Nicolaj Højers 4 bedste råd til nye investorer i startups

Nicolaj Højers 4 bedste råd til nye investorer i startups

Nicolaj Højer er kendt som serie-iværksætter, CBS-underviser og aktiv business angel med flere succesfulde startups i porteføljen – herunder Penneo, som han er medstifter af. Her er hans 4 bedste råd til investorer, som vil undgå at gentage hans fejl. Artiklen er en oversættelse af Nicolaj Højers LinkedIn-opslag.

 

Mine råd til nye business angels:

Den gode nyhed: Der kommer mange nye business angels ind på markedet for investeringer i startups. Det er positivt, eftersom at mange af dem er erfarne drivkræfter, som kan bidrage med værdi i de virksomheder, de investerer i.

Den dårlige nyhed: De kan meget vel være erfarne virksomhedsledere/grundlæggere, men uerfarne indenfor investering i startups. Det skaber risiko for, at der foretages dårlige investeringsbeslutninger, der ikke alene skader investoren selv, men også de startups, som modtager investeringerne.

Jeg har selv begået samtlige af de fejl.

Her er de fire fejl, som jeg ville ønske, jeg havde kendt til, da jeg startede med at investere i startups.

1. Portefølje

Det er næsten umuligt at forudsige succes. Ja, vi foretager mange pre-investeringsanalyser, men early-stage investering vil altid indebære en masse uforudsigelighed. Det er enormt svært at ”pick the winners”. Nogle af de startups, som du var overbevist om ville klare sig godt, ender i støvbunken. Andre startups, som du havde mindre tiltro til, klarer den. Du er nød til at have en meget bred portefølje for at håndtere den risiko. Det er langt bedre at eje 2% af 50 startups end 20% af 5. Det tog mig selv flere år at indse den kendsgerning og i de første år var jeg alt for fokuseret på at eje minimum 10% af de virksomheder, jeg investerede i.

2. Syndikater

Dine 2% ejerskab (jvf. ovenfor), er med al sandsynlighed ikke nok til at dække et startups samlede kapitalbehov. Derfor bliver det nødvendigt at investere igennem et syndikat. Det vil også bidrage med merværdien i at have flere øjne på dealen, før der investeres samt flere hænder til at hjælpe virksomheden over de kommende år. Det er et faktum, som mange af os ikke indser (inklusiv mig selv), før vi har investeret i flere virksomheder på egen hånd.

3. BA netværk

De to ovenstående pointer betyder, at du ikke blot får behov for et stort deal flow, men også et stort netværk blandt andre business angels. Det er noget, der vil opstå naturligt efter flere år som aktiv business angel. Men for at fremskynde processen, vil jeg varmt anbefale medlemskab af et lokalt business angel netværk. Sådan et medlemskab vil også give dig mere formelle færdigheder, eftersom de typisk udbyder kurser inden for flere felter (f.eks. term sheets, warrent programmer mv.), samt uformelle færdigheder, der opstår i interaktionen med mere erfarne medlemmer. Igen, noget jeg erfarede alt for sent (jeg begyndte at investere i startups for 15 år siden – men blev ikke medlem før 2022).

4. Tålmodighed

Mine ’exits’ er indtil videre kommet efter i gennemsnit 7 år. Jeg formoder, at det svarer meget godt til industri-gennemsnittet. Det er et faktum, der vil tage nogle investeringsår at komme sig over. I begyndelsen tænker vi alle, at det ikke rigtig gælder MINE investeringer, for jeg er så smart, at jeg har valgt vinderne, der vil blive ’unicorns’ om 2-3 år. Men så rammer virkeligheden én. Du er nødt til at forberede dig på dette ved at antage, at INGEN af dine investeringer vil blive likvide før om 7 år som minimum. Så kan du altid kun blive positivt overrasket, hvis noget andet hænder før da.