5 ting du bør vide om børsnoteringer på First North

5 ting du bør vide om børsnoteringer på First North

Hvor højt er afkastet af investeringer i børsnoteringer? Hvordan klarer de nye aktier sig på First North Copenhagen i forhold til det generelle aktiemarked? Hvor meget kapital kan virksomheder rejse via en børsnotering på First North? Få de korte svar her.

 

1. Nye børsnoteringer har højere afkast end C25-indekset

Nye børsnoteringer slår C25 med 124% i merafkast. Det konstaterede flere presse-overskrifter i februar 2021. Stigende positiv medieopmærksomhed har det med at forstærke interessen og dermed tendensen.

 

2. First North Copenhagen slår også nordisk rekord

Danmark har længe sakket bagud i forhold til børsnoteringer på de øvrige nordiske landes minibørser (Sverige, Finland og Island). Men i 2020 vendte tendensen og First North Copenhagen havde højere afkast end First North i de øvrige nordiske lande. Det samlede First North består af 464 aktier, hvoraf 369 af dem er svenske selskaber. Danmark konkurrerer på kursudvikling men ikke på antal børsnoteringer.

 

3. Afkast og risiko følges ad

Inden for den finansielle teori vil aktier med høje afkast tilsvarende også have en højere risiko. Et mål for risiko er standardafvigelsen i en akties kursudvikling – altså hvor meget aktien tenderer til at stige og falde ud fra sit gennemsnit. Sammenhængen mellem risiko og afkast er tydelig, når man sammenligner aktierne på First North Copenhagen med aktierne på C25 eller verdensindekset (MSCI World). Forventet afkast og standardafvigelse i afkast på First North Copenhagen er mere end dobbelt så højt som det generelle aktiemarked.

 

4. Virksomhederne rejser 40 mio. kr. i snit via børsnoteringer på First North Copenhagen

30 virksomheder er børsnoteret på First North Copenhagen og de har rejst over 800 mio. kr. Den mindste kapitalrejsning i perioden fra 2017 til 2020 lød på 16 mio. kr. mens den største lød på 150 mio. kr. Virksomhederne rejser i gennemsnit 40 mio. kr.

 

5. Et alternativ til venture kapital

Set fra virksomhedernes side, så begynder First North at være et kvalificeret alternativ til venture kapital. Venture kapital er langt billigere i transaktionsomkostninger og tilfører ”kloge penge”. Men det er mindre ”founder friendly”, vilkårene kan være skrappe og kan resultere i udvanding og tab af kontrol. Indtil videre svarer den samlede mængde rejst kapital på First North (2017 til 2020) til ca. 10 pct. af den kapital, som danske virksomheder har rejst via venture kapital i samme periode.

Læs mere:

5 skarpe om årets First North-noteringer: S-kurven og andre spændende tendenser

Fuldt blus under børsnoteringer: Sådan skal 5 filtre holde luften ren på First North

Børsnotering