Sådan fik 7 danske startups over 100 investorer på få uger

Sådan fik 7 danske startups over 100 investorer på få uger

Når danske startups skal rejse kapital, så foregår det traditionelt via etablerede fonde eller private investorer i deres netværk. Men over de seneste år har nogle enkelte danske iværksættere fået øjnene op for såkaldt ”equity crowdfunding”, som har hittet i udlandet i mange år. Se sammenligningsguiden over de forskellige platforme nederst i artiklen.

 

Hvad er equity crowdfunding? Platforme for equity crowdfunding (egenkapital crowdfunding), giver iværksættere mulighed for at rejse kapital fra mange små investorer. Metoden har stadig ikke fået fodfæste i Danmark. Særligt én regel satte udviklingen i stå, før den overhovedet kom i gang og nu er det primært i England, Finland og Estland, at danske iværksættere ad bøvlede juridiske omveje gør brug af equity crowdfunding.

Hvorfor er potentialet uforløst? I sammenligning med reward-, lån- og donationscrowdfunding, så er equity crowdfunding særligt lovende. Det åbner op for en form for mini-børsnotering af virksomheder, med langt større perspektiver end de mere eller mindre gakkede forbrugervarer man typisk finder på f.eks. Indiegogo og Kickstarter. Danmark føder årligt over 20.000 nye virksomheder. Kun 7 danske startups har siden 2018 gjort brug af equity crowdfunding.

 

Reglen der kvalte udviklingen i Danmark

Ifølge dansk selskabslov må virksomheder ikke udbyde anparter til offentligheden. Dette er ikke bare en fodnote. Reglen fremgår direkte af Selskabslovens paragraf 1 og den kan ikke sådan lige ændres eller gradbøjes.

Reglen stammer formentlig fra en gammel tradition om investorbeskyttelse fra før internettets tidsalder. En tid hvor det var vanskeligere at se iværksætterne efter i sømmene. Der var behovet for investorbeskyttelse måske større. Men i dag er reglen med til at bringe Danmark langt bagud i forhold til sammenligningslande, hvor man ser mildere på tingene.

 

I Danmark er investering i startups stadig for de få

Selskabsloven har desværre den konsekvens, at investeringer i vækstvirksomheder forbeholdes en lukket og begrænset kreds. I praksis er det danske system skruet sådan sammen, at det primært tilfalder “eliten” og statslige fonde at investere i unoterede vækstvirksomheder. Situationen bliver ikke bedre af, at danskerne bliver ramt af verdens højeste kapitalskat, hvis de satser pengene på danske iværksættere i stedet for f.eks. Danske Spil (blot for at sætte tingene lidt i perspektiv). Investornetværk som Keystones har over de seneste “Løvens Hule”-år mødt stigende interesse, men tæller man netværkenes samlede medlemstal op, så er der lige et stykke vej igen, før der er tale om en regulær folkebevægelse.

 

Sådan gjorde man investering i startups til en folkesport i USA og England

I USA indså man allerede tilbage i 2012, at lignende regler var forældede. Her havde lovgivningen i årtier forhindret almindelige amerikanere i at investere i hinandens virksomheder. Startup-investering var kun noget som de rigeste amerikanere måtte udøve. Men med Obamas underskrift af JOBS-act i 2012 blev de amerikanske “folkeinvestorer” officielt sat fri. Dette har både haft gode og dårlige konsekvenser som f.eks. boble-tendenser i venturemarkedet. Læs evt. Er flere unicorns den rigtige målsætning for Danmark?

Også i England har startups og platforme ubesværet blomstret op allerede fra 2009. Udviklingen blev hjulpet stærkt på vej af nye skattefordele (SEIS: Seed Enterprise Investment Scheme) og skatteregningen for ordningens første dyre år fandt finanspolitisk støtte ved en øget beskatning af online kasinoer.

I Danmark trådte den SEIS-inspirerede “Investorfradragslov” først i kraft i 2019. Men i praksis gør ordningen mere bøvl end gavn, viser Keystones’ undersøgelser. Indtil videre har SKAT stort set afvist journalisternes anmodninger om aktindsigt i ordningens udnyttelse, grundet SKATs IT-udfordringer.

 

7 danske startups der har hentet kapital med equity crowdfunding i udlandet

 

LuggageHero (funding i 2019)

App til bagagehåndtering for omrejsende overalt i verden. Rejste 11,5 mio. kr. fra 740 investorer via den engelske platform Seedrs, der er verdens 2. største equity crowdfunding platform målt på rejst kapital.

Se kampagne her

Zenz (funding i 2018)

Zenz er en frisørkæde baseret på bæredygtige principper. Virksomheden rejste 1,8 mio. kr. fra 236 investorer via den finske platform, Invesdor.

Se kampagne her

Citylogistik (funding i 2019)

En urban logistik-virksomhed baseret på 100% bæredygtighed f.eks. transport med varevogne, der kører på el. Virksomheden rejste 2,4 mio. kr. fra 100 investorer via den estiske platform, Funderbeam.

Se kampagne her

Lendino (funding i 2019)

Et af Danmarks første og største låne-crowdfundig platforme som også udbyder deres bagvedliggende platformsteknologi til nye aktører som COOP Crowdfunding. Virksomhedens rejste 2 mio. kr. fra 136 investorer via den estiske platform, Funderbeam.

Se kampagne her

Hooves (funding i 2019)

Dele-økonomisk platform til hesteudlejning. Virksomheden rejste 1 mio. kr. fra 109 investorer via den estiske platform, Funderbeam.

Se kampagne her

Tiimo (funding i 2019)

App der skal forbedre livet for mennesker med ADHD og autisme. Virksomheden rejste 2,9 mio. kr. fra 301 investorer via den engelske platform Seedrs.

Se kampagne her

 

GRIM (funding i 2020)

Abonnementskasser fyldt med naturligt grimt overskudsfrugt og -grønt til dig, som vil bekæmpe madspild. Virksomheden rejste 1,2 mio. kr. fra 141 investorer via den estiske platform Funderbeam.

Se kampagne her

Crowdfunding-veteran: 4 grunde til at equity-crowdfunding snegler efter i Danmark

Frederik Ploug Søgaard medstiftede Dansk Crowdfunding Forening i 2014 med det formål at hjælpe udviklingen i gang. Han skrev det første danske speciale om crowdfunding og rådgav også MATE.bike i den spæde start. I dag er han med til at drive Danmarks største netværk for investorer i startups, Keystones.

Frederik har fulgt udviklingen på nærmeste hold over ca. 7 år og begrunder de svage danske tendenser med 4 primære årsager.

1) Politik

For det første er det over flere år påvist i f.eks. England, Finland, Sverige og Schweiz, at skatteincitamenter virker. Først nu i februar 2019 er en Investorfradragslov kommet til Danmark.

2) Lovgivning

For det andet forbyder Selskabsloven, at iværksættere udbyder anparter til offentligheden. Man skal altså være A/S men de fleste iværksættere er IvS (som er blevet afskaffet) eller ApS.

3) Økonomi

For det tredje er Danmark for lille et marked til at volumen-forretningsmodellen i en dansk equity crowdfunding-platform er levedygtig.

4) Kultur

For det fjerde mangler både investorer og iværksættere at se flere lokale succeshistorier, der kan skabe en “folkeinvestorkultur” – også blandt vores iværksættere. Først nu ser vi pionererne.

 

Analyse: hvilken equity crowdfunding platform skal jeg vælge?

Tabellen nedenfor viser nogle af de dominerende platforme og de vigtigste overvejelser omkring brugen af dem. Dette er både relevant for investorer såvel som iværksættere.

Seedrs (2009)Funderbeam (2013)Invesdor (2012)Crowdcube (2011)
Fast gebyr0 DKK15-20.000 DKK+10.000 DKK0
Succes-gebyr21.600 DKK2,5-4%4%7%
6%
Påkrævet forhåndstilsagn30%35% (10% fra lead)Til forhandling30%
Kapital minimumskrav370.000 DKKIngen kravIngen krav8 mio. DKK
Juridisk strukturVC-modellenVC-modellenIB-modellenIB-modellen
Secondary marketÅbent 1 uge/mdrAltid åbentIntetIntet
Investorer pr. runde200 investorer150270 investorer?
Investering pr. investor20.000 DKK12.00020.000 DKK12.000 DKK
Investering pr. runde6 mio. DKK2,7 mio. DKK6 mio. DKK6,5 mio. DKK
Exits80?9 (1%)
Profit-gebyr7,50%4%0%?

 

Hvordan kan Keystones hjælpe dig med equity crowdfunding?

Udover at sekretariatet bag Keystones er crowdfunding-nørder, så kan startups og investorer hente deres første kritiske investeringstilsagn i Keystones netværket. Som det fremgår af tabellen ovenfor, er relativt høje forhåndstilsagn ofte en forudsætning for, at en platform overhovedet vil tage en virksomhed ind. Keystones er en af ”nøglestenene” i opbygningen af en succesfuld equity crowdfunding kampagne.