Fauna løfter kæledyrs sundhed med kapital fra Keystones og stærkt investorteam

I en verden, hvor kæledyrsejere ofte er afhængige af papirdokumenter og håndskrevne noter til at holde styr på deres kæledyrs sundhed, har Fauna revolutioneret måden, vi organiserer og deler vigtige sundhedsoplysninger på. Fauna tilbyder en innovativ løsning, der gør det enkelt at samle alt fra dyrlægejournaler og sundhedstjek til vaccinedokumentation på et sted – alt sammen tilgængeligt direkte i den digitale sundhedsbog og via en brugervenlig app.

Denne vision har nu fået et stærkt fundament med en succesfuld kapitalrejsning gennem Keystones, hvor Fauna ikke blot sikrede finansiering, men også et hold af erfarne investorer, der bidrager med værdifuld ekspertise og netværk. Sandra Viig Seitzberg og Morten Rønager, der har ledet indsatsen fra starten, vil fremover spille en central rolle i bestyrelsen og sikre, at strategien eksekveres med præcision.

CEO Benjamin udtaler: ” Vi glæder os vanvittigt til at accelerere vækst yderligere i tæt samarbejde med vores nye dygtige bestyrelse!”

Virksomheden arbejder med en ”direkte model” ud til kæledyrsejere og har på kort tid fået mere end 140 premium-brugere. Herudover er der fuld tryk på strategien om at udvide samarbejdet med vigtige aktører i branchen samt nå ud til klinikker og forhåbentlig endda gå internationalt ved at tilføje klinikker i andre dele af Skandinavien i løbet af 2025. ”Vi ved, at det er store ambitioner, men det er mål, som vi er sikre på, at vi kan nå, da Fauna lige nu står stærkt positioneret til at skalere”, fortæller Benjamin videre.

Kapitalrejsningen giver Fauna mulighed for at udvikle tre nøglefeatures, der vil øge værdien for kæledyrsejere, styrke forskellen mellem gratis og premium-versionen og ikke mindst udvide appens anvendelse for branchen, så dyrlæger, hundepensioner, trænere og eventarrangører også får glæde af løsningen.

Læs mere på www.faunaapp.dk