Hvad kræver det at blive medlem af en bestyrelse? Her har vi samlet nogle af eksperternes bedste råd.

 

1. “Be a leader”

Generelt skal man kunne tænke strategisk og langsigtet og man skal kunne gennemskue forskellige former for organisering. Man skal kunne læse et regnskab, vurdere risici og tænke i forretningsmodeller. Vær god til mennesker.

2. Vind nøglepersonen

Det er typisk én person der skal overtales – ejerlederen. Kan i opbygge god kemi, tillid og kan du overbevise om din værditilførsel, så er i nået langt.

3. Brug prøvesamarbejde

Tilbyd en uformel rolle som sparringspartner over en prøveperiode. Bliv medlem af et advisory board (læs mere om advisory board her). Fremhæv også at bestyrelsen kan fyres med 14 dages varsel, hvis samarbejdet ikke fungerer.

4. Tilbyd “proof-of-commitment”

Hvor meget tror du egentlig på sagen? Tilbyd at investere et mindre symbolsk beløb. I Keystones er en investering af mindst 50.000 kr. typisk en effektiv “adgangsbillet”, da parterne gerne ser, at man har hånden på kogepladen i sit bestyrelsesarbejde.

5. Målret din ledelseskarriere

Stå stærkere med erfaring fra den øverste ledelse – gerne som administrerende direktør eller andre lederstillinger.

6. Stop ikke med at uddanne dig

Sikr dig en højere kommerciel uddannelse – f.eks. Executive MBA, leder- og bestyrelsesuddannelser. Se oversigt over danske bestyrelsesuddannelser her.

7. Start med bestyrelsesarbejde i startups

Det er de færreste, der uden videre får plads i de prestigefyldte og vellønnede bestyrelser i store organisationer. Overvej at opbygge erfaring og referencer gennem en frivillig indsats i bestyrelser hos én eller flere startups – sådan kan du effektivt opbygge et godt navn og bestyrelsesprofil. Læs mere om, hvordan de professionelle investorer finder startups i Danmark her: 11 tips til at finde de uslebne diamanter før de andre.

Læs også om Startup Bestyrelsesuddannelsen her

8. Skriv din bestyrelsesprofil

Dette er ikke et CV, men en enkelt sides præsentation af dig og det du kan bidrage med i en bestyrelse. Skriv om f.eks.:

  • Kontaktinfo – foto
  • Personlig info
  • Spidskompetencer
  • Bestyrelsesuddannelse(r)
  • Bestyrelseserfaring/poster og advisory boards
  • Professionel baggrund
  • Professionelle netværk
  • Resultater
  • Dit bidrag til bestyrelsen
  • Referencer (kontaktinfo på 3-4 professionelle kontakter)

Se gode eksempler her

9. Publicér også din bestyrelsesprofil på din personlige hjemmeside

Overvej også at publicere din profil online. Du kan nemt og hurtigt sætte en hjemmeside op med følgende værktøjer:

  • Squarespace (meget nemt)
  • Wix (medium nemt – flere muligheder)
  • WordPress (mere krævende – men mange flere muligheder)

Se eksempel her. I Keystones har vi mange medlemmer, som profilerer sig via egen hjemmeside. Et godt eksempel er Rolf Garde.

10. Gå til gratis gå-hjem-møder om bestyrelsesarbejde

Der er stort fokus på professionalisering af bestyrelsesarbejdet, så der er også stort udbud af gratis gå-hjem-møder og seminarer om bestyrelsesarbejde. Tilmeld dig nyhedsbreve og hold dig opdateret hos bestyrelsesnetværk og uddannelserne på oversigten over bestyrelsesuddannelser og ledelsesuddannelser. Se oversigt over danske bestyrelsesuddannelser her.

11. Brug bestyrelsesnetværk, grupper og fora for bestyrelser og bestyrelsesarbejde

Flere af disse grupper kan du interagere med på LinkedIn.

På twitter kan du bruge hashtagget #bestyrelsedk.

 

Læs også: “Guide: Alt om bestyrelsesarbejde, bestyrelsesuddannelser og om at blive bestyrelsesmedlem”

 

Se vores webinar om Bestyrelsesmedlem i et startup (30 min)

 

Overvejer du at blive bestyrelsesmedlem i et startup?

Læs mere om medlemskab af Keystones her