Ny investering i vira- og bakterie-bekæmpelse med lysteknologi

Ny investering i vira- og bakterie-bekæmpelse med lysteknologi

Airvention har udviklet en UVC-løsning til køle- og ventilationssystemer, der kan sikre bedre indeklima, bekæmpe madspild og sænke energiforbruget med op til 30 procent. Keystones-medlem Lone Møller Sørensen vil med sine evner indenfor forretningsudvikling være med til at bringe Airvention til succes.

 

Madspild, energibesparelser og dårligt indeklima er alle udfordringer, der i dag er stor fokus på i samfundet. Airtech-startuppet Airvention har bygget en lysteknologi, der skal tage kampen op mod de tre udfordringer.

”Vira og en masse andre usunde bakterier spredes via køle- og ventilationsanlægget til stor skade for mennesker og fødevarer. De udfordringer vil vi komme til livs, samtidig med at vi skaber en billigere løsning for virksomhederne, der anvender vores løsning,” siger Michael Stensbjerg.

Teknologien er baseret på UVC-lys, der installeres i køle og klimaanlæg i alt fra kontormiljøer til svinestalde. I anlæggene integreres UVC-lys, der desinficerer 98 procent af al luft, der passerer lyset.

Vira og en masse andre usunde bakterier spredes via køle- og ventilationsanlægget til stor skade for mennesker og fødevarer.

International interesse

Stifter Michael Stensbjerg mener, at løsningen ikke kun vil løse de kendte problematikker, men han forventer også, at løsningen bliver taget godt imod på markedet og hurtigt breder sig i klima- og køleanlæg verden over.

Jeg kan se på min hjemmeside, at der er mange besøgende fra Singapore, Kina og flere dele af verden.

Bakterier, vira og skimmel er årsag til mange ubehageligheder og i tiden ser vi et samfund, der mere eller mindre er gået i stå som følge af COVID-19 virus. Her kan Airvention være en løsning for at mindske spredningen af den type vira i fremtiden.

“Vi har bygget en løsning, der integrerer desinfektion i aircondition og køleanlæg. UVC-lys bliver brugt i stor stil i USA og jeg kan se på min hjemmeside, at der er mange besøgende fra Singapore, Kina og flere dele af verden. Nogle af dem er også blevet til konkrete henvendelser,” siger Michael Stensbjerg.

Michael Stensbjerg har oversat sin side til syv sprog og det store translatørarbejde plukker han altså frugterne af nu.

Enkel og miljøvenlig

En investor, der blev overbevist, af den begejstrede stifter, er Keystones-medlem, Lone Møller Sørensen, der via et medlemsmøde hos Keystones kom i kontakt med Michael Stensbjerg.

“Jeg har investeret i Airvention, fordi løsningen har et stort potentiale og så har Michael et stort fokus på kunderne og markedet,” siger Lone Møller Sørensen, der ikke blot er investor, men også bestyrelsesformand i virksomheden.

Hun mener ligesom Michael Stensbjerg at startuppets enkle løsning giver Airvention et stort globalt potentiale. De to er da også enige om, at det er målet for virksomheden. For som stifteren selv siger:

”Hvis man ikke sigter efter månen, kommer man heller ikke derop”

 

Overvejer du også at investere i fremtidens løsninger?
Læs om medlemskab her