DEBAT. Det er efterhånden konsensus blandt investorer, at “to hoveder er bedre end ét”. At én eller flere medstiftere er afgørende for en virksomheds overlevelse og succes, så “soloprenører” burde have dårligere chancer, måske især hos investorerne. Men før du afviser den næste énmandshær i rækken, så læs videre. Undersøgelser udfordrer de gamle forestillinger med rå empiri.
En 2018-analyse fra Vækstfonden viser, at danske innovationsmiljøer, business angels og venture fonde primært investerer i teams med 2,4-2,6 stiftere. Ser vi udlands, så er Google, Apple, Microsoft, Intel, Youtube, Skype, Yahoo, Oracle, Gilt, Yelp, Facebook, Twitter nogle overbevisende eksempler på succeser, som havde to eller flere medstiftere. Hvad angår iværksætteres succes er også Keystones store fortalere for founder-teams. Vi har faktisk udråbt solo-stifteren til én af mange syndere: 14 klassiske faresignaler. Det bygger vi på praktiske erfaringer samt undersøgelser – f.eks. Startup Genome Report 2011, der har analyseret over 650 internetstartups. De konkluderer bl.a.: “solo founders take 3,6x longer to reach scale stage compared to a founding team of 2 and they are 2,3x less likely to pivot”. Med andre ord: to medstiftere er 3,6 gange hurtigere om at nå vækstfasen end én stifter.
“Alle for én. Én for alle” versus “The power-of-one”
En Silicon Valley-anekdote joker om de tre H’er som afgørende for vinder-DNA’et:
# Hackeren: den tekniske, ingeniør eller IT-type som bygger produktet
# Hustleren: den kommercielle som sælger produktet
# Hipsteren: designeren som indpakker produktet og skaber kundeoplevelser
Det er sjældent, at én person besidder alle tre egenskaber, så derfor er de vigtige at have med i teamet. Men betyder det, at de tre helte nødvendigvis også skal eje en tredjedel hver?
Fordelene ved at have en medstifter er f.eks.: fordeling af ansvar, risiko, udgifter og tidsbudget, mindre stress og ensomhed, mere tryghed, stærk moralsk støtte, komplementære evner, ligeværdig sparring, dvs. flere velgennemtænkte beslutninger, musketer-ånd, bedre incitamenter i teamet, bedre chancer hos investorerne, der typisk foretrækker founder-teams. Og listen fortsætter.
Ulemper er der også. F.eks. det forkerte match, langsommere beslutningstagning, dårligere beslutningsevne, besværligere at dele ud af ejerskab til nye investorer (og mindre at dele ud af), interessekonflikter og interpersonelle udfordringer. Hvert andet ægteskab ender med en skilsmisse. Skulle det være meget anderledes for forretningsrelationer, hvor parterne desuden er under et massivt pres? Er musketer-eden utopi? Hos Keystones har vi set mange startups, der har lidt nederlag grundet disputter i founder-teamet, så vi anerkender problemstillingen.
If you want to go fast, go alone. If you want to go far, go together
– Afrikansk ordsprog
Det siger forskerne
Ifølge et forskningsstudie af Greenberg og Mollick 2018 vil virksomheder startet af solo-stiftere overleve længere end de med teams. De hævder, at en udpræget bias mod solo-stiftere har taget overhånd og at opfattelsen af solo-stiftere bygger på vanetækning snarere end på fakta.
“The view that teams are superior to individuals has become so pervasive that it has become gospel among experts in the entrepreneurial ecosystem as well“, skriver forskerne.
De konkluderer, at solo-stiftere har 2,5 gange større chance for at opnå en “ongoing for-profit venture” end teams med 2 eller flere stiftere. Desuden er graden af alskens sociale friktioner i founder-teams undervurderet i den eksisterende litteratur. Resultaterne er baseret på en online analyse besvaret af 7788 startups fra crowdfunding-platformen Kickstarter.
Det siger en af verdens største startup-databaser
Også Chrunchbase har allerede tilbage i 2016 testet soloprenør-myten på deres enorme database. De konkluderer, at halvdelen af alle startups, der har haft succes med at rejse kapital samt exits, bestod af solo-stiftere. Kun en tredjedel bestod af to stiftere og 15% af tre stiftere. Resultaterne er baseret på et dataudtræk af 7348 virksomheder fra Chrunchbase-databasen.
Diskussioner
Hvad skal succes måles på? Levedygtighed, udviklingshastighed, evnen til at rejse kapital, evnen til at opnå omsætning, salg af virksomheden eller børsnotering?
Hvilket datagrundlag er repræsentativt? Kickstarter er typisk fysiske gadgets og consumer-produkter. Kan konklusionerne fra Greenberg og Mollicks studie om denne gruppe overføres direkte til andre typer startups, scaleups og unicorns indenfor f.eks. B2B og online services?
