OfficeFit: Fra stillesiddende adfærd til sund bevægelse – med Keystones- og DanBAN-investorer i ryggen

OfficeFit er en dansk HealthTech-scaleup med en klar mission: at bekæmpe inaktivitet og stillesiddende adfærd på arbejdspladsen. Gennem sin egenudviklede velværeteknologi GetUpp hjælper virksomheden organisationer med at integrere mere bevægelse i hverdagen — og resultaterne er dokumenterede: højere trivsel, øget energi og færre sygedage blandt medarbejderne.

Flere tusinde medarbejdere på tværs af en bred vifte af virksomheder er allerede blevet aktiveret via løsningen. Med lanceringen af den globale platform getupp.com er virksomheden ved at gøre klar til international ekspansion og har en klar ambition om at firdoble omsætningen inden for det næste år.

For at accelerere vækstrejsen har OfficeFit netop gennemført en investeringsrunde, hvor et syndikat bestående af fem investorer fra både Keystones og DanBAN er trådt ind som partnere. Lead investor Brian Østergaard, medlem af begge netværk, har stået i spidsen for at samle syndikatet og sikre en samlet strategisk indsats.

“Investeringen fra erfarne business angels gør os i stand til at sætte markant turbo på vores vækststrategi og udbrede vores sundhedsløsninger til endnu flere virksomheder internationalt,” udtaler Kristian Bjerg, CEO i OfficeFit.

“OfficeFit rammer et stærkt vækstmarked med både solidt forretningspotentiale og en meningsfuld mission. Derfor samlede jeg et syndikat på tværs af netværkene – sammen kan vi løfte virksomheden til næste niveau,” siger Brian Østergaard, lead investor.

Med den nye kapital og investorernes stærke kompetencer i ryggen står OfficeFit klar til at skalere sin forretning og sætte et markant aftryk på det internationale HealthTech-marked. OfficeFit er desuden nomineret til EY Entrepreneur Of The Year i kategorien Scale-up.

Læs mere på www.officefit.dk