spinouts

Er forsker-iværksætterne de nye helte?

9 MIN. LÆSETID

Staten vil poste milliarder i grøn forskning. Men hvilken forskel gør det, hvis dyngen af nye publikationer og patenter ikke bliver ført ud i livet? Mød tre forskere som sammen med knap 30 risikovillige ildsjæle fra investornetværket Keystones har satset stort for at gøre forskningen til forretning. Spinouts er en overset guldgrube. Det bekræfter flere studier og flere danske spinout-succeser.

 

Dansk forskning bliver ofte omtalt som løsningen på verdens problemer – herunder klimaforandringerne. Det lyder naivt, men historisk set er det ikke. Det er forskere fra lille Danmark, som har lagt grundstenene til store dele af den moderne teknologi. Alt fra elektromagnetisme til atomkraft, harddisken, højtaleren, batterier og de programmeringssprog, som de fleste computere taler i dag. Vi kan være stolte af vores forskere og hvis de ikke har gjort Danmark rigere, så har de i hvert fald gjort verden rigere.

Men ser vi bort fra romantikken og tager de kyniske investorbriller på, så melder der sig et vigtigt spørgsmål i debatten om de forskningsmilliarder, regeringen vil investere lige nu.


Er vi gode nok til at tjene penge på vores anerkendte forskning?

Udover naturens gaver så er vi omgivet af skabelser, som kommer fra videnskabsfolk. Dog er det historisk set sjældent videnskabsfolkene selv, som tjener pengene på deres nyopdagelser. Der findes måske undtagelser som f.eks. Thomas Edison eller Alexander Graham Bells. Men det diskuteres stadig, hvorvidt de var mere forretningsfolkene end videnskabsfolkene bag opfindelserne af hhv. lyspæren og telefonen.

Mens unge Silicon-Valley iværksættere i 30’erne bliver milliardærer, så er det sjældent, at videnskabens nobelpristagere bliver det.

Lad os få nogle kolde facts på bordet. Uddannelses- og Forskningsministeriet evaluerer Danmarks forskningsudbytte målt på antal opfindelser, patenter, aftaler med erhvervslivet og spinouts i rapporten Viden til Vækst 2018. Tallene kan gøres meget præcist op, fordi danske forskere lige siden årtusindeskiftet har været lovpligtige til at registrere deres opfindelser m.m. “Forskerpatentloven” siger således:

§ 1. Denne lov har til formål at sikre, at forskningsresultater frembragt ved hjælp af offentlige midler nyttiggøres for det danske samfund ved erhvervsmæssig udnyttelse.

Statens udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgør ca. 1% af BNP og det er europæisk topplacering, viser de seneste tal fra Danmark Statistik.

Siden årtusindeskiftet er statens FoU-investeringer fordoblet fra niveau 10 mia. kr. til omtrent 20 mia. kr. i dag. Samtidig er antallet af opfindelser fra de danske universiteter stort set firedoblet. I grove træk får vi altså mere forskning for pengene.

Helt konkret anmelder universiteterne og forskningsinstitutionerne årligt omtrent 300-450 opfindelser og 150 patentansøgninger.

Under halvdelen af forskningen udnyttes af erhvervslivet i licens-, salg- og optionsaftaler. Så spørgsmålet er, hvad gør vi med den anden halvdel?


Danske universiteter føder ca. 20 spinouts om året

Rigdommen af opfindelser udmønter sig yderst sjældent i nye virksomheder (spinouts). Udviklingen i antallet af spinout-virksomheder har således ligget fladt i snart 20 år. Der indberettes kun omtrent 20 spinout-virksomheder om året på tværs af alle 14 danske forskningsinstitutioner: Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Aalborg- og Århus Universitet, IT Universitetet, Syddansk Universitet mv. Der bliver registreret ca. 30.000 nye danske virksomheder om året.

Keystones har desuden undersøgt feltet af lovende klima-iværksættere i Danmark og har listet ca. 30 (se listen her).

Disse resultater er samlet set skuffende små i sammenligning med vores grønne ambitioner og de store forskningssummer, der hældes i toppen af tragten.

Definitionen af en spinout:

En spinout-virksomhed er en ny virksomhed (oprettet inden for 12 mdr.), som er etableret på grundlag af aftaler med institutionen om overdragelse af teknologier og rettigheder (ejendoms- eller licensrettigheder). Det kan også være spinouts etableret på baggrund af aftaler med en specifik opfinder om selv at udnytte en rettighed til gengæld for et vederlag til institutionen.

Kilde: Styrelsen for Forskning og Uddannelse – Viden til Vækst


Hvorfor føder universiteterne ikke flere spinouts?

Hvorfor vælger flere forskere ikke at blive iværksættere? Keystones-medlem Per Monberg har hjulpet flere forskere med at blive iværksættere. Hør hans svar på 30 sekunder.

(Beklager dårlig lydkvalitet. Interviewet foregik midt i et hektisk medlemsmøde)

Hvorfor er der ikke mere af forskningen, der bliver til virksomheder og ikke mindst grønne virksomheder? Udnytter vi det fulde potentiale?

Ifølge Keystones’ kilder, så er forskernes mål ofte at lande det næste forskningsprojekt og beskytte det – men ikke nødvendigvis at iværksætte det. Som forskerloven og ministeriets afrapportering lægger op til, så måles forskningsverdenen benhårdt på antal patenter og break-even mellem udgifter til beskyttelse og indtægter fra f.eks. licensaftaler. Antallet af vellykkede spinouts står stadig hen i skyggen.

Rapporten “Risikovillig forskningsfinansiering” fra Tænketanken DEA og Danmarks Fri Forskningsfond bekræfter, at incitamenterne i forskningsmiljøet – stræben efter f.eks. citationer, publikationer og “sikre resultater” – kan være kontra-produktive for nyskabelse og risikovillighed.

Universiteterne vil gerne tjene penge på deres forskning, men det er svært at blive enige om prisen, når IP-rettighederne en dag skal sælges eller licenseres til et spinout.

Studier viser, at universiteters patent-forretning i Danmark såvel som i udlandet ikke løber rundt og det vil højest sandsynligt aldrig komme til at ske (læs rapport fra DEA). Så den selvfinansierede forskning ligger ikke lige i horisonten.


Beskedne millioner til at køre forskningen ud i nye virksomheder

Ud af de ca. 20 mia. kr. til forskning og udvikling – hvor meget bliver der så investeret i at køre forskningen ud i nye virksomheder?

Spinout er et svært, dyrt og risikabelt spring fra udvikling af prototype til første markedstest, hvor mange projekter strander i det såkaldte “dødens gab” – kløften mellem offentlig forskning og erhvervslivet.

Det problem har staten tidligere forsøgt at imødekomme med en proof-of-concept-ordning, hvor universiteterne uddelte ca. 20-25 mio. kr. til forskningsbaserede startups. Men ordningen blev nedlagt og så forsøgte universiteterne med deres egne ordninger for yderst sparsomme midler. F.eks. består DTU’s PoC-fond af blot 6 mio. kr. om året. Traditionelt har det været op til de fire danske innovationsmiljøer (CAPNOVA, Preseed Ventures, Borean og SDI) at investere semi-statslige midler i udviklingen af de første prototyper hos de forskningsbaserede startups. Men også den ordning er blevet markant nedskåret og nu er det i høj grad op til Vækstfonden, Innovationsfonden og risikovillige privatinvestorer at finansiere proof-of-concept. Men Vækstfonden og de private går sjældent ind på dette tidlige stadie. Særligt når man ved, at midlerne kan hentes gratis hos det offentlige dvs. Innovationsfonden. Hos Innovationsfonden kan forskere nu søge om 0,5-1 mio. kr. til udvikling af prototyper via et nyt 12 måneders program: Innoexplorer. I år har Innovationsfonden indtil videre investeret i 13 af denne type projekter svarende til i alt 17,3 mio. kr.


En generation af forsker-iværksættere er på vej

Omtrent 100 personer på tværs af universiteterne er beskæftiget med at kommercialisere forskningen. På DTU har man f.eks. etableret DTU SkyLab, SkyLab Ignite, DTU Entrepreneurship, DTU Science Park, Open Entrepreneurship, Danish Tech Challenge og Futurebox m.m. Alt sammen for at fremme iværksætterkulturen, og de senere år har man da også set en rekordhøj opblomstring af iværksætterselskaber etableret af DTU-studerende. Tilmed tegner DTU sig for hovedparten af danske spinouts, selvom tallet stadig er småt. Men det kommer nok til at ændre sig, når hele generationen af iværksætterdrevne studerende rykker op på forskerniveau. Det er nu, at forbillederne skal dyrkes og pionerene skal hyldes.

Læs også:

7 grunde til at hylde de sjældne spinouts

5 grunde til at spinouts er en god investering


“Vi vil gøre flere af Danmarks videnskabsfolk til iværksættere”

Keystones er baseret i hjertet af DTU og følger forskningsaktiviteterne på nærmeste hold. Når tiden, teknologien og ikke mindst forskerne er klar til spinout, så står medlemmerne af Keystones også klar.

– Det stiller et enormt krav, at man både skal være førende specialist inden for sit fagområde og pludselig udfolde sig som generalist inden for iværksætteri – for sådan er vilkårene helt i starten. Det kan være to modstridende personlighedstyper. Heldigvis er der meget hjælp og læring at hente ude fra. I Keystones kan man f.eks. finde flere hundrede erhvervsfolk, som har kommercielle kompetencer og som er villige til at investere både tid og penge i at forløse forskningens forretningspotentiale. Netværket er drevet uafhængigt af offentlige erhvervsfremme-milliarder og vores medlemmer har faktisk haft et særligt godt øje for de her forsker-iværksættere. De kan jo noget, som mange andre iværksættere ikke kan, udtaler Frederik Ploug Søgaard fra Keystones.

– I teorien bør forskerne være velegnede som iværksættere. I begge roller arbejder man med et set af utestede hypoteser. F.eks. bygger hele lean startup-filosofien på en videnskabelig eksperimentel tilgang: at udvikle, måle og evaluere gentagende gange indtil produkt og marked passer sammen. I praksis må mange forskere indse, at selvom de er de smarteste hoveder, så er de ikke nødvendigvis i stand til at bygge og drive en god forretning.

 

Mød 3 forsker-iværksættere som Keystones-medlemmerne har investeret i

 

Copenhagen Nanosystems

De første i verden til at integrere nano-teknologi i helt almindeligt laboratorieudstyr.
Virksomheden fik 10 investorer fra Keystones.

Emil Højlund-Nielsen – Ph.d. i Nanoteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet

 

Forskerverdenen har en uheldig bagside. Alt for meget ny forskning ender ifølge Emil på støvhylden sammen med øvrige prestigeprojekter, der skal høste citationer og faste lønninger – men kun sjældent bliver ført ud i livet. For det kræver en risikovillighed og et opgør med den danske magelighed, mener Emil. Han solgte lejligheden, droppede sin velbetalte forskerkarriere med 17% pension og stiftede et af Danmarks sejeste nanotech-startups. Han har lige fået Keystones og 50 investorer med på rejsen.

Hvorfor blev du iværksætter?

– Inden jeg kom med hos cphnano, lavede jeg en PhD på DTU. Jeg havde også startet op på en karriere som projektleder inden for EU-projekter. Så det gik jo egentlig ret godt. Og jeg kunne sikkert være blevet ved og gjort det fortrinligt i universitetssystemet. Men jeg havde også en fornemmelse og følelse af, at når vi lavede noget, så var det ret godt. Men det kom ingen steder hen. Der var en masse flotte ord på en masse glitteret papir, men der var ingen impact. Det kom ikke nogle steder. Vi lavede nogle enormt store projekter med en enorm fantastisk teknologi. Teknologien kom bare ikke det sidste stykke ud på markedet.
Det var ligesom ikke målet. Det var nogle af de ting, som jeg kunne se med cphnano, at det skulle vi gøre op med. Fordi jeg kunne se, at der var en hel teknologi omkring den optiske nanoteknologi, og dét at kunne tage plastik som materiale og gøre fantastiske ting ved det, der faktisk var moden nok efter 15-20 års forskning til at køre ud i produkter, udtaler Emil Højlund-Nielsen.

Læs case story her

 

Fluidan

Nyt instrument til måling af væskers flydeegenskaber.
Virksomheden fik 12 investorer fra Keystones.

Fridolin Okkels – Ph.d. i Fysik fra Københavns Universitet

 

Fridolin Okkels var forsker i 40’erne og far til fire døtre mellem 7 og 14 år, da han fik den vilde idé at springe ud som iværksætter efter sine trygge 20 år i universitetssystemet. I dag er han medstifter og CTO i Fluidan.

Hvad har du erfaret ved at springe fra forsker til iværksætter?

– Jeg tror, at kontrasten er blevet større. Det er virkelig en rutsjetur. Altså en rutsjebane mellem de helt store gennembrud og så noget der lige pludselig går fuldstændig i ged og hvor man ærligt talt er nede i kulkælderen. Udsvingene er blevet større. Det giver jo også i sig selv en vis dynamik, kan man vist roligt sige, udtaler Fridolin Okkels.

– Det er professionelt på en helt anden måde. Hver anden måned, når der er bestyrelsesmøde, så er vi jo til eksamen. Alt hvad der går skævt – det skal bare frem og så skal vi afklare, hvad er det, der er gået skævt og hvad skal der tages højde for? Hvad gør vi for at komme rundt om det? Hvor meget sætter det os tilbage? Hvad ændrer det? Det skal simpelhen bare sidde, ellers så mister man bestyrelsens tillid. Det må jeg sige – det er en helt anden professionalisme, end det man bliver (af)krævet som forsker, udtaler Fridolin Okkels.

Læs case story her

 

Nordic Power Converters

Fremtidens mini-strømforsyning.
Virksomheden fik 8 investorer fra Keystones.

Mickey Madsen – Ph.d. i Power Electronics

Nordic Power Converters blev stiftet på Danmarks Tekniske Universitet i 2014 på baggrund af ny banebrydende teknologi inden for strømforsyninger til LED-belysning. Helt konkret har ingeniørteamet skabt en ultra kompakt strømforsyning, der f.eks. vil give fremtidens lampeproducenter helt nye designmuligheder.

Hvorfor blev du iværksætter?

– Jeg fik IDAs E kandidat pris for min forskning indenfor strømforsyninger der førte til grundlaget for NPC, senere fik jeg ligeledes prisen for året PhD afhandling fra DTU for de efterfølgende resultater. Efter også at have været på et forskningsophold på MIT i Boston, havde det formentlig været nemt at forsætte en karriere indenfor det akademiske, men jeg har aldrig haft ambitioner om at lave forskning – i hvert fald ikke for forskningsskyld. Det er vigtigt for mig at det jeg laver bliver bragt ud i verden og får en impact, samtidig har jeg altid haft en lyst til at starte mit eget en dag, så da muligheden bød sig skulle jeg ikke tænke længe over det. Der er nu gået 8 år siden jeg startede forskningen, 5 år siden NPC blev startet og nu begynder vi at se at der kommer rigtig gang i det kommercielle resultater, dels med en stor tysk kunde og dels med en anden tysk partner hvor der er meget lovende ting på vej for den kommende periode, udtaler Mickey Madsen.

Læs case story her