SmokeQuit rejser 1 million kroner til at hjælpe brugerne med at kvitte smøgerne

SmokeQuit rejser 1 million kroner til at hjælpe brugerne med at kvitte smøgerne

Smooff, SmokeQuits filter som hjælper sine brugere til et rygestop, skal ud til flere butikker. Derfor har virksomheden netop rejst en mio. kroner, som skal løfte onlinesalget og få Smooff ud over Danmarks grænser.

 

I 2009 så Torben Rasmussen et hul i markedet. De eksisterende produkter på markedet til at afhjælpe rygning kunne enten give bivirkninger eller indeholdt afhængighedsskabende nikotin.

“Jeg tænkte, at det måtte kunne gøres bedre og smartere. Idéen til filtrene kom, da jeg ville finde en måde at inkorporere cigaretterne i nedtrapningen af rygningen på, så springet til en røgfri tilværelse naturligt ville blive lettere,” siger Torben Rasmussen, grundlægger og CEO i SmokeQuit.

Smooff Rygestop består af fire forskellige filtre, der sættes på cigaretten, når der ryges. Hvert filter anvendes i syv dage, hvor røgen og nikotinen trinvist og nænsomt nedtrappes. Efter 28 dage foretages et komplet rygestop, hvilket er muligt fordi springet til røgfrihed således føles mindre.

Nu har syv business angels fra Keystones-netværket investeret i SmokeQuit. Det skal få de smarte rygestopfiltre ud til endnu flere kunder.

 

Løfte salget

Millioninvesteringen skal især bruges på at finde kapital til forretningsudvikling og løfte Smooff-salget. Og så skal den sørge for, at grundlægger Torben Rasmussen ikke sidder alene med alle opgaver.

“Indtil videre har jeg siddet med alle hatte på, og derfor kunne jeg ikke selv udleve Smooffs fulde potentiale. Men via en ny organisation med ekspertise inden for marketing og salg, en ny bestyrelse samt ny kapital skal websalget løftes, mens vi også skal sælge gennem nye distributører og retail-partnere primært inden for EU,” siger Torben Rasmussen.

 

Spændende proces

Som lead investor på investeringen i SmokeQuit, var Thomas Øiseth Munkholm især optaget af selve produktet, som er patenteret og registreret som medicinsk udstyr.

“SmokeQuit har et veletableret- og dokumenteret produkt, som er et af meget få rygestopprodukter, der er et 100 procent naturligt produkt. Det er motiverende i sig selv, at produktet ikke skaber en ny afhængighed, men at du bliver røgfri uden at blive afhængig af et nyt middel,” siger Thomas Øiseth Munkholm og uddyber:

“En anden, men vigtig årsag, er naturligvis, at grundlægger Torben Rasmussen er en inspirerende person, som kender sit produkt ned til mindste detalje. Han kender og forstår brugerne, og derfor er produktet et resultat af hans store forståelse af kunderne.”

Thomas Øiseth Munkholm beskriver forløbet om at få investeringen i hus som interessant, ikke mindst fordi det var første gang, han agerede lead på en investering.

“Det har været et tidskrævende, for der var mange stakeholders, som skulle varetages i processen, og det tog også længere tid, end jeg forventede. Men det har alligevel været lærerigt og spændende,” siger Thomas Øiseth Munkholm.

 

Brænder du også for investering i startups?
Læs om medlemskab i Keystones her