Ugens case: Nanotech

Ugens case: Nanotech

Mød et lovende dansk nanotech-startup, der som de første i verden integrerer nano-teknologi i helt almindeligt laboratorieudstyr.

Holdet med forsker- og ingeniør-baggrund fra bl.a. DTU er tidligere deltagere i Danmarks største hardware-accelerator. De har udviklet og patenteret en ny måleteknologi samt landet den første million-ordrer og distributionsaftaler hos landets førende aktører på området.

Problem

Hidtil har det været et omfattende arbejde at lave avancerede analyser af væskeprøver, fordi det kræver et højtuddannet personale, et moderne laboratorium og en hyppig vedligeholdelse af dyrt teknologisk udstyr. Der er en stor forretning i bl.a. laboratorieanalyser af medicin og fødevarer, fordi producenter skal dokumentere alle de stoffer, deres produkter indeholder. Helt billige analyser kan bestilles for omkring 1.500 kr. hos eksterne leverandører, mens udgifterne til at drive eget laboratorium med eget udstyr nemt løber op i millioner af kroner.

Løsning

Denne uges case har udviklet en nano-teknologisk løsning, de selv betegner som et ”USB til laboratorier”. Den bruges til måling af stoffer i væsker via gængse instrumenter og derudover tilbyder de en SaaS-analyseplatform, hvor kunderne kan uploade og analysere deres data i forhold til kalibreringsmålinger. En løsning, der endnu ikke er set før og er vanskelig at kopiere.

Næste skridt

Virksomheden tilbyder relativt lave minimumsinvesteringer af 4000 kr. pr. lod. Det skyldes ambitioner om at bygge et stærkt ambassadør-netværk og potentielt blive børsnoteret inden for en overskuelig fremtid.

Interessen fra nye potentielle kunder kommer fra hele verden og bl.a. derfor søges der investeringer til at effektivisere driften og skalere internationalt.

Der er også åbent for kvalificerede kandidater til advisory board og/eller bestyrelse. Her efterlyses primært kandidater, som på salgssiden kan bidrage med netværk og erfaringer inden for det analytiske laboratorium, online B2B salg (herunder Amazon) samt undervisning (edtech). Faglig baggrund inden for kemi, nano/bioteknologi og/eller AWS web-teknologier er en fordel.

Vil du møde virksomheden, kan du blive gæst hos Keystones den 16. april 2019, hvor de gør Keystones selskab. Læs mere her

Få komplet indsigt i casen her
(kræver medlemskab)

Ønsker du at høre mere om Keystones netværket og hvordan du kommer i indgreb med f.eks. denne case, er du også meget velkommen til at registrere dig på følgende link med reference til casen.
Registrér interesse