30 danske klima-iværksættere: “Sådan overlever vi hedebomberne”

30 danske klima-iværksættere: “Sådan overlever vi hedebomberne”

Skovbrande. Katastrofehøst. Oversvømmelser. Hedeslag. Flydende asfaltsveje. Sommeren 2018 topper listen over globale hedekatastrofer. Klimaforandringer er syndebukken, gentager forskerne. Samtidig arbejder klodens iværksættere mod uret for at komme udfordringerne til livs. Også danske iværksættere står på spring.

 

To launch a business means succesfully solving problems. Solving problems means listening
– Richard Branson

Vi har hørt om klimaproblemerne mange gange før, men de kan stadig komme bag på os. Hedebølgen har ikke kun ramt folket, men har også ramt Christiansborg: “Startskuddet på arbejdet bliver en konference, jeg vil afholde i efteråret“, udtaler en sveddrypende Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) om klimaproblemerne og de seneste dystre klima-undersøgelser.

Fra kortsigtede løsninger…

Som det gamle ordsprog lyder, så er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Man kan sige, at når det kommer til klimakrisen, så er intet er så skidt, at det ikke er godt for en iværksætter. 2018 er blevet rekordåret for dansk vinavl, is, ventilatorer, airconditions, pulverslukkere, vand, sodavand, rosévin, øl og parasoller. Der er mange kortsigtede løsninger.

…til langsigtede løsninger

Fortsætter hedebølgerne kan det måske også gavne de mange nye danske virksomheder, som er på vej med mere langsigtede klimaløsninger. Her er nogle eksempler*:

Penstable vil lade dig investere dine pensionsmidler i f.eks. klimaløsninger.

AC-Sun laver airconditionanlæg baseret på vand og sol.

STAC Technology nedkøler bygninger ved brug af koldt spildevand.

Nordic Fire Fly vil sikre solcelle-drevet belysning i yderområder.

InVentilate genbruger ventilation og varme i bygninger.

NanoScreen reflekterer lys og varme i vinduer. 40% el-udgifter i kontorbygninger skyldes aircondition.

MicroShade laver intelligent solafskærmning transparrent solceller i facadeglas.

Heliac laver solpaneler til opvarmning af vand.

FOM Technologies har bygget en printer, der kan printe solceller i høj hastighed.

SolarSack kan rense 4 liter vand på 4 timer ved hjælp af sollys.

Innogie tilbyder æstetiske og bæredygtige soltage.

Suntherm lader dig lagre energi og varme fra sol og vind i lang tid og tage det i brug, når det behøves. Farvel til oliefyret!

FloodFrame, Urban WaterEnvironment Solutions og We Teco har innovative teknologier til at beskytte og forebygge mod skybrud og oversvømmelser.

LinkAiders giver mennesker i katastrofeområder uden dækning mulighed for at kommunikere med hinanden og omverdenen.

DripView afhjælper vandspild via live-overvågning i hustanden.

FlowLoop brusepanel lader dig rense og genbruge dit badevand.

Ekofolio lader dig investere i skove og træer, så du kan sikre dig, at skovene optager den mængde C02 som de skal.

Tomorrow vil gøre C02-aftrykket i vores daglige beslutninger gennemsigtigt.

Pond skaber bio-baserede og bio-nedbrydelige materialer til erstatning af eks. plast.

MASH Biotech lader dig omsætte skrald til elektricitet og bio-brændsel.

Marine Bubble Flow har en ny teknologi, der vil nedsætte tankskibes CO2-udledning med op til 12%. Skibe forventes at ville udgøre op til 17% af verdens CO2-udledning!

COOL4SEA‘s køleanlæg vil genbruge og udnytte skibes overskudsenergi til køling.

SpaceInvader reducerer lastbil-transport og CO2-udledninger fra lastbiler (der udgør ca. 30% af verdens CO2-udledning) ved at udnytte lastbilernes kapacitet maksimalt. SpaceInvader kan reducere lastbiltrafik med 20%.

Exilator renser udstødningsgas fra dieselmotorer.

Infuser renser forurenet luft og vand.

Polisens.io er en platform til monitorering af luftforurening.

Landbrug udleder ca. 13% af verdens C02-udslip. Så hvorfor overproducerer vi mad? YourLocal og TooGoodToGo sætter en stopper for de enorme mængder mad, der bliver smidt ud hver dag.

Sensohive og FieldSense hjælper fremtidens landbrug med intelligent miljø-overvågning via sensorer (IoT), machine learning, satelitter og vejrdata.

(* = flere af virksomhederne er støttet af danske innovationsmiljøer, privatinvestorer, fonde, accelerator-programmer og Keystones)

Hvad mener du?

Tror du, at klimaudfordringerne kan løses med menneskelig handling eller er det for sent?

Tilbyder ovenstående virksomheder reelle løsninger på klimaudfordringerne? Hvem gør størst forskel?

Kan klimaudfordringerne løses ved hjælp af det frie marked og iværksætteri eller kræves der radikale toppolitiske løsninger?

 

Overvejer du medlemskab af Keystones?
Læs mere her