Brænder du for investering i startups og holder du til i Vestdanmark? Så glæder vi os til at byde dig velkommen til investormøde i Århus 13. september hos The Kitchen på Århus Universitet. Her er lidt om, hvad du mere kan forvente i fremtiden.

 

Keystones’ digitale udvikling under Corona har nedbrudt afstandsbarrierer og givet danskere som f.eks. er bosiddende i Shanghai nem adgang til at investere på lige fod med medlemmer baseret i København. Men det kan selvfølgelig ikke erstatte den nærhed, som de fysiske møder tilbyder. Der afholdes ofte fysiske medlemsmøder på Sjælland. Men en ny Keystones-repræsentant i Jylland, Flemming Sørensen, skal øge udbuddet af fysiske netværksmøder vest for Storebælt.

70 investorer og stærke tech-klynger

Keystones’ investornetværk består af over 70 investorer som er bosiddende vest for Storebælt. Men flere af dem kender knap nok hinanden og det skal der ændres på.

”Regionerne her er særligt kendt for sine stærke klynger indenfor hhv. robot-teknologi, canabis, lydteknologi og fashion. I den anden hånd har vi et betragteligt antal lokale investorer, som kunne få stor værdi ud af en stærkere tilknytning indbyrdes og ind i tech-klyngerne. Det potentiale glæder jeg mig til at udforske”, udtaler Flemming Sørensen, som er ny investor relations manager hos Keystones.

Hils på Flemming Sørensen – 2 exits og 4 startups i porteføljen

Flemming er 62 år – er brancheuddannet inden for handel og har 35 års erfaring som virksomhedsejer, ledelse og bestyrelse. Han har to exits bag sig og er startup investor med sin primære involvering indenfor IT, Sound Tech og Fashion. Han er bl.a. seed-investor i Sowa Sound, som har gjort store fremskridt i 2022.

Flemming har desuden en professionel bestyrelsesuddannelse fra Board Institute og har været et loyalt medlem af Keystones samt Aalborg Universitets mentorkorps igennem flere år. Flemming bor og arbejder ud fra sin adresse i Nordjylland.

Program for medlemsmødet 13/9 hos The Kitchen, Århus Universitet

16.00: Velkomst og intro til Keystones – Flemming Sørensen

16.15: Introduktion til The Kitchen, iværksætter hub for studerende og forskere på Århus Universitet – Business Unit Manager, Steen Villadsen

16.30: 5 erfaringer – Fra iværksætter-drøm til Danmarks nye erhvervsbank på 3 år – Erhvervsdirektør i Kompasbank, Henrik Larsen

16.45: Pitch fra 4 virksomheder

17.30: Drinks og networking

18.00: Tak for i dag

Fire årlige investormøder

Flemming og sekretariatet har foreløbigt afsat 2 aktiviteter i 2022, som investormøder i det jyske og målsætningen er at lave fire om året.

Overvejer du medlemskab? Kom med som gæst

Du har mulighed for at komme med som gæst til et enkelt møde og få en fornemmelse af om netværket er noget for dig.

 

Tag fat direkte i Flemming Sørensen på flso@keystones.dk  telefon 27801950