Lars Seiers livsglade investeringer

Lars Seiers livsglade investeringer

 3,5 MIN. LÆSETID

Lars Seier Christensen er qua TV2-programmet “Vejen til Seier” en af de mest profilerede danske startup investorer lige nu. Hans eksisterende portefølje afslører et investor-hjerte, der banker for livsstil, sport, god mad, rejser, finans og uddannelse. Få overblikket herunder. Lige nu har ambitiøse danske IT-iværksættere mulighed for at komme i clinch med Lars Seier Christensen i Guldæg konkurrencen, som vi i Keystones er stolte over at bakke op om som jury-medlem og sponsor.

 

Lige siden hans første iværksætter-år som barstifter i Spanien har Lars Seier af mange været kendt som en levemand. Livsglæden sætter sit tydelige præg i hans portefølje, der består af både idé-virksomheder og modne virksomheder primært fra Danmark.

 


Restauration

Alchemist
Anmelderrost gourmet-restaurant ledet af chefkok og medejer Rasmus Munk.

Ejerandel: Ukendt
Land: København, Danmark

Geranium
Danmarks første og eneste 3-stjernede michelin-restaurant med den anmelderroste køkkenchef Rasmus Kofoed bag roret. Lars Seier indtrådte i 2015.

Ejerandel: 80%
Land: København, Danmark

YOUSHOULD
En restaurationsplatform der giver overblik over barer i f.eks. København, Paris eller London. Herfra kan man booke en bar til egne arrangementer.

Ejerandel: Ukendt
Land: Frankrig


Sport

Virtu Cycling
Virtu Cycling Group (VCG) er en koncern af brands og virksomheder med rod i cykling og cykelbaserede aktiviteter. Virty Cycling består bl.a. af Danmarks største cykelnetværk, et rejsebureau, salg af cykeludstyr og cykler. Desuden har virksomheden et kontinentalhold og et World Tour-hold for kvinder og et ønske om at oprette et herrehold.

Ejerandel: 50%
Land: Danmark

Rungsted Ishockey
Rungsted Ishockey er en ishockey klub beliggende i Nordsjælland. Arenaen hvor ishockey-kampene afvikles hedder Bitcoin Arena.

Ejerandel: 45%
Land: Danmark

Kiggit
Kiggit er en social fodbold-app, hvor brugere kan ‘bette’ på kampe og dele deres resultater og hypoteser med andre brugere.

Ejerandel: 20%
Land: Danmark

Parken Sport og Entertainment
Parken er en arena og et fodboldstadion i København. Der bliver afholdt både koncerter, fodboldkampe og andre store arrangementer. Parken Sport og Entertainment ejer desuden Lalandia og flere kontorfællesskaber.

Ejerandel: 22,55% (investeret 221.800.000 kr. i 2019)
Land: Danmark


Kunst

Mearto
Kunder kan via denne platform få vurderet deres kunst af specialiserede auktionshandlere. Vælger de at sælge, så tilbyder platformen også at sætte den til salg.

Ejerandel: 15-19.99%
Land: København, Danmark

Artfair
Enter Artfair er et nyt internationalt kunstevent, hvor både det klassiske og moderne/digitale kunst er i centrum. Enter Art Fair forbinder kunsthandlere, kunstnere og gallerier.

Ejerandel: Ukendt
Land: Danmark 


Traveltech

Nustay
Nustay er en hotel-bookingplatform. Virksomheden opererer med en intelligent prisalgoritme, der hjælper kunden med at finde den billigste og bedste pris på forskellige hoteller.

Ejerandel: 15-19.99%
Land: Danmark og Ukraine

Velocity BLACK
Velocity BLACK er en app designet til den rejsende eventyrer. Brugeren kan f.eks. bede appen om at tilrettelægge en dykning med hvaler, finde den bedste restaurant i nærheden osv. hvorefter appen finder de bedste og nærmeste resultater. Den minder om en digital assistent ligesom den velkendte Siri.

Ejerandel: Ukendt
Land: England og USA


Martech

Community Content
En digital produktionsvirksomhed stiftet af nyhedsjournalister specialiseret i brandet oplevelsesindhold.

Ejerandel: 66,5%
Land: Danmark


Foodtech

SuperMeat
En videnskabelig virksomhed hvis mål er at producere kød på en bæredygtig og dyrevenlig måde. De vil producere rigtigt kød, men uden at forvolde skade på rigtige dyr. De er bl.a. gået ind i kampen sammen med flere farmaceutiske virksomheder og kødindustrier.

Ejerandel: Ukendt
Land: Israel


Edtech

String Learning
En platform hvor universitetsstuderende kan forberede sig til eksamen ved hjælp af en række virkelighedstro prøver.

Ejerandel: Ukendt
Land: Danmark


Fintech

Bilagscan
Bilagscan er bogføring via kunstig intelligens, der gør håndtering af fysiske bilag 10 gange billigere, end det kan gøres ved manuel indtastning og traditionelle arbejdsgange. Bilagscan aflæser automatisk alt relevant data fra bilag og kvitteringer uanset format med 100% nøjagtighed, så digitalisering af workflow og ERP-system bliver komplet.

Ejerandel: 15-19.99%
Land: Danmark

Compare Europe Group
Paraply-organisation for sammenligningsportaler som f.eks. danske Samlino, der sammenligner banklån, forsikringer og telefoni på tværs af markedet.

Ejerandel: Ukendt
Land: England

Concordium
Et nyt blockchain-netværk med et stærkt bagland af 30 udviklere, videnskabsfolk, forretningsfolk og konsulenter – heriblandt tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen. Projektet indebærer en investering på 50 mio. kr. i et forskningscenter i Århus, Concordium Blockchain Research Center.

Ejerandel: Ukendt
Land: Schweiz


Psyke

IDRLabs
En platform der giver adgang til personlighedstests og akademiske artikler omhandlende psykologi, filosofi og individuelle forskelle – alle skrevet af PhD.-uddannede.

Ejerandel: Ukendt
Land: Ukendt


Andet

The Family
En kreativ virksomhedsfabrik, startup-accelerator og fond fokuseret på opstart og udvikling af Europæiske startups.

Ejerandel: Ukendt
Land: England

Udover de listede virksomheder ejer Lars Seier desuden Seier Fine Arts og Seier Wine.