilket kan gøre det vanskeligt for bestyrelsen at udstikke ordrer og få dem implementeret succesfuldt. I stedet skal der coaches.
På denne Startup Bestyrelse Bootcamp vil vi arbejde med at stille de rigtige spørgsmål og give professionel coaching og sparring til ledelsen.
DKK 2.500,-
inkl. moms
Skriv dig op på et øjeblik her
Ledige pladser

BOOTCAMP INDHOLD
Bliv klædt på til en bestyrelsespost i en startup
Interessen for startups er større end nogensinde og i Danmark er der et overflødighedshorn af spændende iværksættere og et stort økosystem af ressourcer såsom investorer, mentorer, rådgivere, advisory boards og bestyrelseskandidater.
Men det er ikke “bare lige” at hoppe ind i en startup bestyrelse, det er et reelt ansvar for at bidrage professionelt med at realisere iværksætternes drøm – er du klædt på til det?
Det skal vi gennemgå:
- Hvad er så specielt ved startup bestyrelser?
- Hvornår på startup rejsen skal bestyrelsen etableres?
- Governance, juridiske forhold, forsikring, aflønning
- Bestyrelsens rolle og ansvar, formalia og rapportering
- Den velfungerende bestyrelsessammensætning
- Transaktioner, som bestyrelsen er involveret i
- Økonomiske nøgletal og metrics for startups
- Værdiansættelse og kapitalberedskab
- Hvornår går det galt – 10 opmærksomhedspunkter
Tilmelding
Bootcamp’en koster 2.500 DKK inkl. moms og inkluderer forplejning.
Tid og sted
Onsdag 14. juni 2023
Tid: kl. 9-15
Keystones A/S
DTU Science Park
Diplomvej 381, 2800 Lyngby
*Hvis du bliver forhindret, så refunderes deltagergebyret ikke, men din billet overføres til næste hold.
Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte os for at høre, om kurset er relevant for dig.
Kenneth Larsen
CEO, Keystones
+45 24251744
kl@keystones.dk




BOOTCAMP ER RETTET MOD 3 MÅLGRUPPER
1. Du har en ambition om at deltage i startup bestyrelser
2. Du har erfaring på området, men ønsker friske perspektiver
3. Du er ved at sammensætte bestyrelsen i din egen startup
Gode grunde til at deltage på bootcamp’en
- En forståelse af bestyrelsesarbejdets kompleksitet i startup
- Viden og redskaber til at levere værdi i bestyrelsen
- Viden om bestyrelsens ansvar og pligter ift. lovgivning
- Viden om god governance
- Indsigt i samspillet mellem bestyrelsen og startup ledelsen
- Netværk med ligesindede

“Arbejdet i en startup bestyrelse kan være lige dele fantastisk og frustrerende. Fantastisk, fordi bestyrelsen har mulighed for at levere reel, hurtig og hands-on værdi til virksomheden. Frustrerende, fordi virksomhedens menneskelige og økonomiske ressourcer ofte er presset til det yderste – allerede inden bestyrelsesmødet er startet“
Kenneth Larsen, underviser og stifter af Keystones