JOBMULIGHED

Bliv Communication Manager
hos Keystones

 

Brænder du for startups? Vil du være med til at skalere en virksomhed i vækst? Vi søger nye kræfter med flair for kommunikation, marketing, salg og relationsopbygning. Vi tilbyder oplæring i en række værktøjer, indsigt i en spændende verden af iværksætteri, teknologi, strategi og kapital, en konkurrencedygtig timeløn, fleksible arbejdstider og et lille team med højt energiniveau. Arbejdstid mellem 8 og 37 timer pr. uge.

 

Keystones er Danmarks største netværk for investorer i startups

Vi er sat i verden for at gøre investering i startups til en folkesport og bidrage til den økonomiske vækst i Danmark. Vi tror på, at fremtidens danske vækstvirksomheder bedst skabes sammen med et aktivt privat netværk af +500 investorer, erfarne erhvervsledere og kommercielle ildsjæle, som brænder for iværksætteri. Medlemmer og vækstvirksomheder bindes sammen via vores online platform og medlemsmøder.

Vi er i en rivende udvikling. Vil du være med at bygge flere danske vækstvirksomheder og udvikle Danmarks største netværk for virksomhedsbyggere, så er vores team og kontor på DTU Science Park måske det rette for dig?

Læs mere på keystones.dk

Dine ansvarsområder

Vi er en lille virksomhed, så du får mulighed for at udvikle dig og gøre en forskel indenfor en bred vifte af opgaver og ansvarsområder.

  • Kommunikation til vores interessenter (f.eks. startups, medlemmer, investorer og erhvervsledere) via hjemmeside, mailsystem, sociale medier eller telefonisk
  • Produktion af tekst til artikler, cases, nyhedsbreve, presse-relationer, case-historier, SEO-artikler, tryksager, ebooks mv.
  • Interviews med startups, medlemmer og interessenter i vores økosystem
  • Optimering og opdatering af hjemmeside
  • Optimering af online markedsføring (Google, Facebook, LinkedIn mv)
  • Vedligeholde databaser og systemer, der understøtter vores kommunikation
  • Emne-research og evt. mindre dataindsamling og analyser
  • Administration af vores sociale kanaler via fortrinsvis LinkedIn og Facebook
  • Arbejde med SEO og SEM ifht. primært Google
  • Opsætning af marketingmaterialer f.eks. med adobe-pakken

 

Din profil

Du har afsluttet din uddannelse og har baggrund indenfor f.eks. marketing, kommunikation eller journalistik. Du har interesse for iværksætteri og gerne en forståelse for den finansielle verden.

Du brænder for at skrive og kommunikere. Er du en person med et godt drive vil du passe ekstra godt ind i vores startup-miljø. Du skal kunne lide at være på farten og ikke være bange for at opsøge og tale med mange nye mennesker.

Du er sulten efter at lære, afslutte og levere høj kvalitet og resultater til tiden. Dit fokus er at opnå konkrete mål måned for måned og din rolle er analytisk og kræver både struktur, disciplin og systematisk tilgang.

Du har mulighed for at arbejde et par dage om ugen. Det er en fordel, at du bor inden for en fornuftig radius af Lyngby.

Du kan relatere til nedenstående udsagn:

  • Du arbejder koncentreret og omhyggeligt, taler og skriver fejlfrit dansk
  • Du demonstrerer gode kommunikations- og skrivefærdigheder og er intet mindre end en ørn til at forfatte og producere indhold
  • Du interesserer dig for branding, marketing, leadgenerering og salg
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til værktøjer som f.eks. WordPress, Canva, Adobe InDesign, Photoshop, Illustrator, premier pro
  • Du har en praktisk tilgang til tingene og en vilje til at drive et projekt fra planlægning, udførelse og til færdiggørelse
  • Du har en naturlig flair for IT og synes, at det er interessant at bearbejde og arbejde med data
  • Du er analytisk, rationel, nysgerrig og ikke mindst vedholdende
  • Du trives i et professionelt miljø, hvor der er struktur og styr på processer, systemer og effektive arbejdsprocesser – herunder definerede arbejdsopgaver, rutinemæssige procedurer og daglige mål

Vi tilbyder attraktive vilkår

Keystones er et team på 6 medarbejdere i hastig vækst. Vi tilbyder et ungt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er plads til at du kan udvikle dig både personligt og fagligt.

Vi har et positivt kollegialt sammenhold, som brænder for at skabe resultater og fejrer gerne, når det går godt.

Vi er baseret i hjertet af den nyeste teknologi, innovation og forskning, DTU Science Park, Lyngby med lækker kantine-ordning, kaffebar, træningsfaciliteter og fornuftige offentlige transportmuligheder.

Vi har god erfaring med forskellige typer ansættelser og kan tilbyde fleksible arbejdsforhold og en titel, der matcher dine kompetencer og arbejdsopgaver.

Er du interesseret?

Vi har travlt og ser helst, at du kan starte hurtigst muligt.

Ansøg via linket her

Tiltrædelse: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: Vi kalder løbende til samtale