Værdiansættelse — det store spørgmål

Værdiansættelse — det store spørgmål

Vær­dian­sæt­telse af opstartsvirk­somheder er en vanske­lig og i nogens øjne en håbløs dis­ci­plin. Ikke desto min­dre har spørgsmålet om værdi det ofte med at vende tilbage og vores under­søgelser viser, at værdis­æt­ning er den største invester­ing­shin­dring og deal breaker for mange investorer.

Det sker ofte, at iværk­sæt­teren eller den kap­i­tal­sø­gende har en ure­al­is­tisk idé om hvor meget kap­i­tal, de kan rejse til en given ejeran­del af virk­somhe­den og her er det for­nuftigt, at de har gjort sig de første vigtige overve­jelser om sam­men­hæn­gen mellem invester­ing, kap­i­ta­lan­del, pre-money og post-money. Dette er for at sikre at iværk­sæt­ter og investor ikke taler forbi hinan­den første gang de mødes.

Brug af værdiansættelsesmodeller

Blandt pro­fes­sionelle iden­ti­fi­ceres et pris­in­ter­val for virk­somhe­den, som køber eller sæl­ger kan bruge til at støtte sig op af i en forhan­dlingsi­t­u­a­tion. Prisen på din virk­somhe­den vari­erer afhængigt af vær­dian­sæt­telsesob­jek­tet (virk­somhe­den). F.eks. er vær­dian­sæt­telse af børsnoterede virk­somheder “nem­mere” end vær­dian­sæt­telse af opstartsvirk­somheder, fordi børsnoterede virk­somheder har reg­n­sk­abs– og kur­shis­torik. Infor­ma­tioner der er gavn­lige, når ana­lytik­eren skal vær­dian­sætte en virk­somhed ud fra sam­men­lignelige virk­somhed­ers markedsværdi (multipel-modellerne) eller ud fra nutidsvær­dien af virk­somhe­dens for­vent­ede frem­tidige pengestrømme (dis­counted cash flow mod­ellen). Afarter af disse mod­eller bruges også af ven­turekap­i­tal­is­ter, når helt unge virk­somheder skal vær­dian­sættes (VC-Metoden). Se f.eks. VCmethod.com.

Men da infor­ma­tion­s­grund­laget er yderst begrænset for en virk­somhed, der knap nok har proof-of-business hviler det mere eller min­dre arbi­trære værdi­es­ti­mat ofte på en lang række usikre antagelser og umål­bare fak­torer så som teamets erfar­ings– og kom­pe­tenceniveau (human cap­i­tal value) såvel som inve­storens for­vent­ede værdi­til­førelse i form af tid, erfar­ing, netværk mv. (value added).

Vær­dian­sæt­telse af star­tups med Key­stones’ Høker kalkule

Vi har begået en ”værdis­æt­ningsindika­tor for danske star­tups”, som du kan bruge. Vi har valgt at lægge det hårdt prøvede excel ark til side et øje­b­lik for i stedet at kali­brere på bag­grund af en række realis­erede early stage investeringer i danske start-ups i 2012–2017. Vi har kigget bag investor­præsen­ta­tion­erne og spurgt hvilken værdis­æt­ning virk­somhe­den egentligt blev han­dlet til. Derefter har vi fjer­net de sta­tis­tiske out­liers, der har realis­eret fan­tastisk høje eller deprimerende lave han­delsværdier. Afs­lut­ningsvis har vi kom­bineret værdis­æt­ningerne med fem fak­torer, som i vores optik udgør de primære ”value dri­vers”: Behovet, teamet, udviklingsstadiet, marked­spo­si­tio­nen og rettighederne.

Prøv Keystones´Høker Kalkule her

 

Vær­dian­sæt­telses­soft­ware — Equidam

Et godt værk­tøj til vær­dian­sæt­telse af SMV’er såvel som start-ups er Equidam — ver­dens første start-up/SME val­u­a­tion soft­ware udviklet af 2 unge fyre fra Hol­land. Den ene er tidlige con­tent man­ager hos equity crowd­fund­ing plat­for­men Sym­bid, hvor han fik ideen til en værdiansættelses-platform, efter adskil­lige dialoger med måbende iværk­sæt­tere, som gerne ville køre en equity-crowdfundingrunde på Sym­bid. Her var vær­dian­sæt­telse et krav og mange iværk­sæt­tere vid­ste ikke, hvor de skulle starte. Desu­den stilles der i sti­gende grad krav om at visse vær­dian­sæt­telses­stan­darder følges i det frem­vok­sende marked for kap­i­ta­lan­skaf­felse via inter­net­tet (USA’s crowd­fund­in­glov JOBS Act).

Prøv Equidam her