Keystones IPO Bootcamp

Første IPO Bootcamp om notering på vækstbørsen er gennemført i Keystones

Første udgave af Keystones’ IPO Bootcamp om notering på vækstbørsen er nu overstået. En række af landets førende IPO-eksperter underviste i essentielle værktøjer og hele processen for ambitiøse selskabers rejse fra pre-IPO til selve noteringen og livet efterfølgende. Hør, hvad to af kursisterne fik ud af det.

 

Det accelererede læringsprogram fandt sted over tre intense 1-dags sessioner inden for en måned. Pernille Frandsen var blandt deltagerne. Hun har været medejer af en produktionsvirksomhed i Horsens, som blev solgt forrige år, og er i dag næstformand i bestyrelsen for en virksomhed, der sigter mod en børsnotering i 2022. Derfor vil hun gerne have en bedre indsigt i hele processen omkring en børsnotering.

”Jeg synes faktisk, at kortere kurser fordelt over nogle få gange giver lidt mere end de noget længere, som kræver meget mere tid. Ekspreskurser som dette er bedre, for man kommer til at sidde i en gruppe af mennesker, som kommer med meget forskellige udgangspunkter, men som tilfører en hel masse udover underviserne. Folk kommer med meget forskellig baggrund i forhold til det, de skal bruge det til og i forhold til, hvilket arbejde de har på normal basis,” siger Pernille Frandsen.

“Nemmere at lære af andres fejl og succeser”

Pernille har nu fået et rigtig godt indtryk af, hvordan processen omkring en IPO er.

”Det står meget klart, hvad processen og forløbet er i en notering, og det er det, der også gør, at man står bedre rustet i bestyrelsessammenhæng til processen, og at alle kan byde ind med forskellige ting. Nogen interesserer sig mest for tallene, nogen mest for virksomhedsbeskrivelsen og nogen mest for de arbejdsprocesser, der er før og efter og den dagligdag, de skal ud i. Jeg synes, kurset giver et rigtig godt overblik og indblik i hele den proces. Specielt også fordi, der er nogle foredragsholdere, som har prøvet det selv. Og der er det bare nemmere at lære af andres fejl og succeser.”

Hun roser kurset for have en meget praktisk orienteret tilgang med erfarne konsulenter, der arbejder med udfordringerne i det virkelige liv – fremfor at være et tungt teoretisk kursus, hvor kursisterne skal læse en masse, og det hele kan blive lidt virkelighedsfjernt.

Flere bjergtoppe skal bestiges

Pernille Frandsen hæfter sig også ved kursets belysning af, at det ikke kun handler om at få børsnoteringen på plads.

”Hele den efterfølgende proces fylder også meget med bl.a. kommunikation og markedsføring over for investorerne. Hele det kontinuerlige efterfølgende forløb efter noteringen er også en stor arbejdsopgave. De fleste tænker nok, at selve børsnoteringen er den bjergtop, der skal bestiges – men der venter altså en ny,” siger Pernille Frandsen.

Kursister og undervisere har alle en praktisk tilgang

Med på IPO Bootcamp var også Steen Frederiksen, der sammen med Jesper Rølund og Mads Holde står bag SpaceInvader, som med et patenteret koncept optimerer fragtkapaciteten i lastbiler.

”Vores baggrund er, at vi har udviklet en bæredygtig forretning med vækstpotentiale. Og for at kunne opskalere skal vi ud og hente vækstkapital. En IPO er en af mulighederne, og det er derfor, vi deltager i kurset. Vi ønsker en forståelse af, hvad en IPO kræver – at få et indblik i hvilke forskellige kriterier og stadier man bør være i som iværksættervirksomhed for at tage skridtene. Simpelthen for at afdække, hvad der er den rigtige vej for os mht. vækstkapital,” siger Steen Frederiksen.

“Underviserne har prøvet det på egen krop”

Han synes, at kurset har givet en god, bred fundering og forståelse, som er af stor værdi. Og han fremhæver, at det er en meget professionel og praktisk tilgang, der er på kurset – ikke tør teori.

”Generelt vil jeg sige, at underviserne har været af virkelig god kvalitet med en ’hands-on’ tilgang og viden – de har prøvet det på egen krop. Det er typisk rådgivere omkring hele processen, og vi kommer hele vejen rundt. Deltagerne er også alle sammen ’hands-on’ folk, som sidder med fødderne i suppen. Derfor bliver det meget værdifulde diskussioner – også fordi man får det fra folk, der har været igennem det. Som enten har gennemført det, er rådgivere eller investerer i IPO’s,” siger Steen Frederiksen og fortsætter:

”Det vigtigste for os er at forstå, hvad en sådan IPO-proces kræver, og det har bootcampen givet en rigtig god forståelse af. Både hele indløbet til at gennemføre en IPO, men lige så meget hvad det kræver af virksomheden efterfølgende. Derved får vi også forståelsen af, hvad det kræver af os rent organisatorisk at kunne håndtere det. Det er jo ikke kun IPO’en, det handler om. Alt er ikke fryd og gammen, fordi du har hentet pengene ind. Der er en verden til forskel på det, som du kommer fra som iværksætter til den måde, du efterfølgende skal håndtere dine aktionærer på,” siger Steen Frederiksen.

 


Bliv klædt professionelt på til at lede rejsen mod vækstbørsen

Aldrig har der været større efterspørgsel på IPO-kompetencer i blandt ejerkredse og bestyrelser. Mange startups spørger sig selv, om vækstbørsen er vejen frem. Nu kan du blive den, de andre spørger til råds. Bliv klar eller afklaret i løbet af 3 intense sessioner sammen med Danmarks førende IPO-eksperter. Styrk samtidig jeres investeringscase med et konkret kvalitetsstempel.

Læs mere