I et år har det været muligt for private investorer at benytte sig af et nyt investorfradrag. Formålet er at få pirret investeringslysten blandt private investorer. Men er fradraget overhovedet en gevinst for dig som privat investor eller skal du holde dig til den gamle devise om at investere gennem et holdingselskab? Steffen Ernst fra Keystones deler sine personlige analyser i forbindelse med en konkret investering.

 

Da det nye investorfradrag trådte i kraft i begyndelsen af februar sidste år foretog Keystones en undersøgelse blandt eksisterende og potentielle startup-investorer. Investorfradraget er rettet mod private personer (ikke holdingselskaber), som investerer i unoterede andele i små og mellemstore virksomheder, der er i “opstarts- eller vækstfase”. Rundspørgen viste, at begejstringen blandt de eksisterende og rutinerede investorer var begrænset, men den indikerede også, at det nye fradrag kunne lokke nye private investorer ud af busken for at investere i opstartsvirksomheder.

Attraktivt for førstegangsinvestorer

Hvor stærkt står investorfradraget overfor den velkendte tommelfingerregel om, at om man skal investere via holdingselskab for at opnå skattefordele?

Fradraget kan være særdeles attraktivt for førstegangsinvestorer, der kan få en skatterabat i investeringsåret på ca. 15% af det investerede beløb, og det kan udnyttes for investeringer op til i alt 400.000/år (2019-22) og 800.000/år (2023 – fremad).

Så ved første øjekast virkede det til, at fradraget kunne indfri behovet for at stimulere investeringslystne danske private investorer, der vil dyppe tæerne i det store ocean af kapitalhungrende startupvirksomheder.

Indtil videre har SKAT stort set afvist journalisternes anmodninger om aktindsigt i ordningens udnyttelse, grundet SKATs IT-udfordringer. I stedet zoomer vi ind på Steffen Ernsts eksempel.

Privat- eller holding-investering?

Mange af de selskaber, der pitcher i Keystones-regi falder indenfor de kriterier, som kvalificerer til fradraget. Og i efteråret 2019 fik jeg (Steffen Ernst) brug for at sætte mig ind i vilkår for og konsekvenser af investorfradraget i forbindelse med to Keystones-investeringer, og kan derfor give disse erfaringer videre med “lægmands-forbehold”.

 

  • er fuldt skattepligtige til Danmark, eller som har fast driftssted i Danmark, og selskabet må ikke være børsnoteret.
  • er i en vækst-/opstartsfase og have været aktiv på markedet i under 7 år eller have brug for et kapitalindskud, som er større end 50% af den gennemsnitlige omsætning de sidste 5 år.
  • ikke fungerer som et pengetanksselskab, og har under 250 ansatte samt enten omsætning på under 50 mio. EUR eller en balancesum på under 43 mio. EUR.

Derudover gælder en række andre forhold.

Du kan finde den komplette liste her.

Jeg fokuserede på to spørgsmål:

  1. Kan det betale sig at investere som privatperson i stedet for som holding selskab for at kunne udnytte investorfradraget
  2. Hvordan sikrer man sig rent praktisk at fradraget bliver indberettet korrekt til skat.

 

Afhænger af afkastet

Man bliver ofte rådet til at investere i unoterede andele via holdingselskab. Det er en klar fordel, hvis man har oparbejdet ubeskattet fortjeneste i et holdingselskab fra egen virksomhed eller tidligere investeringer. Hvis der investeres med ubeskattede midler, vil man så at sige “skyde skatten foran sig”.

Så hvad er effekten af investorfradraget for en privatinvestering kontra samme investering indskudt i et holding selskab og investeret derfra?

Jeg valgte at betragte en mulig investering på 100.000 kr. i hver af de to muligheder og sammenligne resultatet i lyset af forskellige afkast-scenarier.

De vigtigste antagelser er:

  • som privatinvestor kan man foretage en lidt større investering (117.600) for at udløse investorfradraget (17.600), så nettoinvesteringen bliver 100.000. Derimod vil man som holding-investor ikke have noget fradrag i investeringsåret og dermed investere 100.000.
  • at man har andre kapitalindtægter, der opfylder det lave beskatningstrin for aktieskat, så skattesatsen for alle tab og gevinster på privatejede andele samt udbytteskat og evt. tabsfradrag for holdingselskab sættes til 42%.

Jeg valgte at betragte en portefølje af investeringer som alle afhændes efter 5-år med tre forskellige udfald: (a): 5x værdistigning; (b) ingen værdistigning; (c) tab af hele investeringen.

I første scenarie antog jeg en fordeling på 33%:33%:33% mellem a:b:c og dermed en forventet årlig stigning på 15 procent af porteføljeværdien (CAGR – Compound annual growth rate), hvilket er en fordobling over 5 år.

I et lidt mere konservativt scenarie antog jeg en 20%:50%:30% fordeling, som svarer til en CAGR på 8 procent og forøgelse af porteføljeværdien på 50 procent før skat.

I tabel 1 ses afkastet fra de to scenarier for en privat investor og en investor, der investerer igennem sit holdingselskab.

Tabel 1: Afkast analyse

En vigtig note er, at scenariet kompliceres af at privatinvestoren beskattes i år 5 (afståelsesåret) og derfor kan forholde sig direkte til portefølje-værdien efter skat, mens holding-investoren har valget mellem at trække fortjenesten ud til disposition (og beskatning) eller at lade fortjenesten akkumulere i sit selskab til fremtidige investeringer, og dermed udskyde beskatningen af fortjenesten.

Konklusionen

Scenarie 1: For et ’højt’ porteføljeafkast på 15% CAGR, får privatinvestoren med fradrag en saldo efter 5 år på 185.800 efter skat, mens holding-investoren umiddelbart har et lidt højere beløb på 200.000, men hvoraf de 42.000 er udskudt skattebetaling. Det falder til et lavere disponibelt beløb på 158.000, hvis holding-investoren vælger at trække det ud med det samme. Det er altså en vurderingssag, om man vil foretrække det højere disponible beløb som privatinvestor, eller den højere nettosaldo – med mulighed for at udskyde skat – som holding-investor.

Scenarie 2: Anderledes ser det ud, hvis porteføljen giver et lidt lavere afkast på 8% CAGR. I dette scenarie er det indiskutabelt en fordel at have investeret som privat-investor med fradrag. Nettosaldoen er lidt højere og hvis holding-investorens udskudte skat trækkes fra, så er det disponible beløb i det femte år markant højere for privatinvestoren end for holding-investoren.

Det skal for god ordens skyld nævnes, at disse afkast-scenarier ignorerer, at investorfradraget skal genbeskattes, hvis andelene sælges indenfor 3 år til en pris på mindst 50% af købsprisen (man bliver altså trods alt ikke genbeskattet hvis man har tabt over halvdelen af sin investering). Dette scenarie forekommer nok sjældent i en portefølje, og hvis det sker, skyldes det formentlig en positiv udvikling med hurtig exit og derfor vil sorgen over at skulle tilbagebetale investorfradraget let kunne overdøves af glæden ved en god investering.

Dokumentationen – den er der da ’nogen’ der sørger for, ikke?

Det første år med investorfradraget har lært os, at der er en række detaljer, du som investor skal have styr på, hvis du ønsker at investere som privatperson – især omkring din dokumentation for investeringerne. Vejledningerne for hvordan man kvalificerer sig til at være fradragsberettiget blev publiceret overraskende sent i forløbet. Derfor oplevede jeg at være meget tæt på at misse nogle konkrete deadlines i processen.

I bund og grund er der to forhold, der skal være på plads:

  1. Der skal indsendes in revisorerklæring om at målselskabet lever op til lovens kriterier, og
  2. Målselskabet skal indrapportere de investerede beløb direkte til skat på investorernes cpr-numre.

Tidsrammen for udfærdigelse og indsendelse af revisorerklæring er illustreret i Figur 1. Den kan tidligst registreres 14 dage før den generalforsamling hvor kapitaludvidelsen besluttes – og senest den dag udvidelsen gennemføres – og den skal indrapporteres på virk.dk samtidig med udvidelsen.

 

Figur 1: Krav til udfærdigelse og indsendelse af revisorerklæring:

Husk at de datoer ligger i et intensivt investeringsforløb, hvor stiftere, investorer og rådgivere har travlt med at få de rigtige konstellationer og dokumenter på plads. Derfor er det også vigtigt, at du som investor er eksplicit i din dialog med målselskabet og dets revisor og/eller advokat omkring praktiske forhold, så de ikke bliver glemt i skyndingen.

Jeg oplevede selv, at det kan lade sig gøre at gennemføre papirarbejdet på en enkelt dag, hvis stifteren og en revisor er velvillige. Nu da ordningen har eksisteret i et år burde det fungere nemmere fremover, da rådgiverne er mere erfarne. Men det er stadig en god idé at sikre sig, at rådgiverne er godt bekendt med praktikken.

Endelig skal målselskabet også indberette de navngivne investorer med investeret beløb til Skat, så fradraget bliver indregnet. Det foregår midt i januar i en specifik skabelon, som dog først blev introduceret lige før jul i løbet af det første år. Det gav nogle enkelte misforståelser, men det er forhåbentlig bragt på plads i år og fremefter, når alle involverede rådgivere bliver helt fortrolige med processerne.

Stil krav til selskabet

Jeg har konkluderet, at investorfradraget gør det attraktivt at investere som privat person snarere end at indskyde beskattet kapital i et holding-selskab. Men situationen er ikke entydig, så andre vil muligvis vælge anderledes.

Vælger du at investere som privatperson, så anbefaler jeg, at du gør det klart for målselskabet tidligt i processen, så ledelsen og rådgiverne kan forberede praktikken omkring investorfradraget. Så kan man også med rimelighed gøre det til en betingelse for sin investering og det kan f.eks. fremgå af term-sheet. Det kan også give anledning til en god diskussion i investorkredsen, hvor nogle måske vil lade sig inspirere til at gentænke deres investeringsform og realisere skattefordele, de ellers ikke havde været opmærksomme på.