Dansk investorkultur skabes lige så meget af vores iværksættere som af investorfradrag

Dansk investorkultur skabes lige så meget af vores iværksættere som af investorfradrag

4 MIN. LÆSETID
Hvis Danmark efter svensk og engelsk eksempel lykkes med at indføre lempeligere beskatning af Danmarks risikovillige investorer, vil der opstå investorkultur. Sådan har næsten alle erhvervslivets interesseorganisationer argumenteret siden tidernes morgen. Men hvor meget ved vi egentlig om, hvad der skaber dansk investorkultur? Vil skattefavorisering af danskerne investeringer på børsen eller i startups reelt set fremme investorkultur og vækst?

 

Skatteincitamenternes kulturelle formål må være, at flere danskere begynder at føle interesse og ansvar for væksten i en sådan grad, at de er villige til at løbe risici – både på børsen og blandt startups og vækstvirksomheder.

Investorkultur og børskultur er to forskellige ting

Lad os kigge på aktiesparekontoen først. I praksis vil denne formentlig medføre, at der vil flyde flere private midler over i spekulation med C25-selskaber og dette vil ikke bidrage til vækst og arbejdspladser. Ud fra svensk erfaring vil ordningen dog også medføre ekstra likviditet f.eks. i børsnoteringerne og her er samfundsgevinsten større – hvis altså vores iværksættere er lige så entusiastiske omkring børsnoteringer som deres svenske kollegaer. Dette er ikke en selvfølge.

Hvad mere skaber investorkultur?

Så er der den nye investorfradragslov, der er målrettet privatinvestorer, startups og vækstvirksomheder. Vil den skabe investorkultur? Udover skatteincitamenter, så kræver kulturskabelsen også, at danskerne har et udvalg af platforme, markeder eller netværk at investere igennem samt friheden til og mulighederne for at investere i et bredt udvalg af startups. Det kræver også undervisning om at investere i startups og ikke mindst en vis oplysning og mediedækning. DR-programmet, Løvens Hule indledte sin 5. sæson for nyligt og det siger ikke så lidt.

Men den bredere opblomstring af investorkulturen – særligt omkring vores startups – har stadig noget vej igen i forhold til sammenligningslandende. De seneste analyser estimerer, at det samlede antal business angels i Danmark kun er forøget med 280 personer det seneste år.

Tiden må vise om aktiesparekonto og investorfradagslovens relativt beskedne nettofradrag kan hjælpe udviklingen på vej.

Investorkultur er også noget der skal opstå hos vores iværksættere

Mens storindustri og større virksomheder fylder meget i vores nabolande, består dansk erhvervsliv langt overvejende af små og mellemstore virksomheder. Samtidig står der 850 mia. kr. på nulrentekonti hos danskerne (kilde: FinansDanmark august 2017). Ydermere er danskernes mod på at bedrive iværksætteri ifølge Dansk Erhverv blandt de laveste i hele Europa (læs analyse).

Ingen tvivl om at potentialet er uforløst. SMV’erne stå for cirka to tredjedele af værditilvæksten og beskæftigelsen i den private sektor. Så det er altså her at meget af væksten fra det nye skatteinitiativ kan hentes. Men hvem siger, at hele dette vækstlag er interesseret i børsnoteringer eller at udvide ejerkredsen med flere private investorer? Hvordan kan vi være så sikre på, at der også opstår investorkultur blandt vores mest lovende iværksættere og ejerledere, blot fordi flere private investorer skulle få appetit for at investere i dem?

Investorkulturen er ikke alene noget, der skal skabes blandt danske aktiesparere for at fungere optimalt. Siden 2008 har der været omtrent 20-30 børsnoteringer i Danmark mod +150 i Sverige. Når vi taler om kultur, så er iværksætternes lyst, mod og overskud til at overgive sit livsværk til kapitalmarkedets ofte barske præmisser en lige så betydelig kulturfaktor som skatteincitamenter. I Danmark har det i mange år været mere attraktivt at finansiere sig med gæld frem for egenkapital, bl.a. fordi vi har et langt mere veludviklet banksystem og renteudgifter er fradragsberettigede. Investorkulturen kan være udfordret af lånekulturen. Dertil hænder det, at vores mest garvede virksomheder foretrækker at tage imod tilbud fra offentlige støtteordninger, fremmedkapital eller en snæver kreds af kvalificerede investorer, før de vil overveje muligheden for at udbyde aktier til den brede offentlighed via børsnoteringer eller equity crowdfunding.

Opråb til iværksætterne: Er i klar til at gribe chancen?

Når jeg tester iværksættere i crowdfunding- og business angel-miljøet på de her overvejelser, fornemmer jeg ofte, at deres selvtillid har en grænse. Nok har man globale vækstambitioner. Men det har en pris, og den er som regel at man skal ud og finde en ordentlig pose penge, og der kan det være nødvendigt at åbne op for mange investorer. Men jeg hører ofte, at ”mange investorer måske ikke lige er til at overskue”. Opfattelsen er ofte, at hvis man vælger at flyve så højt på sine vækstambitioner, er der jo mindst lige så dybt at falde. Er det janteloven, der tynger vores iværksættere og gør dem angst for at indgå deres livs største kontrakt med den brede offentlighed? Pøbelvældets hang efter offentlige hængninger i dagspressen? Skyldes det en erhvervskultur præget af for meget rettidig omhu? Er de danske vikingers eventyrlyst og risikovillighed for længst blevet aflivet af kristen ydmyghed eller velfærdsstaten? Eller mangler iværksætterne bare de gode eksemplers magt og en markedslikviditet, der vil få champagne-propperne til at springe på stribe? Det vil tiden vise.

Hvis de danske investorer omsider får det, de længe har bedt om: en bedre belønning for at tage risiko i dansk vækst frem for f.eks. at placere den risikovillige bid af formuen i ejendomme, investeringsforeninger, C25-aktier eller bare en tur i kasino, så er bolden hermed skudt videre til vores mest ambitiøse iværksættere.