Strive Ventures og Keystones indgår strategisk partnerskab for at styrke investeringer i scaleups

Vi skal i Danmark have mange flere startups i “scaleup mode”, og det er netop det, vores nye partnerskab med Strive Ventures kan bidrage med.
Strive Ventures ApS og Keystones har allerede arbejdet sammen om investeringer, arrangementer, fundraising, uddannelse og meget mere. Nu er det tid til at lave et tættere partnerskab for at sikre en endnu bedre sammenhæng mellem investeringsaktiviteterne hos begge parter.

For business angels er det vigtigt at bygge en portefølje af investeringer i unoterede selskaber for at sikre stor spredning og dermed et mere sikkert afkast. Dette kan blandt andet opnås ved at have en række direkte investeringer i startups/scaleups via f.eks. Keystones, kombineret med investering i fonde ala Strive Ventures, hvor man i hver fond typisk får medejerskab af 8-12 scaleups.
Strive Ventures er en dansk kapitalfond, drevet af erfarne virksomhedsbyggere, med fokus på scaleups, der er blevet profitable og vokser hurtigt. Dermed er der tale om virksomheder, der er nået længere på rejsen, end dem vi indtil nu oftest har udbudt i netværket, hvilket kan bidrage til en diversificeret investeringsportefølje.

Da Strive Ventures etablerede deres første fond gik 7 Keystones medlemmer med. Strive Ventures har også investeret i en Keystones case ØNSK, sammen med et syndikat af 6 Keystones medlemmer. Begge dele har været meget succesfuldt, og vi har derfor ønsket at videreudvikle samarbejdet.

På den baggrund inviteres flere Keystones medlemmer med i Strive Ventures Fond 2, som skal investere i 8-12 succesfulde virksomheder. Det er ligeledes en fordel, at fonden har en levetid på 10 år, sådan at der for investorer er en sikker vej til exit.

Strive Ventures vil bidrage med viden til vores øvrige cases, samt dele deal flow med Keystones – og den anden vej rundt. Dermed bliver begge organisationer styrket gennem partnerskabet.

Se www.striveventures.dk