4 grunde til at danskerne har fået interesse for investering i startups

4 grunde til at danskerne har fået interesse for investering i startups

3 MIN. LÆSETID

Hvorfor har interessen for investeringer i startups ikke været større i Danmark før nu? Siden årtusindeskiftet har Danmark gennemgået en politisk, økonomisk, social/kulturel og økonomisk udvikling, der dels kan forklare interessen. Få detaljerne her.


1. Teknologisk udvikling

Vi har kun været 20 år i internettet og informationens tidsalder. Afstanden mellem investor og iværksætter har aldrig været kortere. Digitaliseringen har bidraget til en bedre markedsadgang/indblik og lavere informationsasymmetri. Det er nemmere at koordinere en investering fra flere. Startups bliver showcaset til verden via nye platforme, netværk og onlinekanaler, som flertallet har adgang til. Det såkaldte “private marked” er blevet mere åbent for offentligheden. En proces der ofte bliver omtalt som en “demokratisering af kapitalmarkedet”

2. Økonomisk udvikling

Danskerne har aldrig været rigere. Udover at vi har det laveste gælds- og fattigdomsniveau i Europa, så har vi lige rundet 1000 mia. kr. i statsindtægter. Det højeste niveau nogensinde. Danskerne har faktisk sparet 900 mia. kr. op på deres indlånskonti ifølge FinansDanmark. Derudover er pensionsformuen (niveau 4300 mia.) også verdens højeste målt på %-andel BNP og ca. 1 mio. kr. pr. indbygger.

Makroøkonomisk har aktiemarkedet, indlånsmarkedet, ejendomsmarkedet og indeksfonde mv. ramt et kritisk afkast-niveau. Derfor søger mange investorer ud i alternativer som f.eks. unoterede virksomheder og startups.

Læs også: Flere investorer jager afkast uden for aktiemarkedet – det er godt nyt for startups

3. Social og kulturel udvikling

Danmark har den laveste andel af selvstændige i hele Europa. Det er ikke utænkeligt, at der er ved at opstå en modbølge til eller opgør med funktionær- og lønmodtagerkulturen, der nærmer sig et maks-niveau på over 90% lønmodtagere.

Danmarks rige foreningskultur slår også grene i opstartsmiljøet. Der er sket en opblomstring af iværksætterforeninger, klynger, netværk mv.

Iværksætteriet bliver pakket ind og serveret som underholdning for danskerne via populære TV-, radio- og nu også podcast-programmer.

Der bliver gjort op med en gammel tradition om, at startup-investering kun er for de få indviede fra elitære netværk og små lukkede millionærklubber. Investeringer fra grupper af flere investorer – syndikater af 15-20 eller equity crowdfunding af flere hundrede investorer er blevet mere acceptabelt.

På investorsiden bliver kynisk spekulation udfordret af moderne værdier, meningsøgen og selvrealisering. Dine penge skal udover økonomisk afkast også tilbyde et personligt og socialt afkast. I aktiemarkedet handler det om at ”gætte kursen”. I startups handler det om at ”sætte kursen” og gøre en forskel.

4. Politisk udvikling

Staten har gjort flere omfattende indgreb i kapitalmarkedet. Dels for at tage affære, når det private kapitalmarked har tøvet med at dække virksomhedernes kapitalbehov i de tidlige stadier. Dels for at sikre, at flere startups klarer sig igennem “dødens gab”, så der på sigt er flere kvalificerede startups at introducere til privat-investormarkedet. Det er lykkedes at stimulere et stærkt finansielt økosystem for startups.

Vækstfonden blev stiftet i 1992 og 2001 rettede de fokus mod venture investering. I dag bidrager den med omtrent 2,4 mia. kr. om året. Flere danske venture fonde er kommet til og bidrager med ca. 1 mia. kr. årligt. De senere år har også udenlandske VC-fonde fået smag for Danmark og udgør således halvdelen af danske VC-investeringer i 2018.

I 1998 blev innovationsmiljøordningen indført med 7 lokale seed-fonde, der i dag er blevet til 4. De har bidraget med 220 mio. kr. om året men er på vej mod delvis udfasning – delvis privatisering.

Den første investor i et startup er i 93 pct. af tilfældene en business angel (Vækstfonden 2018). Det var Vækstfonden, som i sin tid tog initiativ til etablering af ca. 6 regionale danske business angel netværk, der siden er blevet selvkørende, har konsolideret sig og forgrenet sig. De danske business angels anslås at bidrage med 2-3 mia. kr. årligt.

I 2010 blev Fonden for entreprenørskab etableret med henblik på at udbrede iværksætteri igennem hele det danske undervisningssystem. Der har været stigende fokus på undervisning om entreprenørskab samt startup-konkurrencer i skoler og universiteter gennem de seneste 10 år.

Oven i puljen af statslige støttemidler skal lægges hele erhvervsfremmesystemets 2-3000 offentlige rådgivere fordelt på 250 offentlige aktører (Væksthuse, Erhvervshuse mv.). Dette udgør en investering på ca. 5 mia. kr. årligt.

 

Vil du vide mere om investering i startups?

Se vores kurser her