4 krise-kapital-observationer til startups

4 krise-kapital-observationer til startups

Når der er stormvejr i makroøkonomien og på de finansielle markeder, så afspejler det sig lynhurtigt i startup økosystemet. Mange af os har været igennem disse turbulente tider i finanskrisen 2008 og dot-com krisen 2001. Hermed blot et par erfaringer og tips.

 

1. Likviditet, likviditet og likviditet

Der er mange muligheder. Gennemgå hele dit driftsmaskineri og din værdikæde og start nu. Tal med banker, leverandører, kunder, offentlige myndigheder og medarbejdere og gør hvad du kan for at skaffe råderum så langt frem som muligt. Gennemgå budgettet linje for linje. Hvis resultatet af den øvelse er, at din ”likviditets-runway” er kortere end 6 måneder, så er det lige nu, du skal have gang i relevante kapital-kilder. På dette link kan du se ”Overblik over kapitallandskabet” udarbejdet i samarbejde med Heyfunding.

 

2. Kommunikation og kreativitet

Tal med dine medarbejdere, tal med kunderne, tal med leverandørerne. Vi står i en ekstraordinær situation. Mange vil gerne hjælpe dig og der kan komme overraskende idéer fra mange kanter – så det er bare ud af osteklokken.

 

3. Udbud og efterspørgsel på risikokapital

I de gode tider strømmer forskellige investortyper til startup markedet. Når krisen kommer, så plejer de at koncentrere sig om deres sædvanlige fagområde og forlade startup økosystemet. Så udbuddet af startup investorer reduceres, samtidig med at efterspørgslen på kapital fra startups stiger.

 

4. Værdiansættelserne

Ganske som i aktiemarkedet, så vil priserne på startups komme under pres. Siden finanskrisen er værdisætninger på startups støt og roligt kravlet opad. Mange startups har tilkæmpet sig en valuation gennem blod, sved og tårer og velgennemtænkte kapitalforhøjelser over en årrække. Men nu kommer det hele under pres. Du skal kunne argumentere for din valuation bedre end nogensinde.

Mange kapitalsøgende startups skal nu overveje, om det er tid til at nedjustere værdisætningen, hvis likviditeten er presset. Erfaringer fra tidligere kriser viser, at mange startups i denne situation var for langsomme til at tilpasse deres værdisætning. Det skyldes naturligvis, at en reduktion i valuation ofte indebærer, at man skuffer de eksisterende investorer, som har investeret til en højere kurs.

dette link kan du teste din værdiansættelse og her kan du se en checkliste, der indikerer om du er ”investor ready”.

Hvis du vil have indspark fra os på din kapitalproces er du velkommen til at kontakte os. Vi får mange henvendelser i disse dage og besvarer så godt og prompte, som vi kan.

 

Søger du kapital og kompetencer til din virksomhed?

Start med at indsende din case her