Hotel- og restaurationsbranchen skal i dag mestre en jungle af online platforme for at begå sig i konkurrencen. Google- og Facebook-annoncer, diverse eventplatforme, madportaler og meget mere. Alle de aktiviteter har det danske martech-startup Towoo automatiseret og samlet ét sted. 5 medlemmer fra Keystones er gået ind i virksomheden, hvilket desuden har udløst medfinansiering fra både Vækstfonden og én af bagmændene bag pizzakæden Gorms. Der bliver i alt investeret 2,4 mio. kr.

 

Marketingvirksomheden Towoo har udviklet Tilde; en komplet marketingafdeling samlet i ét stykke software, som skal hjælpe tusindvis af små og store virksomheder fra hotel- og restaurationsbranchen med at få flere kunder. Tilde, som så dagens lys i 2018, har siden omsat for over 300.000 DKK og hjulpet over 80 restauranter med at skabe en effektiv kunderejse – fra reklame til bordbestilling.

Virksomheden består af tre erfarne stiftere på fuldtid , som via Keystones søgte  kommercielle ildsjæle til ejerkredsen.

Kampen om restaurationskunderne udspiller sig på internettet

Hver dag bliver forbrugere bombarderet med over 5.000 reklameindtryk. Konkurrencen om forbrugerens opmærksomhed har aldrig været hårdere, særligt på restaurantmarkedet. Restaurantbranchen er i kraftig vækst og det intensiverer konkurrencen.

Kampen om kunderne udspiller sig på nettet. Faktisk har hele 87% af alle kunder, der besøger en restaurant, først været inde og tjekke restauranten på internettet, udtaler CEO, Andreas Hoe Bergstrand.

Efter flere år i reklame-, hotel- og restaurationsbrancherne har teamet erfaret, at den hårde konkurrence om kundernes opmærksomhed kræver et marketingteam på mindst 5 forskellige specialistprofiler. Disse skal tilsammen skabe synlighed via f.eks. Facebook, egen hjemmeside (f.eks. WordPress), Analytics, TagManager, Google Ads, nyhedsbreve og madportaler.

Det er de færreste restauranter, der selv ligger inde med ressourcerne eller den tekniske indsigt til at løfte den opgave. Men deres overlevelse afhænger i høj grad af det, forklarer Andreas Hoé Bergstrand.

240-400 manuelle processer kogt ned til 10

I dag bliver alt fra formueforvaltning til chatservice og markedsføring sat på auto. Automatiseringsværktøjerne breder sig og hotel- og restaurationsbranchen er ingen undtagelse. Towoo’s marketingassistent Tilde er en intelligent softwareplatform med alle 5 marketing-specialister samlet i ét. Med Tilde kan restaurantejere med få klik og markedsføringskroner skabe en effektiv markedsføring af alle årets aktiviteter gennem selvkørende kampagner på tværs af både Facebook, Google Ads, franchises, egne hjemmesider og PR. Tilde håndterer hele den digitale kunderejse for restauranterne. Gennem algoritmer og automation sørger Tilde for, at restauranterne i snit får 350% mere ud af deres marketingbudget. Tildes succes består i at have kogt 240-300 manuelle processer og marketing-tekniske beslutninger ned til 10 minutters kommunikation mellem Tilde og restauranten, for derefter at lade systemet fuldautomatisk opbygge en datadrevet marketingkampagne og købsoptimeret kunderejse. Resultatet er flere kunder på mindre tid og for færre penge.

Derfor investerer vi både tid og penge i Towoo

Har man været i salg og markedsføring, så forstår man problemstillingen. Jimmy Dahl er blandt investorerne fra Keystones. Han indtræder desuden som salgsdirektør (CSO) og vil bidrage med mange års kommerciel erfaring fra branchen.

– Jeg har investeret i Towoo, fordi jeg kan se et direkte markedsfit og et produkt, som løser et anerkendt behov for målgruppen. Et behov jeg selv har stået konkret med, gennem mere end 20 års erfaring fra restaurationsbranchen, og derfor kan relatere til både marked og potentiale, siger Jimmy Dahl.

Begrundelsen for at Jimmy både tager investor- og team-kasketten på er “eksekvering”.

Min investorprofil er præget af, at jeg gerne selv vil være med til at eksekvere og udvikle forretningen indenfor de områder, hvor jeg har mine stærkeste kompetencer: markedsstrategi og salg.

Jesper Jacobsen har mange års international marketingerfaring fra bl.a. Kelloggs og har investeret i ca. 5 startups. Towoo er hans seneste skud på stammen.

– Jeg har valgt at investere i Towoo, da jeg selv arbejder til dagligt indenfor digital marketing. Digital marketing er revolutionerende på mange måder. Bl.a. ved at det giver selv små virksomheder muligheden for at skabe engagerende kommunikation med deres kunder. Udfordringen for små virksomheder er dog digitale kompetencer og budget. Begge dele løser Towoo helt genialt med deres Tilde-produkt. Jeg tror derfor meget på denne idé, udtaler Jesper Jacobsen, én af de øvrige investorer fra Keystones.

Vækstfonden og medstifteren af Gorm’s går med

Investeringen har været katalysator for en match-finansiering fra Vækstfonden på 1 mio. kr. Derudover skyder én af bagmændene bag pizzakæden Gorm’s, Jakob Heiberg, også penge i Towoo, og han er begejstret for den brede opbakning.

– Jeg synes, der var et rigtigt godt match med min erfaring fra Gorm’s og mine øvrige kompetencer og da jeg blev introduceret til teamet og deres pitch, blev jeg hurtigt overbevist om, at det var en rigtig interessant case for mig. Det gjorde casen endnu mere spændende, at det var i et Keystones-syndikat, da det ikke kun er penge, der bliver skudt ind i virksomheden men også kompetencer, udtaler Jakob Heiberg.

Hvad vi har lært af processen

– Jeg er i denne case blevet bekræftet i, hvor essentiel sammensætningen af både det operationelle team samt investorgruppe/advisors er i forhold til kompetencer, netværk og brancheerfaring. I Towoo kommer vi til at dække paletten på disse områder rigtig godt, hvilket danner et stærkt grundlag for at tage virksomheden til de næste niveauer”, udtaler Jimmy Dahl.

– I forbindelse med investeringen i Towoo har jeg denne gang haft en meget passiv rolle grundet arbejdspres. Det har dog været meget spændende at følge udviklingen af Keystones-syndikatet samt den dialog, der har været løbende med Towoo. Det har styrket relationerne og givet Towoo værdifuldt input til at drive virksomheden videre fremover, udtaler Jesper Jacobsen.

Investorernes penge kan hurtigt blive opbrugt. Men deres tid og kompetencer kan man i princippet drage nytte af lige så længe, det er nødvendigt. Det har Towoo-stifterne erfaret fra andre iværksættere, som har gode erfaringer med Keystones.

– Vi blev anbefalet at bruge Keystones via andre, der succesfuldt har rejst penge gennem netværket. Men det der solgte mig allermest var, når de fortalte om den styrke, det var at have et stort advisor-netværk med kompetente folk. Vi har foruden pengene fået en række stærke profiler med, som har spidskompetencer på områder, vi ønsker styrket, afslutter CEO, Andreas Hoe Bergstrand.