Fuldt blus under børsnoteringer: Sådan skal 5 filtre holde luften ren på First North

Fuldt blus under børsnoteringer: Sådan skal 5 filtre holde luften ren på First North

Kan en hvilken som helst ny virksomhed blive børsnoteret på First North? Hvilke foranstaltninger sikrer kvaliteten af virksomhederne? Her er 5 filtre, der gerne skal holde børsen fri for dårlige sager. I praksis er det dog ingen kvalitetsgaranti.

 

Med månedlige mellemrum blæste en ny virksomhed ind på Nasdaq First North Copenhagen i 2020. Spørger man blandt de førende IPO-rådgivere, så er deres pipeline fyldt med børsnoteringer langt ind i 2021 og årene der følger. Tendensen er selvforstærkende.

Hvordan slipper uheldige sager igennem?

Børsnotering på First North kræver ikke altid en godkendelse hos Finanstilsynet. De godkender kun prospekter og First North-selskaber er ikke nødvendigvis underlagt prospektkrav. Det er i høj grad op til børsmarkedet (Nasdaq eller Spotlight), Certified Advisors, øvrige rådgivere, formidlere, investorerne, pressen, analytikere mv. at sætte et filter op. Aktørerne bidrager i fællesskab til at kvalitetstjekke og disciplinere selskaber på vej mod børsen. Alligevel slipper der fra tid til anden en uheldig sag igennem. Hvorfor er det tilfældet? Et hurtigt svar kan være, at ”gate keeperne” har vanskeligt ved at balancere kvalitetshensyn med økonomiske interesser. Men lad os tage et nærmere kig på de 5 filtre.

 

 

1. filter: Børsen

Nasdaq er en kommerciel forretning, der lever af ny-noteringer. De foretager kun formel kontrol af formalia i forbindelse med børsnoteringer. Deres ”filter” eller rollen som vagthund er delvist uddelegeret til certified advisors. Med andre ord: blot fordi en virksomhed godkendes af Nasdaq til at blive børsnoteret, er det langt fra ensbetydende med, at virksomheden er af god kvalitet.

2. filter: Certified Advisor

Når nye virksomheder skal børsnoteres på Nasdaq sker det via en Certified Advisor, som er godkendt (certificeret) af Nasdaq til at være noteringsgarant. En Certified Advisor betaler et årligt gebyr til Nasdaq for at få lov til at kalde sig Certified Advisor og foretage børsnoteringer. De skal kvalitetstjekke virksomhederne, før de lukkes ind på børsen. Men også Certified Advisors’ dømmekraft er farvet af, at de tjener deres penge på nynoteringer. De modtager både faste gebyrer og procentandele af den rejste kapital.

3. filter: Betalte formidlere

Synlighed blandt potentielle investorer er afgørende for en vellykket børsnotering. Derfor tager virksomheden og deres Certified Advisors på et såkaldt ”road show” rundt i Danmark. De betaler medier, netværk, platforme, influencere, foreninger, PR- og IR-agenter, Facebook-grupper mv. for at skabe omtale. Alt fra Nordnet til Dansk Aktionærforening eller Keystones kan blive tilbudt at formidle virksomhedens børsnotering ud til deres kunder eller medlemmer. Betalt hype er ikke et kvalitetsstempel. Undersøg hvordan formidler stiller sig på skalaen mellem objektiv formidling, subjektiv formidling og kritisk udvælgelse?

4. filter: Uvildige formidlere

Journalister og uvildige analytikere er lidt en joker. Det er op til dem selv om de vil dække casen og om de finder historien interessant for dem selv og deres læsere.

Økosystemet for børsnoteringer er stadig umodent i sammenligning med Sverige, hvor man f.eks. har IPO Guiden, som overvåger og rater børsnoteringer. I Danmark lancerede Økonomisk Ugebrev noget tilsvarende i efteråret 2020. Hold øje med IPO Watch.

5. filter: Investorerne

I sidste ende er det op til investorerne selv, hvad der må slippe igennem deres personlige filter. Er man i tvivl om hvordan filteret kan justeres, så er der god inspiration at hente hos IPO Guiden og IPO Watch. De opstiller 5-6 gode screening-spørgsmål eller advarselsflag, som er listet nedenfor.

IPO WatchIPO Guiden
1. Er selskabets organisation parat til at håndtere en børsnotering?1. For høj værdiansættelse (kursfald dag ét)
2. Har selskabets bestyrelse og daglige ledelse de fornødne kompetencer og den fornødne erfaring, og hvad er deres forhistorie omkring eventuelle konkurser, ledelseserhverv og personnetværk?2. Mangelfuld information
3. Vil emissionen give mulighed for drift mindst et-to år frem, og hvad skal der til for at undgå endnu en kapitalforhøjelse indenfor de næste to år?3. Tvivlsomme incitamenter for ledelsen og storaktionærer
4. Hvordan beskrives selskabets unikke kompetencer i forhold til det marked, det skal operere på? Hvordan er konkurrencesituationen, og er der overdreven beskrivelse af overordnede markedsmuligheder og trends, i forhold til selskabets særlige konkurrencefordele?4. Høje emissionsomkostninger
5. Hvordan har selskabet finansieret sig frem til noteringen – har en investorgruppe fået store aktierabatter kort tid før noteringen, og er der lock up på eksisterende aktier?5. Salg af aktier med rabat kort tid før emission
6. Hvad er historikken hos selskabets Certified Advisor, dels omkring værdiansættelse, dels om oplysningskvalitet i prospekt/virksomhedsbeskrivelse, og dels i løbende sikring af oplysningskvaliteten.

 

Læs mere om Keystones’ arbejde med børsnoteringer
keystones.dk/børsnoteringer