Medlemsportræt af Jon Kafling Wichmann, stifter af DIBS og eSmiley.

Medlemsportræt: Jon K. Wichmann, stifter af DIBS og eSmiley

Jon Kafling Wichmann er Bornholmer, kaptajn af reserven, familiefar, business angel og erfaren serie-iværksætter med bl.a. to succeser bag sig: DIBS A/S og eSmiley A/S. Her deler han en perlerække af både kontante og varmhjertede budskaber.

1. Hvad er din motivation?

A. Det startede oprindeligt med, at jeg konstaterede, at jeg fungerede meget dårligt med at have en chef – specielt hvis chefen ikke var visionær eller typen der konservativt holdt fast i traditioner (“sådan har vi altid gjort” eller “fordi jeg siger det”). Hvis jeg kan se, at en opgave kan løses bedre/hurtigere ved at ændre en procedure eller metode, så har jeg meget svært ved at acceptere, hvis man ikke gør det.

Det er sådan set lige meget om det handler om en 180-graders-vending på selskabets strategi, eller om det handler om farven på en knap dybt nede i en underfunktion i et IT-system. Hvis jeg synes vi skal køre nu – så kører vi nu.

Fungerer man dårligt med at have en chef, så er det en fin mulighed at blive sin egen chef. Jeg trives strålende med, at hvis man gør noget godt, så er det en selv, der får belønningen og hvis man laver noget skidt, så er det en selv der tager tæskene.

B. Jeg trives rigtig dårligt med bureaukrati. Hvis jeg får en god idé og mine partnere ikke kan falsificere den umiddelbart, så rykker vi. Nu. Altså ikke i morgen, i næste uge, eller når vi har fået godkendelse fra hovedkontoret. Vi kører nu. Dette giver iværksætterlivet mulighed for. Og det er sådan set lige meget om det handler om en 180-graders-vending på selskabets strategi, eller om det handler om farven på en knap dybt nede i en underfunktion i et IT-system. Hvis jeg synes vi skal køre nu – så kører vi nu.

C. Jeg kan godt lide at tjene penge. Med mindre man kan blive topchef for en større dansk virksomhed, eller har rige forældre man kan arve, så er der kun én mulig vej i Danmark til rigtige penge – ved at skabe succesfulde virksomheder. Jeg har ikke noget voldsomt forbrug, men det har lige siden teenageårene været en motivation at blive økonomisk uafhængig. Jeg vil ikke skulle spørge i banken, hvis vaskemaskinen brænder sammen og har brug for at købe en ny.

D. Jeg trives med at være selvstændig. Det giver mig mulighed for selv at planlægge min tid, være sammen med mine børn når de er vågne (og små) og giver en fleksibilitet som det kan være svært at få en arbejdsgiver til at acceptere. Jeg mener selv, at det har givet mig mulighed for både at være en god far og i perioder arbejde 16 timer i døgnet.

2. Hvad er dine vigtigste erfaringer?

Der er formentlig ikke så meget nyt i det, men mine vigtigste erfaringer er:

A. Vedholdenhed holder. I både eSmiley og DIBS gik der over tre år før vi tjente penge (begge virksomheder havde abonnementsbaserede forretningsmodeller). Det tager tid at skabe en abonnementsbase – blod, sved og tårer. Da DIBS blev lanceret havde vi hurtigt 5-6 konkurrenter. Vi vandt ikke den kamp, fordi vores produkt fra starten var bedre, billigere eller mere nyskabende end konkurrenternes, men fordi vi var mere vedholdende. Næsen i sporet og fremad. Og bliv ved. Det er lidt som at løbe et marathonløb – man kommer ikke i mål, hvis man holder op med at løbe.

B. Undgå forretningsmodeller hvor man skal arbejde en time mere hver gang man vil øge omsætningen med kr. X,-.  Omkostningerne til at skalere en “maskine” skal helst være minimale i forhold til den omsætning en skalering kan føre med sig.

C. Idéen behøver ikke at være verdens bedste for at få succes – til gengæld er det vigtigt, at folkene, der skal føre idéen ud i livet, er de bedste.

D. Man skal være klar til at sætte bagdelen på stegepanden. Vil man vinde, så må man være klar til at satse. Man kan ikke forvente funktionærlignende vilkår, hvis man vil være iværksætter. Og hvis jeg ser en forretningsplan hvor stifterne er ude for at rejse kapital, og hvor kapitalen så bl.a. skal gå til, at stifterne skal have høj løn længe inden break-even – så ryger den lige i skraldespanden. Accepter, at det koster at satse.

3. Hvilke råd vil du give videre til andre, der skal i gang med at bygge virksomheder?

A. Sørg for at have styr på din afsætning meget tidligt. Hvordan skal kunderne købe dit produkt? Hvad skal det koste? Hvem/hvad skal sælge det og hvordan? Hvordan sørger du for at kunderne kommer i gang med produktet og bliver glade for det? Vil man lave en succes, så er det meget centralt, at man kan se den direkte vej til salget og kunderne allerede fra starten. Som minimum skal du have en meget klar fornemmelse af hvem der er potentielle kunder til dit produkt, hvor mange potentielle kunder der er og hvad de vil være klar til at betale for dit produkt. Herunder naturligvis også konkurrencesituationen.

B. Sørg for kun at have glade kunder. I eSmiley havde vi faktisk følgende interne mantra: “Vi vil KUN have glade kunder”. Glade kunder fortælller gerne om dit produkt til andre potentielle kunder, mens sure kunder hurtigt stopper med at være kunder, og skaber bad-will i markedet. Fuld fokus på, at alle kunder er glade. Altid.

C. Kunderne er de bedste til at hjælpe dig med at udvikle dit produkt. Det giver ikke mening at sidde i årevis i en kælder og forestille sig hvad det er kunderne gerne vil have, før man lancerer. Sørg for hurtigt at få produktet ud til en stribe testkunder, lyt til dem, lær af det, og planlæg din videreudvikling med udgangspunkt heri. Men vær også kritisk, så du ikke smadrer dit produkt i kompleksitet.

D. I opstartsfasen skal du gøre ALT for dine (pilot)kunder. Du skal være deres bedste ven. Om de så ringer kl. 5.30 søndag morgen og spørger om du ikke kommer og lufter deres hund, så skal du gøre det – med et stort smil på læben. Sørg for at købe morgenbrød med på vejen, så kunden også lige bliver ekstraordinært positivt overasket.

E. Sørg for at forventningsafstemme problemområder med dine partnere helt fra starten. Det er lidt ligesom gruppearbejde i skolen. Hvis den ene knokler i 90 timer om ugen, og de andre præcis 37 timer, så vil der meget hurtigt opstå en uholdbar situation. Andre emner: Hvor meget skal vi betale os selv i løn / hvornår skal vi have løn? Hvad skal der til for at vi ændrer på vores løn? Skal vi alle have lige meget i løn? Hvordan skal fordelingen være mellem evt. udbytte/løn og investering i vækst? Hvor meget ferie holder vi? Hvordan ser vores tidsplan ud? Hvem bestemmer hvis vi er uenige? Hvordan håndterer vi en situation, hvor en partner ønsker at forlade projektet. Lavpraktisk problemstillinger, der dog alle kan ødelægge et ellers godt projekt.

F. Idéen må meget gerne være niche-baseret. Det kan godt være, at potentialet er enormt, hvis man formår at lave den søgemaskine, der vipper Google af pinden, men sandsynlighed for at det sker, er også tilsvarende lille. Dog skal nichen have en størrelse, så det er helt realitisk, at du kan komme til breakeven indenfor rimelig tid.

G. Jeg er klar over, at det kan virke meget lavpraktisk, men sørg for at have styr på dine debitorer. Det bliver aldrig en succes, hvis du ikke er i stand til at få kunderne til at betale (til tiden) og du skaber ikke grobund for vækst, ved at låne dine kunder en masse penge. Gør det på en pæn og ordenlig måde – så kan kunderne garanteret fint forstå, at de ikke helt selv bestemmer om/hvornår de skal betale dine fakturaer.

H. Hav styr på de centrale kompetencer fra starten – helst skal de være dækket ind i ejerkredsen. Programmører uden salgsfolk er lige så håbløst som salgfolk uden programmører. Og hvis ingen af de to typer ikke kan finde ud af at sende en faktura eller kan mønstre glæde ved at gøre kunder glade på supporten, så har de også et problem. Man behøver naturligvis ikke være verdensmester i alle discipliner internt, men man skal være kvalificeret nok til at vide hvordan man køber sig til de manglende kompetencer. Hvordan man vurderer om pris/kvalitet for det indkøbte er passende. Man kan meget hurtigt købe sig enormt fattig hos eksterne leverandører, hvis man ikke forstår hvad der er man køber.

4. Hvad er dine kriterier for at gå ind i et nyt projekt?

For mig er det rigtige projekt et IT-baseret projekt (det er den verden jeg ved noget om) – det er formentlig et SaaS-projekt – evt. også med apps involveret. Det er ikke centralt for mig, at der er tale om “verdens bedste idé”, men teamet skal være det rigtige, være talentfuldt, ambitiøst, engageret og have “rumpen på stegepanden” (det skal gøre ondt hvis projektet fejler).

Jeg ser mig selv som en, der kan bidrage med iværksættererfaring, teknisk erfaring og også kan bidrage med både: A. Idé->proof of concept + B. Proof of concept -> pølsemaskine.

Jeg er aktuelt involveret i Trivia.town og har tidligere være med som stifter af DIBS og eSmiley. Min situation er den, at jeg egentlig ikke behøver at arbejde mere (hvis jeg ikke skal bo på Strandvejen og køre i Ferrari), så mit aktuelle projekt er valgt med udgangspunkt i, at det skal være sjovt. Og det vil også være mit fokus i eventuelle samarbejder med nye projekter. Hvis jeg kommer til at gå ind i andre projekter, så skal der være mulighed for, at jeg selv kan engagere mig og  “være med”. Jeg har ikke gode erfaringer med at være passiv investor, så jeg vil have behov for at følge sådanne projekter helt tæt og også selv bidrage.

Jon Kafling Wichmann:

  • Bornholmer bosiddende i Roskilde
  • Student fra Bornholm Amtsgymnasium mat/mus
  • Cand.merc.-dat fra CBS
  • Kaptajn af reserven i artilleriet
  • Gift med Katja Kafling Wichmann (Studievært TV2 Øst)
  • Far til Jens og Jakob på 7 og 10 år
  • Nyder mange former for fysisk aktivitet – gerne på konkurrenceplan: Badminton, Løb, Golf, Open Water svømning, Mountainbike i skoven. Der skal helst være noget fysisk på programmet hver dag, for at det er en god dag.

 

Overvejer du medlemskab af Keystones?
Læs mere her