Ugens case: Digitalisér eksekveringsprocessen

Ugens case: Digitalisér eksekveringsprocessen

Denne uges case er et cloudbaseret værktøj, som hjælper virksomheder og mennesker med at følge op på mål, strategier og planer på en effektiv måde. I 2019 skal virksomheden lanceres over for danske SMV’er og ejerledede virksomheder og dertil søges en stærk salgsprofil og investor, der kan bidrage med det opsøgende salgsarbejde.

Regneark og præsentationer er gode hjælpere, når virksomheder og organisationer skal beslutte, hvorhen man ønsker at udvikle sig. Men når man trækker i arbejdstøjet og går i gang med at føre planerne ud i livet, så kommer de værktøjer til kort: hvordan sikrer man, at planerne til stadighed afspejler udviklingen, som sker hele tiden, i højt tempo og som ofte involverer en eller flere grupper af mennesker? Flere analyser har vist, at i omegnen af 80% af alle strategiprojekter mislykkes. Det er skidt, både for virksomheden, men også for de involverede medarbejdere, som bliver ramt på motivation og arbejdsglæde.

Ugens case lader virksomhedens planer være en aktiv del af hverdagen via et nyt software. Når du løfter virksomhedens handlingsplaner op i dette software, får du en stringent og enkel metode til at formulere mål, handlinger og milepæle. Ugens case samler virksomhedens løbende input af data til et enkelt overblik i form af bl.a. farver, kommentarer og KPI’er.

Virksomheden har opbygget en solid kundebase med flere hundrede betalende kunder – herunder flere C25-selskaber, hvor løsningerne omfatter teams fra 5 til 200 brugere. Fra 2013 til 2017 har den årlige vækst ligget på 130%. Næste milepæl er at modne selskabet ved at etablere det på det danske SMV-marked.

Virksomheden har brug for at forstærke ledelsen med en stærk salgsprofil, der kan bidrage med opsøgende salgsarbejde. Profilen skal kunne arbejde selvstændigt med at opsøge og lukke nye kunder og målet er 20 – 40 nye ejerledede/SMV-virksomheder om året.

Der vil primært være tale om canvas salgsarbejde og derfor skal dit netværk af direktører, primært ejerledere i SMV’er med mere end 25 medarbejdere, være super stærkt. Fysiske og online salgspræsentationer for de kundeemner du bearbejder vil blive en naturlig del af hverdagen. Da kundeemnerne kan være geografisk spredt, er der rig mulighed for at arbejde hjemmefra.

Er du allerede medlem?

Log ind til case-oversigten og læs mere her