Medlemsportræt af Jon Kafling Wichmann, stifter af DIBS og eSmiley.

Medlemsportræt: Jon K. Wichmann, stifter af DIBS og eSmiley

Jon Kafling Wich­mann er Born­holmer, kap­tajn af reser­ven, fam­i­lie­far, busi­ness angel og erfaren serie-iværksætter med bl.a. to suc­ceser bag sig: DIBS A/S og eSmi­ley A/S. Her deler han en per­lerække af både kon­tante og varmh­jert­ede budskaber.

1. Hvad er din moti­va­tion?

A. Det start­ede oprindeligt med, at jeg kon­staterede, at jeg fun­gerede meget dårligt med at have en chef — specielt hvis chefen ikke var visionær eller typen der kon­ser­v­a­tivt holdt fast i tra­di­tioner (“sådan har vi altid gjort” eller “fordi jeg siger det”). Hvis jeg kan se, at en opgave kan løses bedre/hurtigere ved at ændre en pro­ce­dure eller metode, så har jeg meget svært ved at acceptere, hvis man ikke gør det.

Det er sådan set lige meget om det han­dler om en 180-graders-vending på sel­sk­a­bets strategi, eller om det han­dler om far­ven på en knap dybt nede i en under­funk­tion i et IT-system. Hvis jeg synes vi skal køre nu — så kører vi nu.

Fun­gerer man dårligt med at have en chef, så er det en fin mulighed at blive sin egen chef. Jeg trives strålende med, at hvis man gør noget godt, så er det en selv, der får beløn­nin­gen og hvis man laver noget skidt, så er det en selv der tager tæskene.

B. Jeg trives rigtig dårligt med bureaukrati. Hvis jeg får en god idé og mine part­nere ikke kan fal­si­fi­cere den umid­del­bart, så rykker vi. Nu. Altså ikke i mor­gen, i næste uge, eller når vi har fået god­k­endelse fra hov­ed­kon­toret. Vi kører nu. Dette giver iværk­sæt­ter­livet mulighed for. Og det er sådan set lige meget om det han­dler om en 180-graders-vending på sel­sk­a­bets strategi, eller om det han­dler om far­ven på en knap dybt nede i en under­funk­tion i et IT-system. Hvis jeg synes vi skal køre nu — så kører vi nu.

C. Jeg kan godt lide at tjene penge. Med min­dre man kan blive topchef for en større dansk virk­somhed, eller har rige foræl­dre man kan arve, så er der kun én mulig vej i Dan­mark til rigtige penge — ved at skabe suc­ces­fulde virk­somheder. Jeg har ikke noget vold­somt for­brug, men det har lige siden teenageårene været en moti­va­tion at blive økonomisk uafhængig. Jeg vil ikke skulle spørge i banken, hvis vaske­mask­i­nen bræn­der sam­men og har brug for at købe en ny.

D. Jeg trives med at være selvstændig. Det giver mig mulighed for selv at plan­lægge min tid, være sam­men med mine børn når de er vågne (og små) og giver en flek­si­bilitet som det kan være svært at få en arbe­jds­giver til at acceptere. Jeg mener selv, at det har givet mig mulighed for både at være en god far og i peri­oder arbe­jde 16 timer i døgnet.

2. Hvad er dine vigtig­ste erfaringer?

Der er for­mentlig ikke så meget nyt i det, men mine vigtig­ste erfaringer er:

A. Ved­hold­en­hed holder. I både eSmi­ley og DIBS gik der over tre år før vi tjente penge (begge virk­somheder havde abon­nements­baserede for­ret­ningsmod­eller). Det tager tid at skabe en abon­nements­base — blod, sved og tårer. Da DIBS blev lanceret havde vi hur­tigt 5–6 konkur­renter. Vi vandt ikke den kamp, fordi vores pro­dukt fra starten var bedre, bil­ligere eller mere nysk­abende end konkur­renternes, men fordi vi var mere ved­hold­ende. Næsen i sporet og fre­mad. Og bliv ved. Det er lidt som at løbe et marathon­løb — man kom­mer ikke i mål, hvis man holder op med at løbe.

B. Undgå for­ret­ningsmod­eller hvor man skal arbe­jde en time mere hver gang man vil øge omsæt­nin­gen med kr. X,-.  Omkost­ningerne til at skalere en “mask­ine” skal helst være min­i­male i forhold til den omsæt­ning en ska­ler­ing kan føre med sig.

C. Idéen behøver ikke at være ver­dens bed­ste for at få suc­ces — til gengæld er det vigtigt, at folkene, der skal føre idéen ud i livet, er de bedste.

D. Man skal være klar til at sætte bagde­len på stegepan­den. Vil man vinde, så må man være klar til at satse. Man kan ikke for­vente funk­tionærlig­nende vilkår, hvis man vil være iværk­sæt­ter. Og hvis jeg ser en for­ret­nings­plan hvor stifterne er ude for at rejse kap­i­tal, og hvor kap­i­talen så bl.a. skal gå til, at stifterne skal have høj løn længe inden break-even — så ryger den lige i skraldespan­den. Accepter, at det koster at satse.

3. Hvilke råd vil du give videre til andre, der skal i gang med at bygge virk­somheder?

A. Sørg for at have styr på din afsæt­ning meget tidligt. Hvor­dan skal kun­derne købe dit pro­dukt? Hvad skal det koste? Hvem/hvad skal sælge det og hvor­dan? Hvor­dan sørger du for at kun­derne kom­mer i gang med pro­duk­tet og bliver glade for det? Vil man lave en suc­ces, så er det meget cen­tralt, at man kan se den direkte vej til sal­get og kun­derne allerede fra starten. Som min­i­mum skal du have en meget klar fornem­melse af hvem der er poten­tielle kun­der til dit pro­dukt, hvor mange poten­tielle kun­der der er og hvad de vil være klar til at betale for dit pro­dukt. Herun­der naturligvis også konkurrencesituationen.

B. Sørg for kun at have glade kun­der. I eSmi­ley havde vi fak­tisk føl­gende interne mantra: “Vi vil KUN have glade kun­der”. Glade kun­der fortæl­ller gerne om dit pro­dukt til andre poten­tielle kun­der, mens sure kun­der hur­tigt stop­per med at være kun­der, og skaber bad-will i markedet. Fuld fokus på, at alle kun­der er glade. Altid.

C. Kun­derne er de bed­ste til at hjælpe dig med at udvikle dit pro­dukt. Det giver ikke mening at sidde i åre­vis i en kælder og forestille sig hvad det er kun­derne gerne vil have, før man lancerer. Sørg for hur­tigt at få pro­duk­tet ud til en stribe testkun­der, lyt til dem, lær af det, og plan­læg din videreud­vikling med udgangspunkt heri. Men vær også kri­tisk, så du ikke smadrer dit pro­dukt i kompleksitet.

D. I opstarts­fasen skal du gøre ALT for dine (pilot)kunder. Du skal være deres bed­ste ven. Om de så ringer kl. 5.30 søndag mor­gen og spørger om du ikke kom­mer og lufter deres hund, så skal du gøre det — med et stort smil på læben. Sørg for at købe mor­gen­brød med på vejen, så kun­den også lige bliver ekstra­ordinært pos­i­tivt overasket.

E. Sørg for at for­vent­ningsaf­stemme prob­le­mom­råder med dine part­nere helt fra starten. Det er lidt lige­som grup­pear­be­jde i skolen. Hvis den ene knok­ler i 90 timer om ugen, og de andre præ­cis 37 timer, så vil der meget hur­tigt opstå en uhold­bar sit­u­a­tion. Andre emner: Hvor meget skal vi betale os selv i løn / hvornår skal vi have løn? Hvad skal der til for at vi ændrer på vores løn? Skal vi alle have lige meget i løn? Hvor­dan skal fordelin­gen være mellem evt. udbytte/løn og invester­ing i vækst? Hvor meget ferie holder vi? Hvor­dan ser vores tid­splan ud? Hvem bestem­mer hvis vi er uenige? Hvor­dan håndterer vi en sit­u­a­tion, hvor en part­ner ønsker at for­lade pro­jek­tet. Lavprak­tisk prob­lem­still­inger, der dog alle kan ødelægge et ellers godt projekt.

F. Idéen må meget gerne være niche-baseret. Det kan godt være, at poten­tialet er enormt, hvis man for­mår at lave den søge­mask­ine, der vip­per Google af pin­den, men sandsyn­lighed for at det sker, er også tilsvarende lille. Dog skal nichen have en stør­relse, så det er helt reali­tisk, at du kan komme til breakeven inden­for rimelig tid.

G. Jeg er klar over, at det kan virke meget lavprak­tisk, men sørg for at have styr på dine deb­itorer. Det bliver aldrig en suc­ces, hvis du ikke er i stand til at få kun­derne til at betale (til tiden) og du skaber ikke grobund for vækst, ved at låne dine kun­der en masse penge. Gør det på en pæn og orden­lig måde — så kan kun­derne garan­teret fint forstå, at de ikke helt selv bestem­mer om/hvornår de skal betale dine fakturaer.

H. Hav styr på de cen­trale kom­pe­tencer fra starten — helst skal de være dækket ind i ejerkred­sen. Pro­gram­mører uden sal­gs­folk er lige så håbløst som sal­gfolk uden pro­gram­mører. Og hvis ingen af de to typer ikke kan finde ud af at sende en fak­tura eller kan møn­stre glæde ved at gøre kun­der glade på sup­porten, så har de også et prob­lem. Man behøver naturligvis ikke være ver­dens­mester i alle dis­ci­pliner internt, men man skal være kval­i­fi­ceret nok til at vide hvor­dan man køber sig til de man­glende kom­pe­tencer. Hvor­dan man vur­derer om pris/kvalitet for det ind­købte er passende. Man kan meget hur­tigt købe sig enormt fat­tig hos eksterne leverandører, hvis man ikke forstår hvad der er man køber.

4. Hvad er dine kri­terier for at gå ind i et nyt pro­jekt?

For mig er det rigtige pro­jekt et IT-baseret pro­jekt (det er den ver­den jeg ved noget om) — det er for­mentlig et SaaS-projekt — evt. også med apps involveret. Det er ikke cen­tralt for mig, at der er tale om “ver­dens bed­ste idé”, men teamet skal være det rigtige, være tal­ent­fuldt, ambitiøst, engageret og have “rumpen på stegepan­den” (det skal gøre ondt hvis pro­jek­tet fejler).

Jeg ser mig selv som en, der kan bidrage med iværk­sæt­ter­er­far­ing, teknisk erfar­ing og også kan bidrage med både: A. Idé->proof of con­cept + B. Proof of con­cept -> pølsemaskine.

Jeg er aktuelt involveret i Trivia.town og har tidligere være med som stifter af DIBS og eSmi­ley. Min sit­u­a­tion er den, at jeg egentlig ikke behøver at arbe­jde mere (hvis jeg ikke skal bo på Strand­ve­jen og køre i Fer­rari), så mit aktuelle pro­jekt er valgt med udgangspunkt i, at det skal være sjovt. Og det vil også være mit fokus i eventuelle samar­be­jder med nye pro­jek­ter. Hvis jeg kom­mer til at gå ind i andre pro­jek­ter, så skal der være mulighed for, at jeg selv kan engagere mig og  “være med”. Jeg har ikke gode erfaringer med at være pas­siv investor, så jeg vil have behov for at følge sådanne pro­jek­ter helt tæt og også selv bidrage.

Jon Kafling Wich­mann:

  • Born­holmer bosid­dende i Roskilde
  • Stu­dent fra Born­holm Amts­gym­na­sium mat/mus
  • Cand.merc.-dat fra CBS
  • Kap­tajn af reser­ven i artilleriet
  • Gift med Katja Kafling Wich­mann (Studievært TV2 Øst)
  • Far til Jens og Jakob på 7 og 10 år
  • Nyder mange for­mer for fysisk aktivitet — gerne på konkur­ren­ce­plan: Bad­minton, Løb, Golf, Open Water svømn­ing, Moun­tain­bike i skoven. Der skal helst være noget fysisk på pro­gram­met hver dag, for at det er en god dag.

 

Overve­jer du medlem­skab af Key­stones?
Læs mere her