Direktør for FOM Technologies noteret på First North

CEO i FOM Technologies: Børsnoteringen har været en klar styrke for virksomheden

FOM Technologies er globalt orienteret og valgte at gå på børsen for at skaffe vækstkapital, opnå et kvalitetsstempel i forhold til udenlandske kunder og kunne tiltrække de højtuddannede medarbejdere, fortæller CEO Michael Stadi.

 

Når opstartsvirksomheder med et velfungerende forretningskoncept og betydelige vækstmuligheder når et vist punkt, kan behovet for ekstra kapital opstå. Nogle vælger Venture Capital (VC), Private Equity og Business Angels, mens andre vælger en børsnotering.

VC er populært i UK, hvor London i mange år har fungeret som Europas finansielle centrum. UK har bl.a. verdens tredjestørste antal af Unicorns – selskaber med en værdi på over 1 mia. dollars – hvilket med 7 nye i 2020 omfatter i alt 80 selskaber, hvilket er mere end Frankrig og Tyskland tilsammen. Ifølge Tech Nation Report 2021, udarbejdet for den britiske regering, beløb VC-investeringer sig i 2020 til 15 mia. dollars, kun overgået af USA og Kina. Tech IPO’s i UK rejste til sammenligning 4,35 mia. dollars i 2020.

3 grunde til at vi valgte børsnotering:

Danske FOM Technologies blev grundlagt i 2012 og valgte en børsnotering (IPO) på Nasdaq First North i juni 2020. Hvad var baggrunden for den beslutning?

1. Vækstkapital

”Vi havde brug for vækstkapital, fordi vi kunne se, at vi kunne skalere hurtigere op. Så havde vi to muligheder. Enten at skaffe pengene igennem Business Angels eller fonde – eller også gennemføre en IPO,” siger Michael Stadi, CEO i FOM Technologies.

2. Internationalt kvalitetsstempel

”Vi kunne også se, at vi havde en udfordring udover manglende vækstkapital i og med, at vi er ”born global”, dvs. vi har kun internationale kunder. Vi har ikke haft afsætning til Danmark, og derfor har det været vanskeligt for os overfor udenlandske kunder – som typisk er universiteter og forskningsinstitutioner men også store virksomheder, som har deres egne laboratorier og forskningsafdelinger – at have en form for kvalitetsstempel med det produkt og den højteknologi, vi leverer. Derfor følte vi, at det ville være et godt kvalitetsstempel, hvis vi var et Nasdaq-noteret selskab, som borger for en form for due diligence og sikrer, at der er nogle klare retningslinjer, der følges, selv om man er et mindre selskab. Og det har vist sig rigtigt – børsnoteringen har klart været en styrke og en positiv ting for os.”

3. Aktieprogrammer, der lokker talenter til

”En yderligere grund til at vi valgte børsnoteringen var, at vi ville have et ekstra værktøj at tilbyde nye højt kvalificerede medarbejdere, som typisk har en Ph.d. i kemi, fysik eller lign. Den type medarbejdere skal vi stjæle fra de store virksomheder. For en lille virksomhed er det altid svært at konkurrere med de største virksomheder i Danmark, men det man har mulighed for som børsnoteret selskab, er, at man kan tilbyde medarbejderne warrants og aktieoptioner,” siger Michael Stadi, der selv har en baggrund i den finansielle industri.


Skriv vækstbørsens værktøjer på CV’et og tilfør endnu mere værdi

Aldrig har der været større efterspørgsel på IPO-kompetencer i blandt ejerkredse og bestyrelser. Mange startups spørger sig selv, om vækstbørsen er vejen frem. Nu kan du blive den, de andre spørger til råds. Bliv klar eller afklaret i løbet af 3 intense sessioner sammen med Danmarks førende IPO-eksperter. Styrk samtidig jeres investeringscase med et konkret kvalitetsstempel.

Læs mere

Det er dyrt at være børsnoteret

Hans råd til andre virksomheder, der går i overvejelser om en børsnotering, er at man ikke skal undervurdere processen og kompleksiteten i en børsnotering. For selve noteringen er blot første del af en rejse, som fortsætter, når man er på børsen.

”Det er dyrt at være børsnoteret, det skal man være klar over. Man skal derfor have en virksomhed, som vokser, og som er profitabel for at kunne finansiere det at være børsnoteret. Det koster mange penge økonomisk men også i form af ressourcer, compliancekrav og andre ting. Det skal man være klar over, når man går ind i en børsnoteringsproces. Det er ikke bare et maratonløb, man skal igennem med selve børsnoteringen – der ligger et kæmpearbejde efterfølgende i at være et børsnoteret selskab.”

”Det er bare en verden, man skal ind i og mestre”

Det er vigtigt, at der bliver lavet rimeligt klare retningslinjer, og at alle de ansatte følger dem, understreger Michael Stadi. Lige fra opdelingen af medarbejderne med særlig insiderviden til håndteringen af de forskellige kategorier af nyheder, der spænder over regnskabsmeddelelser, selskabsmeddelelser og investornyheder.

”Det er ikke fordi, det er uoverkommeligt, der skal bare laves mange procedurer, og alle skal vide, hvad man kan, må og ikke må. Det gælder ledelse, bestyrelse, medarbejdere, kunder og tætte samarbejdspartnere. Det er bare en verden, man skal ind i og mestre.”

Alles øjne hviler på den børsnoterede virksomhed

Michael Stadi understreger videre, at det ikke er nok bare at have en god idé og gode muligheder for at vækste, hvis man går med overvejelser om en børsnotering.

”Der er et kæmpeapparat, der skal sættes i gang med orden i penalhuset, regnskaber og validiteten af de fremtidige kommercielle scenarier man stiller op, når man går ud og præsenterer sig for investorerne. Man skal have noget mere substans end bare lige at konstatere, at det går godt. For lige pludselig så hviler alle øjne på virksomheden, produkterne og forretningsmodellen. Det er vigtigt, at der er andre eksterne parter, der validerer disse forhold og vurderer, om det har noget substans. Det er det, der er alfa og omega, når man er på børsen. Det er ikke altid, at folk selv er i stand til at se på deres virksomhed uden at mene, den er fantastisk. Det er derfor vigtigt, at der også er eksterne folk, der kommer med en objektiv vurdering,” siger Michael Stadi.

Lempelige skatteregler er nødvendige for at skabe mere dynamik

Han mener, at der er behov for ændringer af den danske skattemodel, hvis man fra politisk side er interesserede i for alvor at styrke betingelser og incitament for mindre virksomheder til at gå på børsen og skabe en styrket aktiekultur i Danmark.

”Vi har udfordringer i Danmark med vores skattesystem, som handler om meget mere end indkomstskat. Vi taler også aktieavancebeskatning, og vi taler beskatning af medarbejderaktier, som er meget ugunstigt for medarbejderne i forhold til andre lande. Det er en del af den danske model at vi har et tårnhøjt beskatningsniveau, men det er det, der gør, at vi ikke har mere dynamik. Hvis vi sammenligner med Sverige, så har de en meget mere gunstig beskatning af aktier og incitamentsordninger for medarbejderne i form af aktier og warrants. De har en mere veludviklet aktiekultur, og de sender i hundredvis af selskaber på børsen årligt. De danske skatteregler er noget, man er nødt til at kigge på fra politisk side, hvis man vil have noget mere dynamik i den danske aktiekultur.”

Børsnoterede virksomheder skal have substans

Generelt mener Michael Stadi, at ledelsen i de virksomheder, der kommer på børsen, skal have en god mavefornemmelse af, hvad det fremtidige potentiale er. Det scenarie, som man bygger forventningerne på, bør være konservativt. Det er dog langt fra altid tilfældet, og det har affødt en del kritik igennem det seneste års tid.

”Det børsen i Danmark har brug for, det er, at der kommer små virksomheder på børsen, som kan vise, at man vokser og har haft gavn af at få tilført kapital på børsen. Frem mod dotcom bølgen i 2000/2001 forsøgte man og frem mod finanskrisen i 2008 forsøgte man igen at få flere selskaber på vækstbørsen, men jeg tror ikke, der er nogen af dem tilbage i dag. Nu prøver man igen, og der er kritik fra flere sider af substansen i nogle af selskaberne – herunder også af værdiansættelsen. Jeg synes, at kritikken til dels har sin berettigelse. Jeg synes dog ikke, man skal generalisere – man skal tillade de selskaber, der er kommet på senest, et par år til at vise deres værd. Men det er som udgangspunkt vigtigt, at de selskaber, der kommer på børsen har noget substans – og med det mener jeg et produkt, der er kunder til, og at man grundlæggende har en forretningsmodel, der gør, at man kan skabe dels omsætning men også arbejdspladser – og på den længere bane også profitabilitet ved at opskalere,” siger Michael Stadi.

Ansvar hos virksomhedsledelser, rådgivere og børsen

Det er i historisk perspektiv et velkendt fænomen, at der i perioder, især under stærke bullmarkeder, er en tendens til en vis eufori, som gør, at der bliver sendt selskaber på børsen, som mildt sagt er overvurderede. Men man skal ikke bare acceptere, at børshandelens psykologi på den måde får lov at spille en for stor rolle.

”Det er i høj grad noget, man kan gøre noget ved. Der er jo tre parter, der er med til at sende selskaber på børsen. Selskabets ledelse, det er jo der, man starter. Så har du rådgiverne, som skal stå inde for, at selskabet får en fornuftig værdiansættelse og en valideret forretningsplan. Og så er der børsen, som skal stille krav, der sikrer, at der er substans i de virksomheder, der går børsvejen. Alle parter har interesse i, at det er gode og holdbare virksomheder, der bliver børsnoteret,” siger Michael Stadi.