4 grunde til at danske mikrofonde har bedre leveår

4 grunde til at danske mikrofonde har bedre leveår

Flere danske mikrofonde, typisk i størrelsesordenen 25-75 mio. kr., har fået ben at gå på. Spørgsmålet er, om det er en strukturel tendens eller et kortvarigt højkonjunkturfænomen? Martin Bjergegaard fra Keystones har lige investeret i sin egen mikrofond på snart 50 mio. kr. og har medforfattet denne korte analyse.

 

”Småt er godt”. Tesen er, at det i højere grad er administrativt og juridisk tilgængeligt, og økonomisk attraktivt, at drive mikrofonde i Danmark. Her er 4 mulige årsager.

1. Et hul i kapitalmarkedet

Markedshypotesen er, at der på stadiet mellem business angel- og venture-finansiering er et hul i kapitalmarkedet. Måske har private aktører fået bedre albuerum efter udfasningen af de statslige innovationsmiljøer, som fungerede som mikrofonde. Måske ikke. Men der er ifølge Martin Bjergegaard rigeligt med plads på spillepladen til nye danske mikrofonde. Foruden Bjergegaard & Co. er der tale om fonde som Planetary Impact Ventures, Hands on Mikrofonden, Propagator, DanBAN co-investment fond, blot for at nævne nogle stykker.

For at matematikken hænger sammen har de større fonde typisk brug for at placere mindst 10 millioner kroner pr. investering. Ofte meget mere. Business angels ønsker som regel at holde sig på max 1 million kroner pr. investering, og mange af dem mindre end det. Det efterlader et hul i markedet. En mikrofond kan være en ideel investor for et startup, som ønsker at få tilført 2-5 millioner kroner.

2. Bedre infrastruktur

Det kræver en vis infrastruktur i det pågældende land at kunne drive mikrofonde. I Danmark er der nu flere advokater som kan lave det juridiske setup, inkl. registrering hos Finanstilsynet, på en effektiv måde. Der er også velvillighed hos fondsadministratorer til at tilbyde en prismodel, som er realistisk helt ned til fonde med ca. 50 millioner kroner under forvaltning. Dette var ikke tilfældet i Danmark for blot et par år siden.

3. Øget interesse for aktiv fondsinvolvering

Nogle investorer finder det attraktivt at være tættere på fondens arbejde. Det gælder typisk for dem, som selv har drevet virksomhed og skabt deres egne formuer. At være tæt på er i sagens natur mere realistisk i et mindre setup, end i en stor fond, hvor der måske er flere hundrede investorer.

4. Mere fondserfaring blandt private investorer

Martin Bjergegaard er ikke et særtilfælde. Flere succesfulde iværksættere er lige som ham udklækket som angel investorer og ser gerne at noget af formuen geninvesteres i startups via en fond, hvor ligesindede kan være med. På den måde får flere private investorer fondserfaringer, som de kan give videre.

I Norge forsøger man ligefrem at sætte skub i dette vidensfelt via Startup Norways program, VC Challenge, der uddanner morgendagens forvaltere af mikrofonde. Noget tilsvarende har ikke set dagens lys i Danmark – endnu.