Preo sikrer investering fra Keystones Syndikat
Preo har udviklet en nyskabende digital salgsplatform til event-branchen, der effektivt letter processen med at sælge produkter og services til gæster, der deltager i events som fx. festivaler, koncerter, landskampe mm. I Danmark tæller kunderne bl.a. DBU, Kulturnatten og Roskilde Festival.
Platformen giver også arrangører muligheder for at tilbyde deres kunder bæredygtige produkter gennem udlejninger, som er en af Preo’s mest unikke features, der skal hjælpe branchen med at komme billigt campingudstyr, der bliver efterladt på events, til live.
På blot 1,5 år har Preo generet omsætning for over en million kroner og skabt sig et solidt kunde-fundament i fire lande. Udover Danmark, har Preo været brugt på tværs af events i USA, England og Holland, bl.a. på store festivaler som Lowlands Festival i Holland og Monterey Jazz Festival i USA.
Preo’s stærke team, der har base i København og Warsawa, har en omfattende erfaring inden for eventbranchen, hvilket sikrer, at de er godt rustet til at navigere i de udfordringer og muligheder, denne sektor byder på. CEO, Esben Christensen udtaler begejstret: “Vi har opnået utroligt meget på så kort tid, og med den vækstrejse, vi er begyndt på, blev det nødvendigt at styrke virksomhedens økonomiske fundament. Vi etablerede kontakt med Keystones, og det efterfølgende samarbejde har været intet mindre end enestående. Vi har ikke blot sikret den nødvendige kapital, men har også fået adgang til et team af yderst kompetente og proaktive investorer.”