Mazepay – Prestige-projekt med Mastercard måtte nytænkes

Mazepay – Prestige-projekt med Mastercard måtte nytænkes

Investering i startups er fyldt med uforudsigeligheder. Men en global pandemi var nok det sidste, medlemmerne havde med i ligningen, da de tog investeringsbeslutninger i før-corona-tiden. Så hvordan er det gået? Hvordan har investeringerne klaret sig gennem deres første corona-år? Hvem har pivoteret, bøjet nakken eller rejst sig til et nyt niveau? Her er en stikprøve fra Keystones-porteføljen, hvor iværksætterne gennem artikel-serien, “VORES CORONA-ÅR” deler deres bedste (og værste) beretninger. 

 

En kort status om Mazepay:

Mazepay gik ind i 2020 med 9 store virksomheder som alle havde ønsket at blive en del af en helt ny service på Mazepay’s platform. En service som ville sikre virksomhederne et dynamisk overblik over deres leverandører globalt – og dermed en stærk compliance.

Mazepay’s nye service ‘Supplier Monitor’ var baseret på data fra et af Mastercards B2B projekter, et trade directory med ikke mindre end en kvart milliard virksomheder. Mastercard-projektet blev med 14 dages varsel sat midlertidigt i bero indtil 2021, da corona-nedlukningen kom.

Mazepay brugte covid-situationen til at udvikle en anden smart service sammen med Mastercard. En service der netop blev udviklet for at tilgodese de store ændringer og nye behov for digitale processer som pandemien påførte de store virksomheder. Mazepay har også udviklet en helt nyt go-to-marked-strategi med fokus på denne nye service, der understøtter behovet for stærke digitale processer på tværs af den enkelte virksomhed i den nye verden under covid og fremadrettet efter pandemiens ophør. En service som bankerne nu personligt går til kunderne med og noget som Mazepay har fået god traction på.

Læs flere historier fra artikel-serien: “VORES CORONA-ÅR”