Medlemsportræt: Jack Petersen, Partner i Core Copenhagen

Medlemsportræt: Jack Petersen, Partner i Core Copenhagen

Min baggrund

Jeg er marketinguddannet med teknisk forståelse og solidt fokus på salg. Dette er tre ting, der altid skal hænge sammen – særligt i forhold til den digitale platform og når en idé skal ud over ”rampen”. Det er ikke svært at få ideer. De fleste mennesker får helt naturligt mange små og store ideer i løbet af en arbejdsuge. Men i min optik er ideerne først gode, når de faktisk bliver eksekveret.

Jeg har forståelsen for, hvad der skal til, for at netop marketing og/eller produkt bidrager til salg på bundlinjen – enten om det er en kampagne for at skaffe nye kunder eller om det blot er at fastholde en base. Jeg har arbejdet i globale virksomheder og har efterfølgende haft succes med egne startups indenfor både software og konsulentforretning. Jeg kender til de processer samt hvilke tiltag, der skal til, når et marked skal testes af: enten om det er nordisk/global eller blot lokalt.

Motivation, erfaringer og mine råd til andre

Jeg brænder for at være en del af en vækstkultur. Derfor vil jeg gerne bidrage til at skabe nye virksomheder med de rette idéer og hjælpe til med at holde øjnene skarpt fokuseret på hvordan man skal starte og hvor man skal starte – og ikke mindst ende.

Jeg gode erfaringer både inden for corporate og startup. Jeg forstår politikken og kulturen i større organisationer såvel som tilværelsen i opstartsfasen fra idé til vækst og livet som selvstændig. Jeg har erfaret, at det er vigtigt at gøre hverdagen og arbejdet enkelt for alle, om det er kunder, investorer eller medarbejdere.

Mine råd til andre virksomhedsbyggere er at komme i gang, søg råd hos de rette personer og hold fokus og gør det du er bedst til!

 

Overve­jer du medlem­skab af Key­stones?
Læs mere her