Da Waitly startede for blot tre år siden havde Tim og Morten ikke regnet med at udviklingen ville gå så stærkt. På blot tre år har virksomheden formået at skabe en stærk platform med +26.000 brugere og virksomheden har i dag 10 ansatte fordelt på tre lokationer. Et investormøde med Keystones og Proptech Danmark førte til en investering på 2,5 mio. kr. – men flere havde budt ind.

 

Waitly havde fra start udelukkende fokus på andelsboligforeninger, men både brugere og partnere viste tidligt interesse for en udvidelse af platformen. En udvidelse som allerede er begyndt. Man kan nemlig i dag også finde vente- og interesse lister til lejeboliger på waitly.dk Udover lejeboliger har blandt andet ventelister til kolonihaver, sportsforeninger og bådpladser også været efterspurgt. Platformen kan rent teknisk imødekomme alle typer af ventelister. Men det kræver udvikling og arbejdskraft, derfor fokuseres der lige nu kun på leje- og andelsboliger.

Derfor begyndte Waitly at kigge efter deres første fundingrunde, kickstartet af at flere personer i Waitlys netværk allerede havde vist interesse i en investering i virksomheden.

Over 20 interesserede og 6 mio. kr. på højkant

I efteråret 2021 blev Waitly inviteret til et pitch event i samarbejde med Proptech Danmark og Keystones. Det satte for alvor skub i processen og Waitly blev kort tid efter inviteret til endnu et pitch event hos DanBAN. Det gjorde, at Waitly i Januar 2022 stod med 20 personer, som var klar til at investere.

Waitly fik tilsagn om at få 250% flere midler end det, de oprindeligt havde planlagt. Waitly kunne altså have lukket en investering på seks millioner, men valgte at gå med det oprindelige mål. En investering på 2.5 millioner.

”Den store interesse for vores virksomhed, gør at vi kan være kritiske og udvælge de investorer som bedst kan hjælpe os, ift. den situation vi står i nu, så det ikke blot er deres penge men også deres kompetencer, som bliver værdifuldt for Waitly”, udtaler Tim Lykke Myhrvold, CEO og co-founder af Waitly.

Prisbelønnet lead investor i spidsen

Investorgruppen består bl.a. af Per Andersen fra Keystones, som over de sidste 2 år, har gjort sig bemærket som én af de mest aktive proptech-investorer med ca. 10 investeringer. For nyligt modtag han prisen som ”Lead Angel of the Year”.

Herudover optræder Peter Troensegaard Jensen, som træder ind i bestyrelsen og kommer med erfaring fra andre SaaS platforme. Ian Winther-Høiland, en af Danmarks yngste ejendomsinvestorer, som udover sin egen bolig portefølje, administrere ejendomme på vegne af andre. Erik Munk, ejendomsinvestor i Danmark og Tyskland. Michael Bjørnlund, startup investor og EU-lead på VC firmaet Rockstart. Thomas Boel Sigurdsson, software udvikler og co-founder af Omada, der blev solgt i 2018. Stian Hansen, co-founder og tidligere direktør af To Good To Go.

Varmer op til nye markeder

Pengene skal bruges til ansættelser, sådan at Waitly for alvor kan træde ind på lejeboligmarkedet. Derudover vil der også blive lagt en del udvikling i at klargøre platformen til nye fremtidige markeder – blandt andet det internationale marked.

“Morten og jeg har lagt enormt meget energi i Waitly, og det bliver vi ved med, fordi vi tror på vores produkt og kan se hvilken forskel vores platform allerede har gjort for boligsøgende, bestyrelser, administrationshuse samt udlejere. Vi er stolte af vores succes, men det vigtigste for mig er stadig, at vi har udviklet en platform som hjælper folk i deres hverdag”, udtaler Tim Lykke Myhrvold, CEO og co-founder af Waitly.